Sådan skaber vi byliv i Carlsberg byen

I Carlsberg Byen er byudvikling ikke blot et spørgsmål om at bygge bygninger og lave byrum. Her har fokus fra start været på at skabe liv mellem bygninger og tiltrække mennesker - og dermed etablere et selvgenereret by- og kulturliv, som kan leve videre når byen er færdigudviklet i 2024.
Noget af det vigtigste i etableringen af en ny by er bylivet, da det kommer til at præge den fremtidige by. Det øgede liv i byen vil trække flere til, og det vil gavne de mennesker, der bor og færdes her og sikre et rigt by- og kulturliv.

Carlsberg Byen har fra start haft en langsigtet tankegang og en klar strategi om, hvordan bylivet skal være – både det midlertidige og det permanente. Carlsberg Byen har sin egen bylivschef, som har ansvar for at skabe en masse aktiviteter og begivenheder på området, som folk har lyst til at tage del i. Det trækker en masse mennesker til området og er med til at skabe en levende by. For beboere der flytter ind vil det betyde et miljø, som de kan favne og nyde godt af. Men også for hele København vil det tilbyde et frirum, hvor alle er velkomne til at komme og nyde de mange områder på den historiske bryggerigrund.

"Vi tror på, at jo mere kultur man føder ind i et nyt bykvarter, jo mere kultur og jo flere interessante initiativer og mennesker, der flytter ind, jo bedre rammer skaber vi for, at kvarteret også på sigt vil rumme kreativitet, kultur og inkluderende aktiviteter for beboerne,” siger Kevin Bendix, bylivschef i Carlsberg Byen. 

Fra midlertidigt til permanent

Målsætningen har fra start været at udvikle et aktivt og attraktivt byliv i Carlsberg Byen. Udover at bygge og transformere boliger, erhverv og byrum skabes her aktivitet, events og byliv, og det prioriteres højt. Byliv er ikke kun spas og leg men også andre borgerinddragende aktiviteter og foreningsliv, og det er en vigtig måde at binde byen sammen på.

Gennem midlertidige aktiviteter som kunstinstallationer, loppemarkeder, vejfester og events i alle afskygninger bliver der opbygget traditioner, som vi håber vil gennemgå en naturlig transformation fra midlertidige til permanente, når folk tager dem til sig - og vi tror på, at de traditioner vil leve videre, når bydelen er selvkørende i 2024. Det skal sikre et selvgenereret by- og kulturliv nu og i fremtiden.


Det er så vigtigt, at et nyt bykvarter som Carlsberg Byen bliver fyldt op med positiv, ny energi fra starten. Det kommer tifoldigt tilbage med årene i form af et rigt kulturliv, der gavner alle.”
Kevin Bendix, bylivschef, Carlsberg Byen P/S

Vigtigheden af byliv - Carlsberg Byens bylivschef fortæller hvad Carlsberg Byen gør anderledes og hvorfor byliv ifølge ham er det vigtigste, når man bygger et helt nyt bykvarter.

Kultur og byliv - Året rundt udfolder bylivet sig rundt omkring på de mange smukke pladser i Carlsberg Byen. Der er altid spændende aktiviteter og events på vej for hele familien, så hold jer opdateret via vores eventkalender.

KOM TIL EVENTKALENDEREN

Den fælles gode historie - I Carlsberg Byen vil vi gerne skabe den fælles gode historie. Hør Lars Ulrik, senior projektchef fortælle, hvad vi gør for at skabe liv i Carlsberg Byen.

Dét at have en bylivschef i et udviklingsselskab er ret unikt. Her tænkes strategien ind fra start.
Kevin Bendix, bylivschef i Carlsberg Byen
Paaskeskattekagt i Carlsberg Byen
Send mig erhvervsnyheder fra Carlsberg Byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, på nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.