Bylivet skaber det levende bykvarter

Mød bylivschef Kevin Bendix og hør ham fortælle om det næste nye kulturtiltag i Carlsberg Byen, og hvorfor byliv bliver prioriteret så højt i Københavns nye bykvarter.
Festivaler, fastelavnsfester, julemarkeder og koncerter … Listen over events i Carlsberg Byen er lang, og mange københavnere kender allerede til det spændende, skæve og sjove byliv, der foregår på området. Det glæder Kevin Bendix, bylivschef i Carlsberg Byen. Hans vigtigste opgave er nemlig at skabe rammerne for et aktivt byliv, der er til gavn og glæde for kvarterets beboere og de mange besøgende og studerende, der bruger området på daglig basis. 

Hvorfor er byliv vigtigt?
”Jeg har boet på Vesterbro i mere end 30 år. Bydelen har knopskudt og er blevet ved med at udvikle sig i den periode, så den fortsat er en spændende og livlig bydel. Det er en af grundene til, at det er så vigtigt, at et nyt bykvarter som Carlsberg Byen bliver fyldt op med positiv, ny energi fra starten. Det kommer tifoldigt tilbage med årene i form af et rigt kulturliv, der gavner alle.”

Hvad arbejder en bylivschef med?
”Ikke to dage er ens. Jeg sidder sjældent på kontoret, men drøner ofte rundt på området for at koordinere med de mange mennesker, der laver kultur og events. De fleste dage planlægger jeg events sammen med samarbejdspartnere eller forbereder Carlsberg Byens egne events, som fx fastelavnsfest for børnehavebørnene på området eller Kulturnat. Andre dage kan jeg være på talerstolen til konferencer, hvor jeg forklarer andre om vigtigheden i at skabe byliv i nybyggede kvarterer.”
Hvad bidrager byliv med i det nye bykvarter?
”Vi oplever rigtig mange positive henvendelser fra mennesker og organisationer, der på en eller anden måde ønsker at være en del af det liv, der foregår på området. Naboerne til området vil også gerne være med, og det er virkelig godt at mærke opbakningen til hele kvarteret. Det er nemlig supervigtigt, at andre end os, der bygger kvarteret op, har lyst til at tage ejerskab også – at folk har lyst til at engagere sig og tage del i de aktiviteter og arrangementer, der sættes i søen.

Jeg tror på, at jo mere kultur, man føder ind i et nyt bykvarter, jo mere kultur og jo flere interessante initiativer og mennesker, der flytter ind, jo bedre rammer skaber vi for, at kvarteret også på sigt vil rumme kreativitet, kultur og inkluderende aktiviteter for beboerne.” 

Hvad er det næste, der sker i Carlsberg Byen?
"Vi er i gang med et nyt koncept, der hedder Kulturgeneratoren. Det er work in progress, men intentionen er, at det skal være en kulturcentral med en masse gode initiativer og mennesker, som er en permanent del af Carlsberg Byen. Det er en af måderne, vi vil sikre et selvgeneret by- og kulturliv nu og i fremtiden."
vejfest i carlsberg byen

Kultur og byliv - Året rundt udfolder bylivet sig rundt omkring på de mange smukke pladser i Carlsberg Byen. Der er altid spændende aktiviteter og events for hele familien på vej, og du kan holde dig opdateret via vores eventkalender.

KOM TIL EVENTKALENDEREN

Byrum i Carlsberg Byen - Der bliver i alt anlagt 25 byrum og haver i Carlsberg Byen. Nogle er store, åbne pladser med liv og udendørsservering fra de nærliggende caféer, som man kender det fra indre København. Andre byrum er gemt mere af vejen - til dem, der har brug for en stille stund.

Hvilket er dit favorit byrum?
J.C. Jacobsens have i Carlsberg Byen
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, på nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.