Carlsbergs Akademi
| I Gl. Carlsbergs Hovedbygning havde J.C. Jacobsen sin bolig med sin hustru Laura og søn Carl fra 1853. J. C. Jacobsen var en patriakalsk leder, der som en gammeldags mester boede midt i sin virksomhed. Fra kontoret i hovedbygningen kunne han blot ved at se ud af vinduet følge med i bryggeriets daglige drift. I de første år var bryggeriets medarbejdere på kost, som Laura Jacobsen stod for i samråd med hendes stab af piger. Igennem årene har mange kulturpersonligheder været husets gæster qua J. C. Jacobsens position i samfundet som mæcen, kommunal- og rigsdagspolitiker. Senere som Æresbolig var det naturligt, at bryggeriets berømte gæster hilste på husets beboere. |
![]() |
Carlsberg Akademi |
Bygning: Carlsberg Akademi (tidl. "Æresboligen") Beliggenhed: Øst for Gl. Carlsberg Vej Bebygget areal 876 kvm, bygningsareal 1170 Arkitekt: I.C. Jacobsen/N.S. Nebelong/P.C. Bønecke Opført: 1853 Bevaringsstatus: Bygningen er fredet Carlsberg Akademi blev bygget i 1853. I 1876 tilføjedes en søjlehal. Haveanlægget har engelsk forbillede. Landskabsgartner Rudolph Rothe tegnede haveplanen efter J. C. Jacobsens ideer, og anlægget påbegyndtes i 1848/49. J.C. Jacobsen indforskrev løbende sjældne planter og træer, han havde set på sine rejser til udlandet. Hovedbygningen opførtes i 1853-54, i 1858 tilføjedes Vinterhaven, arkitekten var N.C. Nebelong i samarbejde med J.C. Jacobsen. I 1876 tilføjedes væksthuset Pompeji udformet som en søjlehal. Arkitekten var P.C. Bønecke i samarbejde med J.C. Jacobsen. Huset er bygget i italiensk villastil og kan betegnes som gennemført klassicisme. Til huset konstruerede Jacobsen selv et varme/ventilationsanlæg. Huset er rigt udsmykket med kunstværker af Thorvaldsen. I spisestuen, som går op gennem to etager ses ”Alexanderfrisen” under tøndehvælvsloftet. På væggene ses 6 relieffer bl.a.”Dagen” og ”Natten”, desuden statuen ”Hebe” hugget i marmor af den ældre Bissen. I 1866 fornyedes udsmykningen i havestuen i pompejansk stil. J.C. Jacobsen havde i sit testamente bestemt, at huset efter hans og hans nærmestes død, skulle benyttes som æresbolig for en fortjent mand eller kvinde inden for videnskab, litteratur eller kunst. Den første beboer var filosoffen Harald Høffding. Han afløstes af atomfysikeren Niels Bohr, der beboede huset fra 1931-1962. Huset sidste beboer var sinologen Søren Egerod i 1988-1995. Tiden var nu løbet fra æresboliger, og derfor besluttede Carlsbergfondet, at omdanne huset til Carlsberg Akademi. Villaen blev gennemrenoveret af arkitekt Runa Lyshøj. Havestuen blev ført tilbage til sit oprindelige udseende fra 1866, og spisestuen fik reetableret sit ovenlys. Første sal blev indrettet til gæstebolig for en udenlandsk forsker. Materialer: I Carlsberg Æresbolig forbindes rester af den gamle klassicisme med senklassicistiske stiltræk. Villaens firkantede blok med det lave valmtag er et klassicistisk træk. Kvaderfugningen i hele facadens højde og de fladbuede afslutninger på førstesalsvinduerne er senklassicistiske træk. Facaden står som indfarvet puds og har fået noget kalkvand med farve tilsat. Røde trævinduer, trægesims og naturskifer på taget. Huset afsluttes med granitsokkel. Vinterhaven: Facaden er pudset og malet. Taget er beklædt med glas og tagpap. Pompeji: Til Pompeji er benyttet arkitekt P.C. Bønecke, som var ekspert i glas/jernkonstruktioner. Facaden er pudset og malet hvid. Facaden har nicher med gulmalede fremspring. Væksthuset har en u-formet plan med søjler og en stor, buet tagkonstruktion. Anneksbygning til æresbolig: Facaden, der oprindeligt var i natursten (kridtsten), står i dag pudset og malet mørkegul. Trævinduer/døre er rødmalede. Taget er beklædt med tagpap og har akrylkupler som ovenlys. Terrassen består af hvide natursten, og i tilknytning til pladsen foran æresboligen står en hvid limtræspergola (hvidmalet), foran bygning A13. |
Nyheder
15/07-10 Carlsberg på arkitekturbiennalen i Venedig
København er et levende laboratorium for banebrydende byudvikling. Sådan lyder præmissen for den danske udstilling på årets arkitekturbiennale i Venedig. Carlsberg er med på udstillingen som et eksempel på, hvordan midlertidige aktiviteter er med til at skabe en ny by i byen.
15/07-10 Balancen mellem gammelt og nyt
Masterplanen for udviklingen af den gamle bryggerigrund Carlsberg får topkarakter i nyt blog-indlæg på Dansk Arkitektur Centers "Sustainable Cities" hjemmeside. Blogforfatteren er amerikansk historiestuderende på Yale University.
25/06-10 Nyt liv på Carlsberg
Det første nye byrum på Carlsberg - Tap E Plads – er nu indviet. I august og september åbner endnu to byrum på den forhenværende bryggerigrund. Syv millioner kroner er postet i projektet, som sker i samarbejde mellem Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Københavns Kommune og Carlsberg.
Quick links
![]() |
| Lejerne - på Carlsberg? læs mere |
| Blogs - besøg byliv på Carlsberg - og bloggen om byrum på Carlsberg |
| Find vej - på Carlsberg download folder |
| Video - om Carlsberg fem videoer |
| Visualisering - første byggeafsnit gå 3D-tur |
| Bolig - på Carlsberg? læs mere |
| Arrangementer - på Carlsberg læs mere |
![]()
Referat fra Dialogmøde 7, afholdt den 10. november 2009, er lagt på hjemmesiden den 17. november 2009.
Læs referatet her
Visualiseringer
Visualiseringerne for Carlsberg-byen under punktet "Galleri" er opdateret den 17. november 2009.
Link til visualiseringer
Lokalplan:
Lokalplan 432 for Carlsberg
Vidste du...
- at mens Carl Jacobsen holdt af latinske mottoer og brugte dem flittigt, holdt hans far sig til de gode danske ord "Arbejde og Nøjsomhed". De stod på fyrtårnet, der blev opført i 1883, mens far og søns uvenskab var på sit højeste.
- at den indiske hanelefant, Tulle, i 1970 stod opstaldet på Carlsberg i to måneder, fordi Elefanthuset i Zoologisk Have var under reparation. Tulle fik hver dag ledsaget udgang og vandrede gennem Søndermarken på besøg i Zoologisk Have.

