Alastair

Det summer af liv uden for min hoveddør

Som studerende er det de billige indkøbsmuligheder, caféer, take-out måltider og mulighed for nemt at mødes med vennerne, der tæller. Mød Alastair Halfhide, en studerende der sætter pris på det summende liv og alle mulighederne, der ligger lige uden for døren i Guldbergsgadekvarteret, hvor han bor. 

take-out mad, caféer og restauranter...

Som studerende i København er det et privilegium at bo i smørhullet af et lokalområde med gode handlemuligheder, muligheden for at nyde en kop kaffe fra den lokale café eller mødes med vennerne til en øl eller grill i parken. Det er kombinationen af mulighederne, der skaber det summende liv i lokalområdet.

”Jeg er heldig at bo i et område, hvor der både er liv om sommeren og vinteren. Om sommeren griller jeg med vennerne i parken og om vinteren mødes vi til en film i Empire. Der er også masser af lækre take-out steder, caféer og restauranter, hvis jeg ikke gider lave mad. Jeg sætter virkelig pris på alle de muligheder, der er lige om hjørnet," fortæller Alastair Halfhide, der læser Informationsteknologi og kulturformidling på KU.
nordic noodle på tapperitorvet i carlsberg byen
big bagel i carlsberg byen

bylivet og den lokale ånd udvikler sig med tiden

Med forvandlingen af Carlsberg Byen til et nyt bykvarter opstår nye byrum og mødesteder, hvor bylivet kan udfolde sig for beboere og besøgende.  Men det sker ikke fra den ene dag til den anden. Også i Guldbergsgadekvarteret har det nære byliv og lokale charme udviklet sig med tiden.

Igennem de sidste par år er nye mødesteder skudt op. Eksempelvis yndlingsstederne Mirabelle og tapperiet BRUS / Restaurant Spontan, der åbnede sidste sommer. Med de nye caféer er der også anlagt en åben plads, hvor folk kan mødes og nyde den summende stemning fra et kvarter i udvikling.

”Der er virkelig sket en opblomstring, mens jeg har boet her. Det giver liv til kvarteret, at der både er biograf, KEA-uddannelserne, udflytterbørnehaven, de grønne områder og nu også nye spisesteder og barer, hvor jeg kan mødes med vennerne. Og så er det fedt, at jeg efterhånden kender de lokale i området. Jeg har fornemmelsen af at bo i en lille ’bobbel’ i København, hvor alting er lige inden for rækkevidde.

Alastair Halfhide er 26 år, læser Informationsteknologi og kulturformidling på KU, og har boet på Nørrebro i seks år. Han deler lejlighed med en anden studerende og kunne ikke drømme om at flytte fra København.

alastair københavnerhistorier
Jeg har fornemmelsen af at bo i en lille ’bobbel’ i København, hvor alting er lige inden for rækkevidde. 
Alastair Halfhide

Fra et bykvarter til det næste - Den samme type byliv, som Alastair nyder på nørrebro, er så småt ved at skyde frem i Carlsberg Byen. Mød nogle af de kommende beboere, der glæder sig til at møde deres nye naboer, smage menuen på det lokale pizzeria og til at få en hverdag i det nye bykvarter.

Mød de kommende beboere i Carlsberg Byen
udsigt over carlsberg byen
Alastair
Der er virkelig sket en opblomstring, mens jeg har boet her. Det giver liv til kvarteret, at der både er biograf, uddannelser, børnehave, de grønne områder og nu også nye spisesteder og barer...
Alastair Halfhide bor på Nørrebro i København

Carlsberg Byen er et bykvarter i udvikling - Der bliver anlagt grønne områder og pladser, og de første caféer, restauranter og supermarkeder er åbnet. Som studerende er der gode indkøbsmuligheder i blandt andet Netto og Føtex, og i studiemiljøet tæt på Carlsberg Station kan du tanke op med kaffe fra caféerne eller bageren. Det tager to minutter at cykle til Vesterbro og Frederiksberg, men Carlsberg Byen gemmer også på en masse små oaser, hvor man kan mødes med vennerne.

Dit Kvarter
Byliv i Carlsberg Byen
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen
  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev
  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.