De hængende haver i carlsberg byen plus jc jacobsens have

De Hængende Haver

Alle der har besøgt J. C. Jacobsens Have for at se æresboligen eller blot nyde roen har bemærket den levende og fascinerende facade, der tårner sig op mellem haven og det øvrige bykvarter. Men hvorfor skulle noget så spektakulært bygges for enden af en produktionshal? 
Med sin buede form og særprægede murværk er bygningen De Hængende Haver et af de mest markante bygningsværker fra 1960'ernes danske arkitektur. Byggeriet er opført i 1967/69 af arkitekten Svenn Eske Kristensen, som bl.a. også har tegnet Lagerkælder 3 på Pasteursvej med de ikoniske guldskiver på facaden.

Opgaven til Svenn Eske Kristensen lød bl.a. på, at han skulle skabe en facade på bygningen Ny Tap ud til J.C. Jacobsens Have der medførte, at der ikke fremtidigt ville kunne bygges videre ind i havearealet til æresboligen. Desuden skulle det sikres, at facaden ikke lod bryggeriarbejderne kigge direkte ind i æresboligens have.

Svenn Eske Kristensen løste opgaven ved at bygge facaden op i 13 vertikale, forskudte afsnit, der gav plads til vinduer mellem skallerne, så der er udkigsmuligheder til siderne i stedet for ind mod haven. Facaden udførte han i det særlige mønstermurværk med skråtliggende mursten, der foruden et rustikt udseende giver den karakteristiske skyggedannende facade, som Praksis Arkitekter med stor succes har videreført i de tilstødende nye Forskerboligerne.

De Hængende Haver er i dag fredet af Kulturstyrelsen, og i dag er den smukke facade bygget på Campus Carlsberg, hvor 10.000 studerende hver dag holder til.
æresboligen i carlsberg byen
J.C. Jacobsens have i Carlsberg Byen
historie i carlsberg byen

Når fortid, nutid og fremtid forenes - Carlsberg blev grundlagt i 1847 af den visionære brygger J.C. Jacobsen, som dermed lagde grundstenen til en moderne dansk bryggerivirksomhed. Men der er meget mere historie at hente. Her kan du få styr på de vigtigste fakta om bryggeriet, der på mange måder har formet det fundament, Københavns nye bykvarter bygger på. 

Mærk historiens vingesus

Grønne områder - De Hængende Haver er et smuk arkitektonisk bindeled mellem det pulserende byliv på den ene side og den grønne, fredelige natur på den anden. Fra J.C. Jacobsens Have tager bygningen sig allersmukkest ud, når du står lige ved den lille sø i midten af haven.

Den gemte, grønne perle i det nye bykvarter
De hængende haver i carlsberg byen plus jc jacobsens have
nordic noodle på tapperitorvet i carlsberg byen

Butikkerne er åbne - De 10.000 studerende, der hver dag rejser frem og tilbage til Campus Carlsberg, er fast inventar i gadebilledet i og omkring det væld af butikker, caféer og spisesteder, som er åbnet op bag De Hængende Haver - under Bohrs Tårn. Det er oplagt at tage maden med to-go og finde en ledig plet i solskinnet i parken.

Læg vejen forbi

Iværksætteri - UrbanWineBox tilbyder at opbevare din vin under ideelle forhold i deres store dele-vinkælder. På den måde kan dine gode flasker udvikle sig til fantastiske vine i stedet for at blive ødelagt under din seng eller oven på køleskabet, fortæller iværksætterne, der har fundet de perfekte lokaler til deres nytænkende koncept i Carlsberg Byen.

UrbanWineBox
Morten Tolbol Sorensen CEO fra UrbanWineBox foran De Haengende Haver
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, på nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.