Portvagt og kedelhus
| Området var oprindelig en del af Ny Carlsberg. Her var værksted til bødkere og oplagspladser, imellem dette område og bryggeriet var der skinner til hestetrukne skinnevogne. Pasteursvej var offentlig vej og adgangsvejen til Gl. Carlsbergs hovedport og aftapningsanstalten Alliance. I 1906 da bryggeriet fik fælles ejer blev arealet en del af det interne område og lukket med en portbygning. I årene efter blev en del funktioner sammenlagt og rationaliseret, området for Ny Carlsbergs tidligere oplagspladser blev det nye energiområde.. | 
|
|
|
Bygning: Kedelhus Beliggenhed: Pasteursvej Bebygget areal 1650 kvm Arkitekt: Carl Harild Opført: 1926/28 Bevaringsstatus; Bygningen er fredet. Bygningen er opført i to etaper. Ved udvidelsen i 1928 blev kedelhusets kapacitet fordoblet ved en spejling af den allerede eksisterende bygning. Kedelhuset erstattede 5 decentrale kedelhuse. I tidens løb har man i kedelhuset fyret med forskellige energiformer kul, tørv, olie og naturgas. Materialer: Bygningen er opført i røde sten med nicher i den underste del af facaden. Facaden har en meget flot takt, de lodrette vinduesbånd, nicherne og murfladerne imellem, der understreges yderligere ved de fire skorstene udført i pladejern, som afsluttes med ”krager”. Bygningens konstruktion er udført i jernbeton med udfyldningsmurværk, og i gavlen er der træporte med udfyldninger. Der er granitsokkel og småsprossede trævinduer og døre. Huset har en overbygning af sortmalet træ med en 1 på 2- beklædning. Taget er udført i jernbeton og beklædt med asfalt og tagpap. Ligesom kraftværket kan kedelhuset betegnes som nyklassicisme. |
|
|
Bygning: Den snoede skorsten Beliggenhed: Ved kedelhus Arkitekt: Carl Jacobsen/Vilhelm Dahlerup Opført: 1900 Bevaringsstatus: Skorstenen er fredet Carl Jacobsen rejste denne skorsten i tæt samarbejde med arkitekt Vilhelm Dahlerup og murmester P.S. Beckmann. Det var hans ide at vise, at man også kunne bygge smukt, selv om det var en skorsten til et industrielt anlæg. Materialer: Bygget i rødt murværk og granit, højde 56 meter. Skorstenen er snoet og har lånt motiver fra en lotus blomst og kimærerne fra Notre-Dame i Paris. På soklen lyder indskriften: ”Jorden er herrens og dens fylde” citat fra Biblen af Paulus. Samme indskrift findes på tårnbygningen med Adorantefiguren. Soklen er ottekantet, og i overgangen mellem sokkel og skorsten er fabeldyrene anbragt. |
|
|
Beliggenhed: Pasteursvej |
|
|
Bygning: Maskincentralen med vandtårn Beliggenhed: Pasteursvej Bebygget areal 2312 kvm, bygningsareal 5223 kvm Arkitekt: Carl Harild Opført: 1923/29 Bevaringsstatus: Fredet Kraftværket opførtes med det formål at samle alle kraftkilder til bryggeriet på et enkelt sted. Maskincentralen er beregnet til at rumme de maskiner, der forsyner bryggeriet med kulde, elektrisk lys i 1926 til cirka 4500 belysningsemner og kraft til cirka 500 elektriske motorer. Maskinrummet måler 35 meter i kvadrat og en højde til loftet på 14 meter – beregnet efter kran- og løftehøjde. Taget over dette rum er fladt – den ene tredjedel benyttes som et pumpehus, hvorover kondensatorerne er anbragt; den øvrige del afgiver blandt andet plads til vandbeholder, monteringskran, ovenlys og aftrækshætter. Maskinrummet udgør en selvstændig bygning, ved hvis ene ende saltvandsfordamperbygning og trappehus er opført, mens der ved den anden ende er bygget et vandtårn. Dette sidste, der danner en skæv vinkel med de andre bygninger bestemt ved gadeføringen, indeholder i de tre øverste etager vandbeholdere af jernbeton eller jernplader. På tårnets flade tag lod bryggerierne opstille en rødt lysende obelisk. Obelisken var en gittermast besat med 500 m neonrør. I 1927 var neonrør en ny opfindelse. Obelisken var tændt i aften- og nattetimerne som vartegn for Carlsberg. Carlsberg havde en aftale med Københavns Lufthavn i 1930’erne om at tænde Oberlisken i dagtimerne under bestemte vejrforforhold, så den fungerede som et landkendingsmærke for fly. Obelisken blev slukket i forbindelse med energikrisen i 1973 og nedrevet i 1980. Forneden var obelisken omgivet af en treetages kobberbeklædt opbygning, hvoraf kun de to etager eksisterer i dag. På taget af maskinrummet ses i det ene hjørne en Atlas figur. Skulpturen stod oprindelig i Københavns frihavn ved Nordhavns station på Ny Carlsbergs marketenderi bygning. Materialer: Bygningen er opført i røde sten og har en granitsokkel. Facaden mod Pasteursvej har store, lodrette vinduespartier med hvidmalede rammer og sprosser, og den er inddelt i pilastre af støbt, pudset beton. Øverst løber en vinduesrække af runde, hvidmalede vinduer. Maskinsalen og fordamperbygningen er udført med udvendige bærende mure af murværk og med etageadskillelser og søjler af beton. Dog er maskinhallens gulv jernbjælker med murede kapper. De to stærkt belastede søjler i maskinhallen er fra stuegulv til tag i granit. Vandtårnet er opført som en jernbetonskeletbygning med udfyldninger af halvandenstens-mur. I fem meters højde over maskinhallens gulv er der langs ydervæggene anbragt et omløbende galleri, hvorfra besøgende kan betragte maskinerne uden at være i vejen for personalet. Gulvet i hallen er af marmor, og ligeledes var væggene indtil to en halv meters højde. Taget er beklædt med asfalt. Bygningen kan betegnes som nyklassicisme med en stram og enkel komposition. |
|
|
Bygning: Portvagthus Beliggenhed: Ny Carlsberg Vej / Pasteursvej Bebygget areal 83 kvm Arkitekt: Steen Højby Rasmussen? Opført: ca. 1985 Bevaringsstatus: ingen Bygningen erstattede en tidligere portbygning fra 1915. Indtil 1970’erne byttede de overenskomstansatte tegn i porten. Arbejderne havde en lille messingskilt med lønnr., der blev afleveret, når den ansatte mødte på arbejde. Han fik så et nyt tegn med lønnr. i en anden form udleveret. Port Pasteur fungerede som hovedport for driften inde på området, her kørte det tunge gods ind og ud ad området. I forbindelse med portbygningen findes en vægt for lastvogne. I dag huser Port Pasteur en arkitekt tegnestue. Materialer: Bygningen har en pavillonkarakter. Udfyldninger i glassalplade og listebeklædning i træ. Taget afsluttes med en aluminiumssternkant, og taget er beklædt med aluminiumsmetalplader. |
Nyheder
15/07-10 Carlsberg på arkitekturbiennalen i Venedig
København er et levende laboratorium for banebrydende byudvikling. Sådan lyder præmissen for den danske udstilling på årets arkitekturbiennale i Venedig. Carlsberg er med på udstillingen som et eksempel på, hvordan midlertidige aktiviteter er med til at skabe en ny by i byen.
15/07-10 Balancen mellem gammelt og nyt
Masterplanen for udviklingen af den gamle bryggerigrund Carlsberg får topkarakter i nyt blog-indlæg på Dansk Arkitektur Centers "Sustainable Cities" hjemmeside. Blogforfatteren er amerikansk historiestuderende på Yale University.
25/06-10 Nyt liv på Carlsberg
Det første nye byrum på Carlsberg - Tap E Plads – er nu indviet. I august og september åbner endnu to byrum på den forhenværende bryggerigrund. Syv millioner kroner er postet i projektet, som sker i samarbejde mellem Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Københavns Kommune og Carlsberg.
Quick links
 |
| Lejerne - på Carlsberg? læs mere |
| Blogs - besøg byliv på Carlsberg - og bloggen om byrum på Carlsberg |
| Find vej - på Carlsberg download folder |
| Video - om Carlsberg fem videoer |
| Visualisering - første byggeafsnit gå 3D-tur |
| Bolig - på Carlsberg? læs mere |
| Arrangementer - på Carlsberg læs mere |
Referat fra Dialogmøde 7, afholdt den 10. november 2009, er lagt på hjemmesiden den 17. november 2009.
Læs referatet her
Visualiseringer
Visualiseringerne for Carlsberg-byen under punktet "Galleri" er opdateret den 17. november 2009.
Link til visualiseringer
Lokalplan:
Lokalplan 432 for Carlsberg
Vidste du...
- at Carlsberg efter udflytningen til Valby i 1847 holdt fast i den oprindelige adresse i Brolæggerstræde. Her var hovedkassen og ordrekontoret.
- at den indiske hanelefant, Tulle, i 1970 stod opstaldet på Carlsberg i to måneder, fordi Elefanthuset i Zoologisk Have var under reparation. Tulle fik hver dag ledsaget udgang og vandrede gennem Søndermarken på besøg i Zoologisk Have.