bygningsbeskrivelser fortsat (side 2)
|
side 1 (Område 01-03) - side 2 (Område 04-08) - side 3 (Område 09-11)
|
|
04 Maskincentral
Området var oprindelig en del af Ny Carlsberg. Her var værksted til bødkere og oplagspladser, imellem dette område og bryggeriet var der skinner til hestetrukne skinnevogne. Pasteursvej var offentlig vej og adgangsvejen til Gl. Carlsbergs hovedport og aftapningsanstalten Alliance. I 1906 da bryggeriet fik fælles ejer blev arealet en del af det interne område og lukket med en portbygning. I årene efter blev en del funktioner sammenlagt og rationaliseret, området for Ny Carlsbergs tidligere oplagspladser blev det nye energiområde..|
|
Bygning: KedelhusBeliggenhed: Pasteursvej
Bebygget areal 1650 kvm Arkitekt: Carl Harild Opført: 1926/28 Bevaringsstatus; Bygningen er fredet. Bygningen er opført i to etaper. Ved udvidelsen i 1928 blev kedelhusets kapacitet fordoblet ved en spejling af den allerede eksisterende bygning. Kedelhuset erstattede 5 decentrale kedelhuse. I tidens løb har man i kedelhuset fyret med forskellige energiformer kul, tørv, olie og naturgas. Materialer: Bygningen er opført i røde sten med nicher i den underste del af facaden. Facaden har en meget flot takt, de lodrette vinduesbånd, nicherne og murfladerne imellem, der understreges yderligere ved de fire skorstene udført i pladejern, som afsluttes med ”krager”. Bygningens konstruktion er udført i jernbeton med udfyldningsmurværk, og i gavlen er der træporte med udfyldninger. Der er granitsokkel og småsprossede trævinduer og døre. Huset har en overbygning af sortmalet træ med en 1 på 2- beklædning. Taget er udført i jernbeton og beklædt med asfalt og tagpap. Ligesom kraftværket kan kedelhuset betegnes som nyklassicisme. |
|
|
Bygning: Den snoede skorstenBeliggenhed: Ved kedelhus
Arkitekt: Carl Jacobsen/Vilhelm Dahlerup Opført: 1900 Bevaringsstatus: Skorstenen er fredet Carl Jacobsen rejste denne skorsten i tæt samarbejde med arkitekt Vilhelm Dahlerup og murmester P.S. Beckmann. Det var hans ide at vise, at man også kunne bygge smukt, selv om det var en skorsten til et industrielt anlæg. Materialer: Bygget i rødt murværk og granit, højde 56 meter. Skorstenen er snoet og har lånt motiver fra en lotus blomst og kimærerne fra Notre-Dame i Paris. På soklen lyder indskriften: ”Jorden er herrens og dens fylde” citat fra Biblen af Paulus. Samme indskrift findes på tårnbygningen med Adorantefiguren. Soklen er ottekantet, og i overgangen mellem sokkel og skorsten er fabeldyrene anbragt. |
|
|
Bygning: Vandrensningsbygning Beliggenhed: Pasteursvej
Bebygget areal 502 kvm, bygningsareal 1870 kvm Arkitekt: Steen Højby Rasmussen Opført: 1971 Bevaringsstatus: ingen Bygningen erstattede en tidligere bygning, der lå på Mellembryggeriets område. Materialer Bygningen har facader i stålplader med trapezform og glasbånd. Der er betonsokkel beklædt med betonfliser med granitskærver. Bygning: Skorsten Beliggenhed: v/vandrensningsbygning Arkitekt: rådgivende ingeniørfirma Højlund Rasmussen Opført: 1979 Skorstenen består af 3 stålrør ibrugtaget 1980 højde 100 m Materialer: Stål på betonfundament |
|
|
Bygning: Maskincentralen med vandtårnBeliggenhed: Pasteursvej
Bebygget areal 2312 kvm, bygningsareal 5223 kvm Arkitekt: Carl Harild Opført: 1923/29 Bevaringsstatus: Fredet Kraftværket opførtes med det formål at samle alle kraftkilder til bryggeriet på et enkelt sted. Maskincentralen er beregnet til at rumme de maskiner, der forsyner bryggeriet med kulde, elektrisk lys i 1926 til cirka 4500 belysningsemner og kraft til cirka 500 elektriske motorer. Maskinrummet måler 35 meter i kvadrat og en højde til loftet på 14 meter – beregnet efter kran- og løftehøjde. Taget over dette rum er fladt – den ene tredjedel benyttes som et pumpehus, hvorover kondensatorerne er anbragt; den øvrige del afgiver blandt andet plads til vandbeholder, monteringskran, ovenlys og aftrækshætter. Maskinrummet udgør en selvstændig bygning, ved hvis ene ende saltvandsfordamperbygning og trappehus er opført, mens der ved den anden ende er bygget et vandtårn. Dette sidste, der danner en skæv vinkel med de andre bygninger bestemt ved gadeføringen, indeholder i de tre øverste etager vandbeholdere af jernbeton eller jernplader. På tårnets flade tag lod bryggerierne opstille en rødt lysende obelisk. Obelisken var en gittermast besat med 500 m neonrør. I 1927 var neonrør en ny opfindelse. Obelisken var tændt i aften- og nattetimerne som vartegn for Carlsberg. Carlsberg havde en aftale med Københavns Lufthavn i 1930’erne om at tænde Oberlisken i dagtimerne under bestemte vejrforforhold, så den fungerede som et landkendingsmærke for fly. Obelisken blev slukket i forbindelse med energikrisen i 1973 og nedrevet i 1980. Forneden var obelisken omgivet af en treetages kobberbeklædt opbygning, hvoraf kun de to etager eksisterer i dag. På taget af maskinrummet ses i det ene hjørne en Atlas figur. Skulpturen stod oprindelig i Københavns frihavn ved Nordhavns station på Ny Carlsbergs marketenderi bygning. Materialer: Bygningen er opført i røde sten og har en granitsokkel. Facaden mod Pasteursvej har store, lodrette vinduespartier med hvidmalede rammer og sprosser, og den er inddelt i pilastre af støbt, pudset beton. Øverst løber en vinduesrække af runde, hvidmalede vinduer. Maskinsalen og fordamperbygningen er udført med udvendige bærende mure af murværk og med etageadskillelser og søjler af beton. Dog er maskinhallens gulv jernbjælker med murede kapper. De to stærkt belastede søjler i maskinhallen er fra stuegulv til tag i granit. Vandtårnet er opført som en jernbetonskeletbygning med udfyldninger af halvandenstens-mur. I fem meters højde over maskinhallens gulv er der langs ydervæggene anbragt et omløbende galleri, hvorfra besøgende kan betragte maskinerne uden at være i vejen for personalet. Gulvet i hallen er af marmor, og ligeledes var væggene indtil to en halv meters højde. Taget er beklædt med asfalt. Bygningen kan betegnes som nyklassicisme med en stram og enkel komposition. |
 Transformator |
|
Bygning: TransformatorstationBeliggenhed: Pasteursvej
Bebygget areal 80 kvm Opført: 1990 Bevaringsstatus: ingen Transformatorstation indeholder højspændingsanlæg. Materialer: Bygningen er opført i brune mokkasten med hvid betonmurkroneafslutning. Porte og døre er i metal. En bro i stål forbinder stationen med maskincentralen. Bygningen har et 3 m dybt fundament. |
|
|
|
Bygning: PortvagthusBeliggenhed: Ny Carlsberg Vej / Pasteursvej
Bebygget areal 83 kvm Arkitekt: Steen Højby Rasmussen? Opført: ca. 1985 Bevaringsstatus: ingen Bygningen erstattede en tidligere portbygning fra 1915. Indtil 1970’erne byttede de overenskomstansatte tegn i porten. Arbejderne havde en lille messingskilt med lønnr., der blev afleveret, når den ansatte mødte på arbejde. Han fik så et nyt tegn med lønnr. i en anden form udleveret. Port Pasteur fungerede som hovedport for driften inde på området, her kørte det tunge gods ind og ud ad området. I forbindelse med portbygningen findes en vægt for lastvogne. I dag huser Port Pasteur en arkitekt tegnestue. Materialer: Bygningen har en pavillonkarakter. Udfyldninger i glassalplade og listebeklædning i træ. Taget afsluttes med en aluminiumssternkant, og taget er beklædt med aluminiumsmetalplader. |
05 Tankpark og værksteder
Området går under betegnelsen MB = Mellembryggeriet. Her lå det første Ny Carlsberg som Carl Jacobsen lejede af sin far. Da Bryggerierne fik fælles ejer og blev lagt administrativt sammen i 1906, lå Anneksbryggeriet på det samlede område imellem Gamle Carlsberg og Ny Carlsberg Bryggeri, derfor navnet. Hele Carlsberg området er forbundet med underjordiske gange i alt 7 km, der fører urt, øl, vand, damp og kulsyre de rigtige steder hen. Under MB findes den bredeste gang, der blev etableret kort efter sammenlægningen i 1907. I folkemunde blev den kaldt ”dødens gang”, fordi der i sammenlægningsårene 1907-08 skulle have været nogle drabelige slagsmål imellem ansatte fra Gamle Carlsberg og Ny Carlsberg, i denne gang hvor de to bryggerier er knyttet sammen. Det sidste øl blev brygget i 1951 på Mellembryggeriet, herefter blev bygningerne brugt som malteri og bygsilo indtil 1980. Bygningerne blev nedrevet i 1983, da Mellembryggeriet måtte vige for tankparken.
|
|
Bygning: TankparkBeliggenhed: Imellem Gl. Carlsberg og Ny Carlsberg
Arkitekt: Steen Højby Rasmussen Opført: 1984-89/1995 Delvis flyttet i forbindelse med produktionens ophør. I de store tanke bliver øllen gæret og lagret. De første tanke blev taget i brug 1987, de sidste i forbindelse med Tuborgs lukning i 1995. I 2009 blev flere af tankene flyttet til Fredericia. Materialer: Bygningen er opført som alutanke på sokkel af hvidmalet beton. Tankparken er til den ene side afgrænset af en forskallingspræget betonmur med en rund murkroneafslutning i beton. |
|
|
|
Bygning: ØlkamBeliggenhed: v/ Gl. Carlsberg vej
Bebygget areal 1806 kvm, bygningsareal 3857 kvm Arkitekt: Steen Højby Rasmussen Opført: 1968/69 Bevaringsstatus: ingen Her lå oprindeligt Gamle Carlsbergs bødkerværksted og begehus. Den nuværende bygning er opført som fustagetapperi. I forbindelse med etablering af tankanlægget blev bygningen ombygget til ølkam. Ølkam er et ord Carl Jacobsen har opfundet, det er her øllet filtreres. Desuden fyldes og tømmes tankvogne med øl, der skal tappes andre steder. Materialer: Bygningen er en beton/søjlekonstruktion. Tagkonstruktionen er udført som et afvalmet saddeltag, der danner stort tagudhæng beklædt med limtræslameller. Metalfacade med aluminiums- og glasudfyldning. Taget er rød/brune tegl. Huset har et samlet etageareal på 3600 kvadratmeter. |
 Den røde lagerbygning |
|
Bygning: Rød lagerbygningBeliggenhed: v/ Gl. Carlsberg Vej
Bebygget areal 2243 kvm, bygningsareal 6729 kvm Arkitekt: N.S. Nebelong Opført: 1883/1950 Bevaringsstatus: Bygningens kældre er fredet. Dette er den sidste bygning fra Mellembryggeriets tid. Den blev opført, da Gl. Carlsberg overtog Anneksbryggeriet. Værksted for bryggeriafdelingerne. Bygningen rummer festlokaler for Carlsberg Tuborgs Funtionærforening. Under bygningen var der oprindelig lagerkældre i to etager, nu står disse rum tomme. Materialer: Bygningen er opført i røde sten med udsmykning omkring gesimsen. Trævinduer er store/buede og rødmalede. Taget er grå bølgeeternitplader med enkelte ovenlys. |
 Træværksted |
|
Bygning: TræværkstedBeliggenhed: v/Gl. Carlsberg Vej
Bebygget areal: 1529 kvm Arkitekt: N.S. Nebelong Opført: 1885 Bevaringsstatus: ingen Bygningen indeholder værksted og lager. Under bygningen var der lagerkældre i to etager, de står nu tomme. Materialer: Bygningen er opført delvis i pudset mur og rødmalet og delvis i rød, blank mur. Der er pudset sokkel og rødmalede trævinduer/døre. Gavlfacade står i rød, blank mur med fremspring og hviler på en granitbastion. Taget er beklædt med tagpap. Ved bygningen står et træskur af ru brædder med klink. Akryltag i trapezform. |
06 Tap E
I 1868 startede J.C. Jacobsen eksport til England. De første sendinger øl var på fustager (øltønder), men markedet krævede øl på flasker. J.C. Jacobsens førstemand og daværende kompagnon oprettede sammen med Edvard Blad en aftapningsanstalt til dette formål. De købte det grundstykke, der lå parallelt med Gl. Carlsberg hovedbygnings have (Carlsberg Akademis have). Her opførte de firmaet Alliance, der bestod af en aftapningsfabrik, mineralvandsfabrik og fra 1880 et bryggeri. I 1891 indgik bryggeriet Alliance i De Forende Bryggerier, det øvrige blev en del af Carlsberg. Mineralvandsfabrikken blev snart den største i Danmark. Bryggeriet Alliance blev nedlagt, og i 1913 købte Carlsbergfondet grunden.
 |
|
Bygning: Fyrtårn "Kridttårnet" Beliggenhed: Pasteursvej
Bebygget areal 123 kvm Arkitekt: P.C. Bønecke Opført: 1883 Bevaringsstatus: Bygningen er fredet. Kaldes ”Fyrtårnet” eller ”Kridttårnet”. Fyrtårnet blev opført i 1883 og var hovedindgang til Gamle Carlsberg ved Alliancevej (nu Pasteursvej). Porten kaldes Stjerneporten efter Gl. Carlsbergs varemærke. Gl.Carlsberg indførte elektrisk lys i 1882, og tårnet blev forsynet med dette lys, der på daværende tidspunkt havde ringe udbredelse i København. Fyrtårnet blev derfor brugt som søkendemærke. I forbindelse med fyrtårnet blev der indrettet en portnerbolig. Bygningen blev senere anvendt som kontorer, i dag står den tom. En kopi af bygningen var Gl. Carlsbergs udstillingspavillon på den Store Nordiske Kunst-, Industri og Landbrugsudstilling i 1888 i København. J.C. Jacobsen havde valgt Faxekalksten til denne bygning af patriotiske grunde, et ønske om at bruge danske materialer. På tårnet står J.C. Jacobsens valgsprog: Arbejde og nøjsomhed. På sidebygningen er der opsat en mindeplade med ”De gyldne ord” Disse ord stammer fra J.C. Jacobsens testamente og ses også på Dipylon. De er i dag Carlsbergs vision for kvalitet: I dag er der atelier i bygningen. Ved bryggeriets drift skal det være det stadige formaal uden hensyn til den øjeblikkelige fordel at udvikle fabrikationen til den størst mulige fuldkommenhed saaledes at dette bryggeri og dets produkter altid kunne staa som et mønster og ved deres eksempel virke til at ølbryggeriet her i landet holdes paa et højt og hæderligt standpunkt. Materialer: Bygningen er opført i kridtsten med kraftige fuger og står på en granitsokkel. Øverst er der en glaslanterne. Boligens tag er beklædt med tagpap. I forbindelse med tårnet er der en granitportal med en støbejernsbue med ”Gamle Carlsberg” i forgyldte bogstaver i rundingen. |
 |
|
Bygning: StjerneportenBeliggenhed: Pasteursvej
Arkitekt: P.C. Bønnecke Opført: 1883 Bevaringsstatus: Porten er fredet. Porten var oprindeligt sammenbygget med fyrtårnet og en kalkstensmur på den anden side, der markerer hovedindgangen til Gl. Carlsberg. Den tolvtakkede stjerne på porten var Gl. Carlsbergs varemærke. J.C. Jacobsen indregistrerede den i 1881 i det nyoprettede varemærkeregister. På søjlerne ses årstallene 1847: Årstal for første bryg, 1883: Portens byggeår,1867: Gl. Carlsbergs brand og 1870: Anneksbryggeriets opførselsår. Portportalen blev i 1964 flyttet ud på midten af vejen for at gøre kørevejene bredere. Materialer: Granit og jern. |
 |
|
Tap EBeliggenhed: Pasteursvej
Bebygget areal 2013 kvm, bygningsareal 9280 kvm Arkitekt: C. Harild / Sven Eske Kristensen Opført: 1922-1927/62 Bevaringsstatus: Fredet Tap E har sent fået dette navn. I forbindelse med udflytningen af mineralvandsfabrikken i 1980’erne til Tuborg, blev der opbygget en eksporttappekolonne (= Tap E) i bygningen. I 1922 lagde man grundstenen til den nederste etage til en ny mineralvandsfabrik, da Alliances bygninger ikke passede til kravet om en effektiv tappekolonne. Mineralvandsfabrikken viste sig hurtig for lille og blev i 1927 udvidet med tre etager. Bygningen blev udvidet i 1962 med en tilbygning overfor Kedelhuset, så mineralvandsfabrikkens kapacitet kunne udvides yderligere, på daværende tidspunkt var det Nordens største mineralvandsfabrik. Eksporttappekolonnen blev lukket i 1990’erne. I forbindelse med dåseøllens genkomst på det danske marked åbnede en dåsekolonne i bygningen. I dag huser bygningen bl.a. DANSEhallerne. Materialer: Bygningen har en base af granitsøjler og udfyldningspartier af træ. Overbygning i glassalplader med alulister og trævinduer. Svalegang med betondæk og stålværn. Øverst ved taget en slags tagbalkon. Taget er beklædt med tagpap. |
07 Carlsberg Akademi
|
I Gl. Carlsbergs Hovedbygning havde J.C. Jacobsen sin bolig med sin hustru Laura og søn Carl fra 1853. J. C. Jacobsen var en patriakalsk leder, der som en gammeldags mester boede midt i sin virksomhed. Fra kontoret i hovedbygningen kunne han ved at se ud af vinduet følge med i bryggeriets daglige drift. I de første år var bryggeriets medarbejdere på kost, som Laura Jacobsen stod for i samråd med hendes stab af piger.
Igennem årene har mange kulturpersonligheder været husets gæster qua J. C. Jacobsens position i samfundet som mæcen, kommunal- og rigsdagspolitiker. Senere som Æresbolig var det naturligt, at bryggeriets berømte gæster hilste på husets beboere. |
|
 |
 |
|
Bygning: Carlsberg Akademi (tidl. "Æresboligen")Beliggenhed: Øst for Gl. Carlsberg Vej
Bebygget areal 876 kvm, bygningsareal 1170 Arkitekt: I.C. Jacobsen/N.S. Nebelong/P.C. Bønecke Opført: 1853 Bevaringsstatus: Bygningen er fredet Carlsberg Akademi blev bygget i 1853. I 1876 blev en søjlehal tilføjet. Haveanlægget har engelsk forbillede. Landskabsgartner Rudolph Rothe tegnede haveplanen efter J. C. Jacobsens ideer, og anlægget blev påbegyndt i 1848/49. J.C. Jacobsen indforskrev løbende sjældne planter og træer, han havde set på sine rejser til udlandet. Hovedbygningen blev opført i 1853-54, i 1858 kom Vinterhaven til, arkitekten var N.C. Nebelong i samarbejde med J.C. Jacobsen. I 1876 tilføjedes væksthuset Pompeji udformet som en søjlehal. Arkitekten var P.C. Bønecke i samarbejde med J.C. Jacobsen. Huset er bygget i italiensk villastil og kan betegnes som gennemført klassicisme. Til huset konstruerede Jacobsen selv et varme/ventilationsanlæg. Huset er rigt udsmykket med kunstværker af Thorvaldsen. I spisestuen, som går op gennem to etager, ses ”Alexanderfrisen” under tøndehvælvsloftet. På væggene ses seks relieffer bl.a.”Dagen” og ”Natten”, desuden statuen ”Hebe” hugget i marmor af den ældre Bissen. I 1866 blev udsmykningen i havestuen fornyet i pompejansk stil. J.C. Jacobsen havde i sit testamente bestemt, at huset efter hans og hans nærmestes død, skulle benyttes som æresbolig for en fortjent mand eller kvinde inden for videnskab, litteratur eller kunst. Den første beboer var filosoffen Harald Høffding. Han afløstes af atomfysikeren Niels Bohr, der beboede huset fra 1931-1962. Huset sidste beboer var sinologen Søren Egerod i 1988-1995. Tiden var nu løbet fra æresboliger, og derfor besluttede Carlsbergfondet, at omdanne huset til Carlsberg Akademi. Villaen blev gennemrenoveret af arkitekt Runa Lyshøj. Havestuen blev ført tilbage til sit oprindelige udseende fra 1866, og spisestuen fik reetableret sit ovenlys. Første sal blev indrettet til gæstebolig for en udenlandsk forsker. Materialer: I Carlsberg Æresbolig forbindes rester af den gamle klassicisme med senklassicistiske stiltræk. Villaens firkantede blok med det lave valmtag er et klassicistisk træk. Kvaderfugningen i hele facadens højde og de fladbuede afslutninger på førstesalsvinduerne er senklassicistiske træk. Facaden står som indfarvet puds og har fået noget kalkvand med farve tilsat. Røde trævinduer, trægesims og naturskifer på taget. Huset afsluttes med granitsokkel. Vinterhaven: Facaden er pudset og malet. Taget er beklædt med glas og tagpap. Pompeji: Til Pompeji er benyttet arkitekt P.C. Bønecke, som var ekspert i glas/jernkonstruktioner. Facaden er pudset og malet hvid. Facaden har nicher med gulmalede fremspring. Væksthuset har en u-formet plan med søjler og en stor, buet tagkonstruktion. Anneksbygning til æresbolig: Facaden, der oprindeligt var i natursten (kridtsten), står i dag pudset og malet mørkegul. Trævinduer/døre er rødmalede. Taget er beklædt med tagpap og har akrylkupler som ovenlys. Terrassen består af hvide natursten, og i tilknytning til pladsen foran æresboligen står en hvid limtræspergola (hvidmalet), foran bygning A13. |
08 Ny Tap - tapperier
|
Området ved Ny Tap blev først sent en del af Carlsberg, indtil da havde Københavns sporveje haft sine stalde her. Carlsberg lejede staldene, og i 1937 blev området til Carlsbergs godsbanegård. Området imellem Tap E og Vesterfælledvej var tidligere en del af Gl. Taps areal, der blev opført i 1903-05 og rummede bygninger med tilknytning hertil. Hvor tappehallen H1 nu ligger, var der oprindelig en vej ind på området (Paulasvej), og op til vejen lå bryggeriets store stalde bygget i to etager. Hjørnet Ny Carlsberg Vej / Vesterfælledvej med distributionscenter blev først inddraget i bryggeriernes areal i 1995. Tidligere var der en bebyggelse fra ca. 1890’erne med boligkarrérer og små håndværk. Et stykke af Jerichausgade blev nedlagt, da området blev til Carlsberg.
|
|
 |
 Ny tap |
|
Bygning: Ny TapBeliggenhed: Pasteursvej
Bebygget areal 6420 kvm, bygningsareal 29043 kvm Arkitekt: Bryggeriernes projekteringsafdelingen ved ingeniør R. Genefke Opført: 1952-55 Bevaringsstatus: Delvis bevaringsværdig Ny Tap har sit navn, fordi det var en ny tappehal i forhold til bryggeriets daværende anden store tappehal kaldet Gl. Tap bygget 1903-1905. Det havde siden 1930’erne været et stort ønske at forbinde Tappekolonnen med losning af godsvogne. Samtidig ville man indføre mere rationelle arbejdsgange. Oprindeligt kunne godsvognene køre ind i Ny Tap til Station Hof, hvor der var et læsseområde under tag. Her klarede trucks læssearbejdet. I 1950’erne var også trucks et nyt fænomen. Station Hof er siden ombygget til autoværksted. Materialer: Bygningen er en almindelig jernbetonbygning med etageadskillelser af jernbeton. Facaden mellem søjlerne er udfyldt med røde sten. Stålprofilvinduer som vinduesbånd. Gavlkanten øverst er malet eternit. Zinkinddækning ved tag og nordvendt shedtag beklædt med tagpap. Bygningens største længde (mod banelegemet) er 120 meter, i alt rummer den cirka 33.000 kvadratmeter. |
 De Hængende Haver |
|
Bygning: ”De Hængende Haver”. Tilbygning til NyTapBeliggenhed: Pasteursvej bag Tap E
Bebygget areal 2448 kvm, bygningsareal 8524 kvm Arkitekt: Svenn Eske Kristensen Opført: 1967/69 Bevaringsstatus: Bygningen er fredet. I 1967 var det nødvendigt at udvide Ny Tap. For at det skulle kunne lade sig gøre, måtte man inddrage en del af Æresboligen (Carlsbergs Akademis have). Arkitektens opgave var at bygge, så fremtidig udbygning ikke var mulig. Kravet om udsyn til haven fra tappehallen blev hindret, da den på dette tidspunkt var strengt privat forbeholdt Æresboligens beboer. Desuden var det et ønske, at tilbygningen ikke virkede dominerende. Bygningen mistede sin betydning ved opførslen af en mere rationel tappehal H1 i 1984. I Ny Tap var tappekolonnen dog stadig i drift indtil 2005. Desuden rummer bygningen i dag kontor, lager og edb-drift. Materialer: Bygværkets etagehøjder og funktion er helt eller delvis bestemt af den eksisterende tappehals anlæg og benyttelse. Hvert afsnit består af fire buede ”skaller”. Afsnittene er forskudt for hinanden. I mellemrummet fra den ene skals bagside til den næste skals forside er, fra loft til gulv, anbragt vinduer og udbliksmulighed fra bygningens indre. Vertikalt er skallerne opbygget i fire terasseformer. Skallerne er udført i et mønstermurværk og af en brun mokkasten. |
 Lager |
|
Bygning: Lager / HalvtagBeliggenhed: Pasteursvej
Kvm.: 1008 Arkitekt: Bryggeriets projektafdeling Opført: 1977/83 Bevaringsstatus: ingen Lager til færdigvarer og tom gods. Materialer: Stålkonstruktion med ståltag bestående af galvaniserede stålsøjler, ståltrapezrippetag. Der er aluminiumssternkant ved taget, som er grønmalet. |
 Fustagetapperi |
|
Bygning: Fustagetapperi/lagerBeliggenhed: Pasteursvej
Bebygget areal 5541 kvm Arkitekt: Steen Højby Rasmussen Opført: 1987/88 Bevaringsstatus: ingen Bygningen er opført som stødpudelager for Ny tap. Ved lukning af Tuborg i 1995 blev der indrettet fustagetapperi i den ene halvdel af bygningen. I dag bor VesterKopi i bygningen. Materialer: Bygningen er opført i brune mokkasten med en rund murkroneafslutning af hvid beton. Bygningen har meget få vinduer på grund af øllets følsomhed over for lys. Porte til bygningen er plastdugsporte. Facaden mod Ny Tapvej har en rumgitteroverdækning af stål og er båret på søjler med et tag af akryltrapezplader. Den lille kontor- og opholdsbygning er ligeledes opført i brune mokkasten med murkroneafslutning. Taget er et pyramidetag med en metalbeklædning. Kassebroen mellem bygningen og Ny Tap er opført i stål og beklædt med en tonet plexiglas. |
 Tapperi H1 |
|
Bygning: Tap H1Beliggenhed: Pasteursvej
Bebygget areal 7385 kvm, bygningsareal 7825 kvm Arkitekt: Steen Højby Rasmussen Opført: 1984 Bevaringsstatus: ingen Tappehal i et plan, der er forbundet med læssehal til lastvogne. Denne tappehal er bygget væk fra banen, da det var mere rationelt at have kolonnen i samme plan, og man på dette tidspunkt var gået over til brug af lastvogne som en mere fleksibel transport. Tidligere havde det været tradition, at besøgende fra balkoner kunne overskue tapningen, men i denne bygning var man henvist til et par store vinduer, hvor der var udsyn til den ene ende af hallen. De ansatte var tilgodset med mandskabshuse på siden af tappehallen med grønne gårde imellem. I dag rummer bygningen koncert- og eventstedet TAP 1 Materialer: Bygningen er opført i brune mokkasten med vinduessparinger i aluminium og sortmalede stålplader. Betonoverliggere ved vinduespartier. Karakteristisk for denne bygningskrop er, at tagfladen deles af fem trapezformede opbygninger, hvor den ene flade udgør det nordvendte ovenlys. De bærende hovedkonstruktioner består af rumlige gitterkonstruktioner med trapezformet tværsnit, der skjules under de hævede partier i tagfladen og giver et søjlefrit produktionsareal. Tagfladen over den centrale del af bygningskomplekset består af mineraluldsisolering med papdækning, som bæres af profilerede stålplader udlagt på sekundære stålbjælker, der også tjener som ophæng for lydabsorberende underlofter og installationer. Mellem ovennævnte hovedspær bæres tagfladen på stålhovedbjælker, der fordeler byrden til undersiden af spærene. Over sidebygningerne opbygges tagfladen med isolering og papdækning, der bæres på standard-betonelementplader. Hovedspærene i tappe- og læssehallen bæres på jernbetonsøjler, som er indspændt ved foden og på denne måde afstiver både tagfladen og ydervæggene i hallerne for både vertikale og horisontale belastninger. Ydervæggene er overalt udført som hule teglstensmure, hvor hulrummene er isoleret svarende til tidens øgede krav om begrænsning af varmetab. Også de indvendige skillevægge er opført i tegl, hovedsageligt med begge vægsider i blank mur. Bygningsanlæggets fundamenter, kældre og ingeniørgange er udført som armerede betonkonstruktioner med direkte fundering. |
 Distributions Central Carlsberg DCC |
|
Bygning: Distributions Central Carlsberg (Valby depot)Beliggenhed: Pasteursvej
Bebygget areal 6561 kvm Arkitekt: P.L.H. Arkitekter A/S Opført 1998 Bevaringsstatus: ingen Tidligere distributionscenter med lagerhal og kontorer. Nu har GoRacing og Rema til huse i DCC'eren. Materialer: Bærende konstruktioner af beton. Vægflader rødt murværk, mod H1 læsserampe med porte. |