Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Spørgsmål og svar

Hvor mange boliger bliver der bygget? Hvor mange parkeringspladser kommer der? Og er der indkøbsmuligheder og daginstitutioner tæt på mit nye hjem? Spørgsmålene er mange, og her giver vi dig svarene på dem, vi oftest får stillet.

Om Carlsberg Byen

+Hvad er det, I bygger?

Carlsberg Byen er under forvandling fra en stor, nedlagt industrigrund mellem Vesterbro, Frederiksberg og Valby til et levende bykvarter, hvor rigtig mange mennesker vil have deres daglige gang.

Det færdige bykvarter vil være en tæt by præget af nærhed. Her vil være smalle gader og strøg, 25 åbne pladser og haver, og ikke mindst liv og mennesker på gaden og i byen. Det vil være en varieret by for liebhaveren, børnefamilien, storbymennesket, den kulturelle, singlen, de studerende og ægteparret. Byen bliver et mix af detail, erhverv, bolig, kultur og institutioner, der skal skabe liv i det smukke, gamle industriområde.

Carlsberg Byen vil rumme i alt 600.000 etagemeter fordelt på:

  • 35 % erhverv, dvs. omkring 10.000 arbejdspladser
  • 50 % boliger, dvs. omkring 6-7.000 beboere
  • 15 % kultur, idræt og institutioner

Bykvarteret bliver et skønt mix af nyt og gammelt: De fredede, gamle bygninger, der siden 2008 har stået tomme, vil blive nænsomt restaureret og danne nye, smukke rammer omkring bl.a. butikker og kultur. Alt imens vil nye bygninger skyde op side om side med de eksisterende og skabe den særlige form for tætte byliv, man også oplever i indre København. Det er derfor, vi siger, at Carlsberg Byen er mere København til København.

+Hvor mange boliger bygges der?

I Carlsberg Byen bygges der 3.100 boliger fordelt over hele bykvarteret. Der er tale om 2.500 ejerlejligheder og 600 almene boliger. De første indflytningsklare boliger ligger i området nord for Ny Carlsberg Vej og er indflytningsklar i 2016/2017. Her kan du se oversigten over de boliger, der er til salg.

+Hvor meget erhverv flytter ind i Carlsberg Byen?

I Carlsberg Byen bygges der i alt cirka 300.000 m2 erhverv.

 

+Hvilke former for skole, uddannelse, daginstitution og fritidsaktiviteter kommer der?
  • Europaskolen åbner op i efteråret 2018 med plads til cirka 900 elever
  • Professionshøjskolen UCC tog i mod cirka 10.000 studerende i efteråret 2016
  • Integreret daginstitution ”Bag Elefanterne” med vuggestue- og børnehaveplads til 124 børn
  • Børnehaven ”Molevitten” med plads til 50 børn
  • Sportsfaciliteter, bl.a. på aktivitets- og uderum på Constantin Hansens Gade
  • Legepladser

Og så har du kun en kort gåtur til de omkringliggende bykvarterer, hvor der også findes et hav af muligheder.

 

 

 

 

+Hvilke bygninger er fredede, og hvad sker der med dem?

Carlsberg-området er et enestående historie- og kulturmiljø med en stor industriarv. Her er anvendt nogle af landets bedste arkitekter, og helt frem til 1900-tallet blev der lagt stor vægt på, at området signalerede storhed og international orientering. De gamle industribygninger i området vidner om de 160 år, hvor bryggerigrunden tjente som arbejdsplads for mange hundrede mennesker – og hvor området var lukket af for offentligheden.

I ikoniske bygninger såsom MaskincentralenKedelhuset og Halmlageret mærker man tydeligt det historiske vingesus, der fortæller om, hvordan grundstenen til moderne dansk bryggerivirksomhed blev lagt. Nu undergår bryggerigrunden med den unikke historie en forvandling fra industrigrund til levende bykvarter.

Mange af de tomme industribygninger er i så dårlig stand, at de skal renoveres for ikke at forfalde. De smukke, fredede bygninger sættes i stand med respekt for historien og sjælen fra bryggernes tid, så de kan anvendes til moderne formål. På den måde forbliver den gamle bryggerigrund en aktiv og levende del af København, som det var bryggernes ønske.

De fredede og bevaringsværdige bygninger og konstruktioner, der fortsat vil være en del af Carlsberg Byen, tæller:

Er du nysgerrig efter mere historie om Carlsberg, kan du læse meget mere her.

 

+Hvordan kommer jeg til og fra Carlsberg Byen?

I Carlsberg Byen får tusindvis mennesker mulighed for at blive boende i eller flytte til København og bruge, dyrke, genopfinde og passe på byen og hvor de nyder godt af de mange grønne områder, kulturelle aktiviteter, boldbaner og legepladser, de er omgivet af. Selvom vi gerne vil have dig til at blive for evigt, har du også muligheden for både at kunne komme hurtigt ud og hurtigt hjem igen. Og endda muligheden for at lade bilen stå, for det er både nemt og bekvemt at komme til og fra Carlsberg Byen, uanset om du benytter den kollektive trafik, er i bil eller på cykel.

Med Carlsberg Station, en række busser og den kommende Metrostation ved Enghave Plads er du kun et par stop fra din destination. Med S-toget er der kun 2 stop fra Københavns Hovedbanegård. Er du i bil, kan du benytte dig af de mange parkeringspladser, der primært vil blive placeret i underjordiske P-kældre, og et fintmasket net af cykelstier sikrer cyklisterne hurtige og sikre vej til og fra området. 

En bonus til cyklisterne: I forbindelse med etableringen af Carlsberg Station bliver der etableret en ny supercykelsti, der drøner lige forbi Carlsberg Byen og forbinder Sønder Boulevard med Valby langs baneterrænet.

+Hvordan bliver parkeringsforholdene?

Den færdige Carlsberg Byen vil være et tæt bykvarter, hvor beboere, naboer, børn, voksne, erhvervsdrivende og besøgende kommer hinanden ved. Det gør man bedst uden alt for mange biler i gadeplan, og derfor bygger vi parkeringskældre under byen til at tage sig af bilerne. Det giver god plads i gadeplan til de mange cyklister og gående, der har deres daglige gang i bykvarteret. Der kommer op til 4.500 p-pladser, heraf cirka 4.200 i underjordiske p-kældre. Af de mange p-pladser vil 65 % være offentlige og 35 % til privat brug. På kortet kan du se, hvor de kommende p-kældre er.

Kort over p-kældre i Carlsberg Byen

+Vejene i Carlsberg Byen

Den måde, vejene løber gennem Carlsberg Byen, er ikke tilfældig. Faktisk stammer inspirationen fra de oprindelige gange og tunneller, der løber under Carlsberg Byen. Den måde, tunnelerne snor sig under Carlsberg Byen, har man nemlig bragt op til gadeplan og brugt som rettesnor for, hvordan de kommende veje bugter sig gennem bykvarteret.

+Hvad er reglerne for støj?

Carlsberg Byen er et bykvarter under forvandling fra nedlagt industriområde til en levende bydel med plads til kultur, uddannelses- og børneinstitutioner, grønne områder, boliger, butikker og erhverv. Visse områder vil være en byggeplads i kortere eller længere perioder, og det kan medføre støj fra fx maskiner, når der bygges. Vi gør vores bedste for at begrænse generne af hensyn til vores naboer og omgivelser.

Som byggeplads i Københavns Kommune er Carlsberg Byen underlagt kommunens regler for byggepladsarbejde. Det betyder bl.a., at støjende bygge- og anlægsarbejde kun må finde sted på hverdage mandag til fredag mellem kl. 7 – 19 og lørdage mellem kl. 8 – 17. Du kan læse reglerne fra Københavns Kommune her

Særligt støjende arbejde såsom nedramning af spuns må kun foregå mandag til fredag kl. 7 – 19.

 

 

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?