Ny Tap, Lager og Distribution
| Området ved Ny Tap blev først sent en del af Carlsberg, indtil da havde Københavns sporveje haft sine stalde her. Carlsberg lejede staldene og i 1937 blev området til Carlsbergs godsbanegård. Området imellem Tap E og Vestrefælledvej var tidligere en del af Gl. Taps areal, der blev opført i 1903-05, og rummede bygninger med tilknytning hertil. Hvor tappehallen H1 nu ligger, var der oprindelig en vej ind på området (Paulasvej), og op til vejen lå bryggeriets store stalde bygget i to etager. Hjørnet Ny Carlsberg Vej / Vesterfælledvej med distributionscenter blev først inddraget i bryggeriernes areal i 1995. Tidligere var der en bebyggelsen fra ca. 1890’erne med boligkarrérer og små håndværk. Et stykke af Jerichausgade blev nedlagt, da området blev til Carlsberg. | ![]()
|
Fustagetapperi Fustagetapperi 2 Fustagetapperi 3 Tegning Tegning Tegning |
Bygning: Fustagetapperi/lager Beliggenhed: Ny Tapvej Kvm.: Arkitekt: Steen Højby Rasmussen Opført: 1987/88 Bevaringsværdi ifølge bydelsatlas: Middel Bygningen er opført som stødpudelager for Ny tap. Ved lukning af Tuborg i 1995 blev der indrettet fustagetapperi i den ene halvdel af bygningen. Materialer Bygningen er opført i brune mokkasten med en rund murkroneafslutning af hvid beton. Bygningen har meget få vinduer på grund af øllets følsomhed over for lys. Porte til bygningen er plastdugsporte. Facaden mod Ny Tapvej har en rumgitteroverdækning af stål og er båret på søjler med et tag af akryltrapezplader. Den lille kontor- og opholdsbygning er ligeledes opført i brune mokkasten med murkroneafslutning. Taget er et pyramidetag med en metalbeklædning. Kassebroen mellem bygningen og Ny Tap er opført i stål og beklædt med en tonet plexiglas. |
Tapperi H1 Tapperi H1 Tapperi H1 Tapperi H1 Tegning Tegning Tegning |
Bygning: Tap H1 Beliggenhed: H1 Vej Kvm.: 7402 Arkitekt: Steen Højby Rasmussen Opført: 1984 Bevaringsværdi ifølge bydelsatlas: Middel Tappehal i et plan, der er forbundet med læssehal til lastvogne. Denne tappehal er bygget væk for banen, da det var mere rationelt at have kolonnen i samme plan, og man på dette tidspunkt var gået over til brug af lastvogne som en mere fleksibel transport. Tidligere havde det været tradition at besøgende fra balkoner kunne overse tapningen, men i denne bygning var man henvist til et par store vinduer, hvor der var udsyn til den ene ende af hallen. De ansatte var tilgodset med mandskabshuse på siden af tappehallen med grønne gårde imellem. Materialer: Bygningen er opført i brune mokkasten med vinduessparinger i aluminium og sortmalede stålplader. Betonoverliggere ved vinduespartier. Karakteristisk for denne bygningskrop er, at tagfladen deles af fem trapezformede opbygninger, hvor den ene flade udgør det nordvendte ovenlys. De bærende hovedkonstruktioner består af rumlige gitterkonstruktioner med trapezformet tværsnit, der skjules under de hævede partier i tagfladen og giver et søjlefrit produktionsareal. Tagfladen over den centrale del af bygningskomplekset består af mineraluldsisolering med papdækning, som bæres af profilerede stålplader udlagt på sekundære stålbjælker, der også tjener som ophæng for lydabsorberende underlofter og installationer. Mellem ovennævnte hovedspær bæres tagfladen på stålhovedbjælker, der fordeler byrden til undersiden af spærene. Over sidebygningerne opbygges tagfladen med isolering og papdækning, der bæres på standard-betonelementplader. Hovedspærene i tappe- og læssehallen bæres på jernbetonsøjler, som er indspændt ved foden og på denne måde afstiver både tagfladen og ydervæggene i hallerne for både vertikale og horisontale belastninger. Ydervæggene er overalt udført som hule teglstensmure, hvor hulrummene er isoleret svarende til tidens øgede krav om begrænsning af varmetab. Også de indvendige skillevægge er opført i tegl, hovedsageligt med begge vægsider i blank mur. Bygningsanlæggets fundamenter, kældre og ingeniørgange er udført som armerede betonkonstruktioner med direkte fundering. |
Distribution Distribution 1 Distribution 2 Distribution 3 Distribution 4 Tegning Tegning |
Bygning: Valby depot Beliggenhed:hjørnet af Ny Carlsberg Vej Vestrefælledvej Kvm.: Arkitekt: P.L.H. Arkitekter A/S Opført 1998 Bevaringsværdi ifølge bydelsatlas: Distributionscenter med lagerhal og kontorer. Materialer: Bærende konstruktioner af beton. Vægflader rødt murværk, mod H1 læsserampe med porte. |
Nyheder
08/03-10 Carlsberg nomineret som Årets Plan
Politikens iByen-Prisen uddeles hvert år for at fejre "Københavns fine folk, særlige steder og originale ideer". Carlsberg er i år nomineret i kategorien Årets Plan.
08/03-10 Kbh. Kunsthal på Carlsberg
Lejerne i det tidligere portvagthus, Pasteursvej 1, på Carlsberg har netop opstillet en stor glasmontre foran huset. Her kommer forbipasserende til at møde skiftende udstillinger af kunst, arkitektur og design.
04/03-10 Carlsberg Byen på etiketten af Vintage 3
Nu lanceres den tredje variant af verdens mest eksklusive øl, Vintage 3. På øllens etiketter fabulerer kunstner-trioen, Radiant Copenhagen, over, hvordan Carlsberg Byen kunne komme til at se ud i en fjern fremtid.
Quick links
OPSLAGSTAVLEN
Referat fra Dialogmøde 7, afholdt den 10. november 2009, er lagt på hjemmesiden den 17. november 2009.
Læs referatet her
Visualiseringer
Visualiseringerne for Carlsberg-byen under punktet "Galleri" er opdateret den 17. november 2009.
Link til visualiseringer
Lokalplan:
Lokalplan 432 for Carlsberg
Vidste du...
- at J. C. Jacobsen brugte den 12-takkede stjerne som sit varemærke. I 1906 kobles stjernen med svastika (hagekorset), da Gamle og Ny Carlsberg administrativt lægges sammen til ét bryggeri.
- at ægteparret Ottilia og Carl Jacobsen satte deres fire afdøde børn – Alf, Beatrice, Erland og Thorvald - et minde på klokkerne i Jesuskirken i Valby. Kirken stod færdig i 1891.


