wine

URBANWINEBOX DEMOKRATISERER VINEN

UrbanWineBox er mere end bare Danmarks største brugerdrevne vinkælder og markedsplads. Det er i lige så høj grad ønsket om at bringe folk sammen om vin ved at lade dem dele viden, erfaring og smag, fortæller iværksætterne bag.

interview med iværksætterne

UrbanWineBox er en online markedsplads og delevinkælder på Bohrs Gade 5 - lige under De Hængende Haver i Carlsberg Byen, og hvad end du er en seriøs vinentusiast eller livsnydende vinelsker, er det et nyt koncept, du skal kende.
 
Vi mødte CEO Morten Tølbøl Sørensen og Partnership Manager i UrbanWineBox Anders Frederik Steen, som tidligere har været kok på Kong Hans og sommelier på Noma, til en snak om Danmarks første dele-vinkælder.
 
Hvorfor valgte I at etablere jer i netop Carlsberg Byen?
 
Morten: "Allerede inden vi startede UrbanWineBox op, var Carlsberg Byen vores første prioritet. Nye, centrale kvarterer vil altid være attraktive for folk med et innovativt mindset, fordi det tiltrækker andre progressive kræfter, der drages af nybyggerånden."
 
Anders: "Det der gør Carlsberg Byen særligt interessant for os er, at den samler alle. Vores nærmeste naboer spænder fra den studerende på SU til professoren i forskerboligerne. Vin henvender sig til alle, og en del af vores filosofi er at demokratisere vinen – det sker her."
 
Hvordan passer jeres koncept ind i Carlsberg Byen? 
 
Morten: "Vores koncept falder ind i den nybyggerånd, der hersker i området. En vinbutik, der flytter ind i ølbyen, rummer desuden i sig selv en god og interessant fortælling."
 
Anders: "Vin er meget traditionsbåret og Carlsberg Byen meget historisk. Vores koncept bryder med de faste rammer og skaber dermed noget nyt og spændende, som giver en god synergi."
 
Hvad kan I tilbyde brugerne?
 
Morten: "Vi løser et reelt problem for mange, nemlig pladsmangel. Vi opbevarer din vin under optimale forhold i forhold til temperatur og luftfugtighed. Og så giver vi jo mulighed for, at man kan bo i lejlighed højt over byens tage og samtidig have sin helt egen vinkælder uden at skulle ofre plads og penge på det selv – det er ret unikt."
 
Anders: "Som mangeårig sommerlier er det enormt spændende at gå på opdagelse i kælderen og se mangfoldigheden i udvalget. De flasker, folk gemmer, er gode vine købt med kærlighed. Meget af den gode vin er i dag på private hænder, og det er dermed muligheden for at møde vin, du ikke møder hos importøren eller forhandleren."
 
Oversigt
wine
Morten Tolbol Sorensen CEO fra UrbanWineBox foran De Haengende Haver
Morten Tolbol Sorensen CEO fra UrbanWineBox
Vores koncept falder ind i den nybyggerånd, der hersker i området. 
Morten Tølbøl Sørensen, CEO i UrbanWinebox, om Carlsberg Byen

Fremadstormende dansk hotelkæde åbner i fredet bygning - Fra 2019 kan danske og internationale besøgende få en hoteloplevelse ud over det sædvanlige i Carlsberg Byen. Det sker, når hotelkæden Brøchner Hotels slår dørene op til det nye bykvarters første hotel. "Vi er meget bevidste om, at vi bliver en del af et stykke dansk industrihistorie, når vi rykker ind i Carlsberg Byen, og det har vi tænkt at bruge aktivt," fortæller Karim Nielsen, adm. direktør for Brøchner Hotels.

Stor begejstring for nyt hotel i Carlsberg Byen
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen
  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev
  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.