Byliv i Carlsberg Byen

Nye byrum får modspil fra de gamle industribygninger

De gamle industribygninger i Carlsberg Byen er smukke, bevaringsværdige og fredede. Når de ombygges til nye bymæssige formål, giver de sammen med den centrale placering i København Carlsberg Byen en helt særlig identitet. Carlsbergs gamle industribygninger vil være et berigende modspil til områdets nye bygninger og pladser. Det fortæller Kristian Skovbakke Villadsen, Arkitekt MAA og partner i Gehl Architects.
I 2008 flyttede Carlsberg produktionen til Fredericia, og fire år senere begyndte den fysiske forvandling af den aflukkede industrigrund til et levende og moderne bykvarter med boliger, butikker, caféer, kontorer, uddannelses- og kulturinstitutioner.

Carlsberg Byen har ifølge Kristian Skovbakke Villadsen et stort potentiale til at blive en integreret del af København og det liv, vi kender København for. Det skyldes, at byen ligger helt centralt og ikke i kanten af byen som andre bykvarterer.

”Det er en gave at skulle forvandle det, der i mange år har været en ’hvid plet’ på Københavnerkortet til en integreret del af byen. Med de gamle industribygninger og placeringen på Vesterbro, skal Carlsberg Byen ikke opfinde en helt ny identitet, men give ny identitet til en fantastisk ramme. Bykvarteret får meget foræret med industrihistorien og de mange smukke bygninger, der bevares og får en ny funktion, og med de nye midlertidige byrum er Carlsberg Byen godt i gang med at udfylde rammen og skabe en ny identitet i samspillet mellem historie og nytænkning” siger Kristian Skovbakke Villadsen.
Oversigt
portræt af arkitekt kristian skovbakke villadsen gehl architects
Elefantporten i Carlsberg Byen
Livet mellem bygningerne
En række fredede byrum i Carlsberg Byen vidner også om den stolte industrihistorie. Et af dem er J. C. Jacobsens Have, der oprindeligt var bryggerens private have, men nu er en smuk, grøn have, der er åben for alle. Andre moderne byrum i Carlsberg Byen som for eksempel Humletorvet og Købkes Plads bliver nøje planlagt efter den funktion, de skal have.

”Hvis der er eftermiddagssol på en plads, når vi har fri fra arbejde, så vil vi opholde os dér sammen med andre mennesker. En supercykelsti gør det nemt at cykle, og det betyder, at vi vil cykle. På den måde er vi ret forudsigelige i vores adfærd, og det skal man naturligvis arbejde med i indretningen af nye byrum”, siger Kristian Skovbakke Villadsen.
 
Læs mere om Gehl Architects studier af byliv her.
Æresboligen i jc jacobsens have i carlsberg byen

Kom tæt på de fredede bygninger på området - Røde tegl, fin ornamentik, mosaikker, bronzeskulpturer og byggeteknikker i særklasse. I Carlsberg Byen er mursten ikke bare mursten. De gamle industribygninger fortæller historien om bykvarterets fortid som bryggeri. De historiske bygninger er et stykke danmarkshistorie, der giver området karakter og skaber den helt særlig atmosfære, der er Carlsberg Byen.

Læs om de fredede bygninger her

Byrum i Carlsberg Byen - Der bliver i alt anlagt 25 byrum og haver i Carlsberg Byen. Nogle er store, åbne pladser med liv og udendørsservering fra de nærliggende caféer, som man kender det fra indre København. Andre byrum er gemt mere af vejen - til dem, der har brug for en stille stund.

Hvilket er dit favorit byrum?
bag elefanterne i carlsberg byen
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen
  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev
  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.