Hero image

Historiske bygninger

I Carlsberg Byen er mursten ikke bare mursten. De mange fredede og bevaringsværdige bygninger er et stykke danmarkshistorie, der vidner om fortiden som bryggeri. Når det færdige bykvarter står færdigt, vil 15 procent af området bestå af eksisterende bygninger. 

stemning og sjæl

Seks smukke og fredede bygninger herunder Kedelhallen, Maskincentralen og Halmlageret er udlagt til kulturformål. Ligesom J. C. Jacobsens gamle bryggeri fra 1847 og Museet ved Carl Jacobsens villa kommer de til at indgå i kulturlivet i det kommende bykvarter.

Bryghuset blev opført af Bryggersønnen Carl Jacobsen, der havde et ønske om at skabe smukke omgivelser for sine ansatte, og dette ønske opfyldte han, da han i 1901 byggede bryghuset, som arkitekt Vilhelm Klein har tegnet. Den kunstglade bryggersøn fik opbygget bryghusets facade efter inspiration fra Palazzo Bavilacque i Verona, og på bygningens top placerede han ”Thors kamp mod jætterne”, som er en kobberskulptur kreeret af C.J. Bonnesen. Hele stilen er florentinsk renæssance.
 
Carlsberg Museum og Besøgscenter husede oprindeligt brygger Jacobsens private glypotek. Carls Villa, der blev opført i 1891-1892, var Ottilia og Carl Jacobsens bopæl på Ny Carlsberg - og Carl Jacobsen åbnede det første Glyptotek i tilknytning til villaen.
 
Det Grå Hus er en smuk, historisk bygning med en fin beliggenhed nær Elefantporten. Den ældste del af huset er helt tilbage fra 1875. 
 
Dipylon Porten er en meget smuk gammel port, der knytter Dahlerups detaljerige tårnbygning sammen med den tidligere silobygning på den anden side af vejen. Den tidligere silobygning er ved at blive transformeret til et kontorhus.
 
Halmlageret blev opført i 1949 og tegnet af arkitekten Tyge Hvass. Denne unikke bygning rummer hele 2000m2 og blev oprindeligt brugt til tappehal, hvor man tappede i omegnen af 10.000 flasker i timen. 

J. C. Jacobsens bryggeri åbnede i 1847 og huser i dag Visit
Carlsberg og Husbryggeriet Jacobsen.

historiens vingesus

Kedelhallen blev bygget over to etaper i årene 1925-1928 med arkitekten Carl Harild bag. Kedelhallens formål var at erstatte de fem decentrale kedelhuse og indeholdt oprindeligt 4 store kedelblokke, som producerede damp til hele bryggeriet.
 
Kridttårnet er et fyrtårn lavet af kalksten, der ligger midt i Carlsberg Byen. Det specielle fyrtårn er fra 1883, og bryggeren valgte at placere det her tæt på Valby Bakke, så det elektriske lys, der var en sjældenhed dengang, kunne lyse op i mørket.  
 
Maltmagasinet er fra 1881 og tegnet af Vilhelm Dahlerup. Nu skal den smukke bygning med en helt unik placering have et nyt, moderne formål.
 
Maskincentralen blev opført fra 1923-1929 og havde til formål at samle alle kraftkilder til bryggeriet på et enkelt sted. Alle maskiner, som forsynede bryggeriet med kulde, elektrisk lys og kraft til elektriske motorer var altså samlet her. Og den dag i dag står der stadigvæk gamle fredede maskiner. 
Indenfor bærer bygningen præg af unik arkitektur, fx med de store bærende granitsøjler, marmorgulvene og det bladguldsbelagte galleri, hvor besøgende dengang kunne betragte alle maskinerne men uden at gå i vejen for personalet. 
 
Mineralsvandsfabrikken huser nu Dansehallerne.
 
Stjerneporten er fra 1883 og markerer sammen med Kridttårnet det Gamle Carlsberg på Pasteursvej.
 
Seksløberen er en del af den industrielle kulturarv i bykvarteret. Navnet dækker over seks af bryggeriets gamle, rustne masktanke, kaldet Seksløberen, og det bliver et skulpturelt vartegn for pladsen Bag Elefanterne. 
lagerkælder 3 i carlsberg byen

Lagerkælder 3 - Kommer du gående på Vesterfælledvej eller Ny Carlsberg Vej har du med garanti set bygningen med de lange rækker af store guldskiver hænge og skinne om kap med solen og tænkt på, hvad der mon gemmer sig inde bag den funklende facade. Hvorfor blev den i sin tid blev bygget, og hvad er den arkitektoniske skat ved at blive transformeret til?

Læs historien her

Kældrene under bykvarteret Vidste du, at der under Carlsberg Byen løber ca. 7 km kældergange? Kældrene tjente i bryggertiden flere formål. De fungerede som gange mellem bygningerne, men gemte også på hemmeligheder. Nu præger kældrene det nye bykvarter på en helt ny måde. 

Få historien her
Tunneller
Bykvarteret får meget foræret med industrihistorien og de mange smukke bygninger, der bevares og får en ny funktion.
Kristian Skovbakke Villadsen, arkitekt MAA og partner i Gehl Architects
den snoede skorsten i carlsberg byen

Den snoede skorsten - En skorsten på et bryggeri kan sagtens være smuk i sig selv. Det ville Carl Jacobsen bevise, da han byggede Den Snoede Skorsten, og i dag står den unikke skorsten stadig og troner. Få historien bag, og læs om de mange smukke detaljer her.

Få historien her

Elefantporten - På toppen af Ny Carlsberg Vej troner den måske mest kendte bygning på Carlsberg-grunden: Elefantporten. Bliv meget klogere på den ikoniske port og få historien bag her.

Hvorfor elefanter?
Elefantporten i Carlsberg Byen
de hængende haver i carlsberg byen

De Hængende Haver - Alle der har besøgt J. C. Jacobsens Have for at se æresboligen eller blot nyde roen har bemærket den levende og fascinerende facade, der tårner sig op mellem haven og det øvrige bykvarter. Men hvorfor skulle noget så spektakulært bygges for enden af en produktionshal?

Læs med her

Når fortid, nutid og fremtid forenes - Carlsberg blev grundlagt i 1847 af den visionære brygger J.C. Jacobsen, som dermed lagde grundstenen til en moderne dansk bryggerivirksomhed. Men der er meget mere historie at hente. Her kan du få styr på de vigtigste fakta om bryggeriet, der på mange måder har formet det fundament, Københavns nye bykvarter bygger på. 

Mærk historiens vingesus
historie i carlsberg byen