Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Kultur

Kulturen har længe været i højsædet i Carlsberg Byen, og både kultur og byliv er fortsat en prioritet i Københavns nye bykvarter.

Når Carlsberg Byen om 8-10 år er bygget færdig, er det både vores vision og ansvar, at bylivet fortsætter. På det tidspunkt lukker udviklingsselskabet, Carlsberg Byen P/S, og alle aktiviteter skal derfor kunne stå på egne ben. Det betyder for eksempel, at de boldbaner, legepladser og kulturaktiviteter vi bygger og etablerer, skal have ejere, der i fremtiden vil sørge for, at de er i orden til børn og voksne.

Uddannelse i Carlsberg byen

En vigtig del af det fremtidige byliv er de mange blivende undervisnings-, kultur- og fritidstilbud. Til sommer starter 10.000 studerende på Professionshøjskolen UCC ved Campus Carlsberg, og i 2018 følger 900 elever på Danmarks første Europaskole. Unge mennesker, der vil cykle, læse, hænge ud, handle og uddanne sig i Carlsberg Byen med alt det liv og den mangfoldighed, det medfører i kvarteret i og uden for Carlsberg Byen.

J. C. Jacobsens gamle have med de smukke botaniske træer er åben for alle, og Carl Jacobsens Have med kunst vil også blive åbnet for offentligheden. Sammen med de mange fredede og bevaringsværdige bygninger, der er bygget af samtidens bedste europæiske arkitekter, vidner det om en bryggerfamilie, der udover at skrive dansk industrihistorie, desuden gav så mange kulturelle oplevelser til københavnerne i og uden for det, der i dag er Carlsberg Byen.

Alt dette er helt i overensstemmelse med den oprindelige vision for Carlsberg Byen.

Derfor vil de mange grønne områder og de nye undervisnings-, kultur- og fritidstilbud i Carlsberg Byen ikke kun være for de 3.500 københavnske familier, som flytter ind i bykvarteret og de nærmeste naboer. Det vil være et tilbud til hele København, skabt med inspiration fra dialogen med de midlertidige lejere og gæster i den periode, hvor vi forberedte det fremtidige bykvarter.

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?