VoresBy

- at ansatte på Carlsberg har og havde en svaghed for at tildele hinanden øgenavne som f.eks. "Mors Kaj" om Kaj, hvis overbeskyttende mor også arbejdede på bryggeriet. Og "Knoglegrossereren" om ham, som købte kødben i Kødbyen, skrællede det bedste kød af og solgte benene videre til sine kolleger.

- at J.C. Jacobsen i 1867 oplevede den katastrofe, at hans bryggeri nedbrændte. Det siges, at han, allerede mens brandfolkene endnu kæmpede med at slå branden ned, slog de første streger til en genopbygning af bryggeriet.

- at den store danske eventyrdigter, H. C. Andersen flere gange besøgte Carlsberg. Således noterede digteren i sin dagbog: "Kjørte i Sporvogn til Pile-Aleen og gik da i Dynd og Søle neden om Søndermarken, til Carlsberg hvor jeg var indbudt af Eieren Brygger Jakopsen."

- at Carl Jacobsen tillagde sig lidt excentriske vaner på sine ældre dage. Hver morgen leverede hans gartner en mørkerød rose, som bryggeren bar hele dagen for det meste med stilken i munden. Sådan, mente han, blev duften mere intens.

- at allerede den første reklameplakat for Ny Carlsberg fra ca. 1881 viser statuen "Adorante" med humleplanter voksende op omkring sig og med en bort rundt om motivet, hvori svastika-tegnet indgår. Svastika var et lykketegn. Det stavedes på sanskrit: su asti og betød "Det er godt".

- at filmen Bryggeren byggede videre på en myte, da den lod gamle brygger J. C. Jacobsen hamre skodderne i sin spisestue i - angiveligt i vrede over synet af sønnens fine blinkende fyrtårn længere oppe på Carlsberg. Den fremstilling er forkert: Fyrtårnet var bygget af faderen selv. Desuden havde det stationært lys og blinkede ikke som et almindeligt fyrtårn.

- at kun et forlystelsessted og en bro allerede havde elektrisk lys, da J. C. Jacobsen i 1882 indlagde elektricitet på sit bryggeri. Illustreret Tidende (et populært nyhedsmagasin, der udkom ugentligt fra 1859-1924) bragte i 1884 en større historie om elektriciteten på Gamle Carlsberg illustreret med et xylografi af fyrtårnet, der lyste i natten. Bladet skrev bl.a.: "Ovenstaaende Billede viser os et elektrisk Belysningsanlæg af en for en Privatmand ikke ringe Udstrækning, navnlig det, som er indrettet paa Bryggeriet Gamle Carlsberg."

- at J. C. Jacobsen brugte den 12-takkede stjerne som sit varemærke. I 1906 kobles stjernen med svastika (hagekorset), da Gamle og Ny Carlsberg administrativt lægges sammen til ét bryggeri.

- at Carlsberg i 1920erne og 1930erne havde en politibetjent ansat som nattevagt på området. Han var lønnet af bryggeriet, men bar ordensmagtens officielle uniform.

- at medarbejdere, som har været ansat på Carlsberg i 50 år, får malet deres portrætter og hængt dem op i Æressalen på Carlsberg Museum. Traditionen blev taget op igen i 1920’erne, men begyndte i Carl Jacobsens tid.

- at udbygningen af Ny Tap ind mod æresboligens have uofficielt kaldes for "Abegrotten", officielt for "De hængende haver". Udformningen skulle sikre dagslys i bygningen, uden at arbejderne kunne se direkte ned i haven.

- at J. C. Jacobsen så sig selv som læremester for bryggerstanden i Danmark, og at han gladeligt delte ud af sin viden til konkurrenter. En milepæl i ølproduktionens historie var, da professor Emil Chr. Hansen på Carlsberg i 1883 udviklede en metode til rendyrkning af ølgær. Efterfølgende er metoden stillet til rådighed for bryggerier verden over.

- den gamle brygger, J. C. Jacobsen hjembragte en portion gær fra Tyskland til København i 1845. Det var før køleskabenes tid og bryggeren rejste med diligence, hvorfor han ved hvert stop måtte ud og køle sin gær ned ved vandposten for ikke at risikere, at gæren tørrede ud.

- at der fra det tidligere vagttårn ved Carls Villa på toppen af Ny Carlsberg Vej blev solgt overskudsgær til private. Gærsalget fra Gærtårnet fortsatte frem til 1988.

- at hele Carlsberg er forbundet med i alt syv kilometer underjordiske gange. Den bredeste gang blev etableret kort efter sammenlægningen af Gamle Carlsberg og Ny Carlsberg i 1906. Den bar navnet "Dødens gang", fordi der i årene efter sammenlægningen skulle have foregået en serie drabelige slagsmål mellem ansatte fra de to nyligt fusionerede bryggerier.

- at lyset fra fyrtårnet (opført 1883) på Carlsberg oprindeligt kunne ses helt inde fra København og som søkendemærke fra Kalvebod Strand. I dag er det "pakket ind" i senere byggeri.

- at fyrtårnet blev opført i 1883, da konfliktsituationen mellem J. C. Jacobsen og sønnen Carl Jacobsen var på sit højeste. Det var bygget i kridhvide Faxe Kalksten, selv om den gamle brygger snildt havde råd til bedre og dyrere materialer. Brugen af indenrigsmateriale signalerede imidlertid den store patriots støtte til Danmark efter nederlaget i 1864.

- at Carl Jacobsen i 1881 indregistrerede svastika-symbolet (hagekorset) som sit varemærke. Det kendes fra antikkens Rom og Athen, og Carl kan have fået ideen dertil fra de antikke gulve i Pompei. Dog kan en korsstingsbroderet pude med svastika-motivet, syet af en af familiens unge, kvindelige venner, også have været inspirationskilden.

- at bladet "Forskønnelsen" udgivet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse hyldede Gl. Carlsbergs snoede skorsten, som blev opført i 1900. "Det er i sandhed et digt af en skorsten," lød karakteristikken. 

- at jernbanen, som løber langs sydsiden af Carlsberg, blev etableret i 1847. Samme år som J. C. Jacobsen flyttede sit bryggeri fra Brolæggerstræde i det indre København og to kilometer ud på landet til Valby Bakke.

- at kvinder i større antal først vandt indpas på bryggeriet, da de fik job i tapperiet. På Carlsberg skete det med opførelsen af Gammel Tap i 1903-05.

- at H.C. Andersen var en kær gæst på Gamle Carlsberg og i sin dagbog skrev: "Gjennem Fabrikken naaede jeg Jakopsens Bopæl; det var som et rigt landsted i Udlandet; en storartet Terrasse ud til Haven; Agaverne vare borte men jeg forstod hvor smukt Alt her maatte være om Sommeren. Jakopsen bad mig føre hans Kone til Bords; hvor smagfund var Spisestuen, med Thorvaldsens Basrelief i Marmor, een af hans Statuer ved Bissen, Maskineri til at løfte Maden. Gas i blussene og Voxlys i Lysekronerne."

- at den kunstige måne i J. C. Jacobsens væksthus betog den aldrende H. C. Andersen. I sin dagbog skriver digteren: "En lampe lyste som Maanelyls ned i Vinterhaven paa de store grønne Træer. Margereth Rode, Lehmanns Datter gik der klædt i blaat Flor; jeg sagde til hende: >>De seer ud som Skovens Fee!<< og hun svarede: >>O De som er 63 Aar siger saadant Noget til mig!<< Jeg svarede: >>Jeg er 23, jeg er langt yngere end Deres Mand!<< >>Nei min Mand er saa ung!<< pippede hun."

- at de fire elefanter i Elefantporten på Ny Carlsberg Vej symboliserer Ottilia og Carl Jacobsens fire overlevende børn: Theodora, Vagn, Helge og Paula.

- at ægteparret Ottilia og Carl Jacobsen satte deres fire afdøde børn – Alf, Beatrice, Erland og Thorvald - et minde på klokkerne i Jesuskirken i Valby. Kirken stod færdig i 1891.

- at råvaremangel var årsag til, at Carlsberg benyttede patentflasker til sodavand, hvor svastika (hagekors) var støbt ind i flasken, indtil slutningen af 1940erne. Når flaskerne udgik af cirkulation, blev de erstattet af nye flasker med kapsler.

- at Ottilia og Carl Jacobsen hver især havde en yndlingsplante: Hans var humlen, mens Ottilia, der voksede op i Edinburgh som datter af en dansk købmand, foretrak den skotske nationalblomst, tidslen.

- at striden mellem Carl Jacobsen og hans far kulminerede, da sønnen synligt for alle returnerede alt, hvad hans familie gennem årene havde fået af forældrene med forklaringen: "Da min faders færd, som af hans hustru betegnes som uretfærdighed og af dem, der har ham kærest som sindssyg, ikke kan være et eksempel for mine børn, anser jeg det for vigtigt, at de så lidt som muligt mindes om hans eksistens. Jeg sender derfor de genstande tilbage, som særlig må kunne fremkalde dette minde, for så vidt de ikke er fjernede på anden måde."

- at Ottilia Jacobsen døde relativt ung (1854-1903). Det tog hårdt på hende, at hun mistede fire af sine otte børn inden for to et halvt år. Samtidig var hun ifølge Carl Jacobsens ven fra barndommen, sagfører Michael Lunn, stærkt bekymret over ægtefællens stadig mere maniske kunstindkøb. Hendes frygt var, at Carl Jacobsen ville formøble familieformuen.

- at det siges, at Carl Jacobsen bestilte den etiket til Carlsbergs Pilsner, som den dag i dag bruges som Carlsberg-koncernens logo, hos arkitekt og kunsthåndværker Thorvald Bindesbøll. Carl Jacobsen skulle have betalt Bindesbøll 5.000 kr. – hvilket svarede til en direktørs årsløn dengang – for logoet og følgende ordveksling skulle have fundet sted: "Er det fordi, jeg hedder Bindesbøll?" "Det er fordi, jeg hedder Carl Jacobsen." Historien er usand. Dels var opdragsgiveren ikke brygger Jacobsen, men overinspektør Anton von der Aa Kühle. Dels indbragte etiketten til Carlsbergs pilsner kun Bindesbøll 300 kroner.

- at Carl Jacobsen er ophavsmand til turistsloganet "Byen med de skønne tårne", som han gav byen i 1910. Således gengiver historikeren Johannes Steenstrup i bogen "Carl Jacobsens liv og gerning" følgende citat af bryggeren: "Jeg kan og vil virkelig hævde min Forfatterret overfor dette Slagord, som jeg har givet byen."

- at ideen til turistslogan'et "Byen med de skønne Tårne" opstod hos Carl Jacobsen, fordi han havde hørt slagordet "St. Gimignano delle belle torre". Sidstnævnte blev brugt om den norditalienske by St. Gimignano, der netop er kendt for sine mange tårne. 

- at Carl Jacobsen bekostede Nikolaj Kirkes nye tårn, og at han også planlagde et himmelstræbende barokspir på Vor Frue Kirke i København. Ideen vakte stor modstand i hans samtid, blev da også lagt i mølposen efter Carl Jacobsen død i 1914.

- at Carl Jacobsen havde en svaghed for mottoer. F.eks. "Semper Ardens" (altid brændende) og "Laboremus pro patria" (lad os arbejde for fædrelandet), som begge ses på Ny Carlsbergs administrationsbygning, og "Bien faire. Laisser dire" (Gør det rigtige og lad andre tale) på Carls villa. 

- at mens Carl Jacobsen holdt af latinske mottoer og brugte dem flittigt, holdt hans far sig til de gode danske ord "Arbejde og Nøjsomhed". De stod på fyrtårnet, der blev opført i 1883, mens far og søns uvenskab var på sit højeste.

- at Carl Jacobsen mente, at folk blev bedre mennesker af at kigge på kunst: "Lad skoler, sygehuse, kirker, alle offentlige bygninger, haver og anlæg få den kunst, som passer for dem. Lad kunsten adle vor by, så vil den adle vort liv."

- at elefanterne på Carlsberg er symbol på styrke og troskab og formentlig skal læses ind i en patriotisk sammenhæng. I en årrække sponsorerede Carlsberg elefanterne i Zoologisk Have, ligesom bryggeriet navngav en øl efter elefanten. 

- at Carlsberg hvert år holdt folkebal for sine arbejdere og deres koner, hvor også årets jubilarer blev hyldet. På Ny Carlsberg var der i 1896 20 funktionærer og 150 arbejdere, hvoraf 125 var gift.
I 1897 var der på Gl. Carlsberg 17 funktionærer, 197 faste arbejdere og 100 daglejere.

- at Carlsberg, inden produktionen blev automatiseret, har beskæftiget op til 5.000 ansatte på samme tid.

- at Carlsberg har lagt stald til elefanter i transit mellem den store verden og Zoologisk Have. Ligesom Zoologisk Have fik lov at fragte elefanter til København via den lokale station på Carlsberg – "Station Hof".

- at Carlsberg allerede i 1905, da man byggede tappehallen på Vesterfælledvej indrettede balkon, så gæster på bryggeriet fik et godt kig til hallen.

- at det er en udbredt opfattelse, at G'et i Carlsbergs logo er en snabel. Det kan skyldes, at elefantøllen fra 1959 blev lanceret med en lille blå elefant som kendingsfigur. Men sandheden er, at Thorvald Bindesbøll, som tegnede logoet, tilhørte til den bevægelse omkring 1900-tallet (Skønvirke eller Art Nouveau), der brugte naturens former i kunstnerisk udsmykning.

- at den indiske hanelefant, Tulle, i 1970 stod opstaldet på Carlsberg i to måneder, fordi Elefanthuset i Zoologisk Have var under reparation. Tulle fik hver dag ledsaget udgang og vandrede gennem Søndermarken på besøg i Zoologisk Have.

- at bryggerhestene, der trækker Carlsbergs hestevogne, er af racen "Jyske hest". Racen har været Carlsbergs foretrukne siden 1928 og blev helt frem til starten af 50erne brugt til distribution af øl i København.

- at udbringning af øl pr. hestevogn var særdeles praktisk i Københavns indre by, hvor der i første halvdel af 1900-tallet lå langt flere købmænd og værtshuse end der gør i dag. I 1934 havde man 200 heste, i 1955 havde man stadig 102 heste, mens der er i dag kun bor 12 Jyske heste i stalden på Carlsberg.

- at hestene på Carlsberg oprindeligt var opstaldet i to etager. Stalden udnyttede, at Carlsberggrunden skråner kraftigt: Således kunne man fra den ene side gå direkte ind på staldens første sal, mens den anden side af bygningen lå i stueplan.

- at der kun hænger ganske få kvindeportrætter i Æressalen på Carlsberg Museum, hvor Carlsberg hædrer de medarbejdere, som har været ansat på bryggeriet i 50 år. Disse kvinder var hovedsagelig startet som små piger i aftapningsanstalten Activ eller Alliance, der var forløberen for Gl. Tap fra 1905.

- at medarbejderne på Carlsberg har fundet på mange kreative navne til bryggeriets pladser og huse. F.eks. lå der ved hestestalden oprindeligt en villa ejet af en inspektør Vogel. Villaen blev kaldt "Fugleburet".  

- at lagerkælder 3 med sin markante udsmykning af gyldne skjolde blandt bryggeriarbejderne på Carlsberg gik under navnet ”Slottet”. Rygtet vil vide, at hver af de 64 skiver belagt med bladguld kostede ligeså meget som en folkevogn. 

- at Hammershus og Den Røde Plads er to af de tilnavne, som folkeviddet på Carlsberg kom op med til henholdsvis Ny Carlsberg kedelhus og pladsen foran de store tanke, som lå ca. midt på området, men som nu er flyttet til bryggeriet i Fredericia. 

- at 300 frihedskæmpere i befrielsesdagene og helt frem til 18. juli boede på Carlsberg, hvor der også blev lavet mad til dem. Frihedskæmperne var udkommanderet til bevogtningsopgaver, arrestationer af hippoer og stikkere. Dels lå Carlsberg centralt i København, dels var de store lagerlokaler lette at lave om til forlægninger.

- at branden på bryggeriet i 1867 fik J. C. Jacobsen til at donere Københavns Brandvæsen dets første dampbrandsprøjte. Han udbyggede også brandberedskabet på Carlsberg og investerede i egne stigevogne, brandsprøjter o.s.v.

- at ungkarle ansat på Carlsberg indtil langt op i 1960erne kunne få billigt logi på deres arbejdsplads. Traditionen rækker tilbage til dengang, bryggerne levede. De, der boede på området, fungerede samtidig som brandvagter. 

- at Carlsberg efter udflytningen til Valby i 1847 holdt fast i den oprindelige adresse i Brolæggerstræde. Her var hovedkassen og ordrekontoret. 

- at den første station på Carlsberg hed Station Hof og blev etableret i 1937. Den vi kender nu er fra 1954 og har bl.a. været brugt som kulisse i en Olsen-bande film.

- at Carlsberggrunden er købt i mange små bidder af J.C. Jacobsen, som siden videresolgte dele af grunden til sin søn.

- at da Carlsberg i 1927-28 fik en 19 meter høj obelisk i rød neon, var det datidens største danske installation af neonrør. Obelisken - der i folkemunde gik under navnet "Bryggerens røde næse" - stod på taget af kraftcentralen. 

- at obelisken på Carlsberg blev brugt som luftfyr. Hvis sigtbarheden var mindre end 100 meter og skyhøjden mindre end 100 meter, havde man en aftale med Kastrup Lufthavn om at tænde obelisken.

- at Carl Jacobsen i år 1900 opførte en snoet og rigt dekoreret skorsten på Carlsberg. Den var tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup og udført af murermester S. P. Beckmann. Jacobsen ville vise, at også fabriksbyggeri kan være smukt.

- at Studentersamfundets hus i København under krigen blev besat af tyskerne. Da Carl Jacobsen havde været med til at bygge dette hus, var det naturligt for Carlsberg at tilbyde studenterne Carlsberg Museum som samlingssted under krigen.

- at obelisken i rød neon blev sat op på Carlsberg i slutningen af 1920erne og blev slukket i forbindelse med energikrisen i 1973. I 1980 blev den pillet ned, da den var blevet for kostbar at renovere.

- at modstandsgrupper under krigen gemte våben i lagerkældrene på Carlsberg. Endnu har lufthjemmeværnet lokaler i en af Carlsbergs lagerkældre.

- at betroede medarbejdere helt op i 1990erne boede med deres familier på Carlsberg. Tidligere legede børnene på Carlsberggrunden, gartnere ordnede familiernes haver, de fik billig benzin og fik pudset deres dørskilt.

- at en cirkusløve i 1930erne spankulerede frit rundt på kontorgangen i Carlsbergs Hovedkontor på Vesterfælledvej. Løven havde ry for at være ganske tam og rolig, men kontordamerne var alligevel ikke ganske trygge.

- at Cirkus Schumann i mange år lod deres elefanter komme forbi og hilse på de fire elefanter i Carlsbergs berømte Elefantport på Ny Carlsberg Vej.

- at indtil flere operasangere har sunget for arbejdere i Carlsbergs tappehal. Når stjernerne var på besøg og rundvisning på bryggeriet, blev maskinerne stoppet, mens sangen tonede ud over hallerne.

- at Carlsberg gennem årene har haft mange berømtheder på besøg. Heriblandt den første mand i rummet, kosmonauten Jurij Gagarin, komikerne Danny Kaye og Victor Borge, Gøg og Gokke, prinsen af Wales og den engelske dronning Elisabeth.

- at den første farvefilm fra en dansk industrivirksomhed blev optaget i 1948 på Carlsberg.