3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg 3Dimg
2d plan
Henter billeder, vent venligst... (0/17)
< Tilbage til oversigtskort
Klik for at rotere
eller brug pilene på tastaturet
igangværende udviklingsprojekter
kommende udviklingsprojekter
bevaringsværdige og fredede bygninger
Se 2D plan Se 3D plan

Byggeafsnit 8

Byggeafsnit 8 udgør det syd-østlige hjørne af Carlsberg Byen.

Byggeafsnittet skal indeholde ca. 82.000 m2 byggeri – heraf ca. 4.900 m2 ombygning og resten nybyggeri. Bygningerne indeholder uddannelsesinstitution, detailhandel, erhverv og boliger, samt parkeringskælder med ca. 370 parkeringspladser.

Den fredede del af bygningsværket De Hængende Haver, som vender ud mod J.C. Jacobsens have, bevares, mens resten af bygningen og Ny Tap er nedrevet. Som en del af projektet opføres et 100 m højt boligtårn.

Fra Vigerslev Allé ankommer bilister via en ny bro over jernbanen. Broen fører direkte over i "Hovedgaden" der er den primære færdselsåre i dette hjørne af den nye bydel. Biltrafikken søges konsekvent minimeret i Carlsberg Byen, og derfor skabes adgang til offentlig parkeringskælder umiddelbart efter ankomsten ad "Hovedgaden". Størstedelen af biltrafikken skal således allerede hér væk fra overfladen, og i stedet føres i kælderen, hvor der så er mulighed for at parkere sin bil og herfra få let og tørskoet adgang til sin endelige destination.

Endelig etableres der ny cykelsti langs Jernbanen ind mod J.C. Jacobsens Have. Den primære adgangsvej fra syd til Carlsberg Byen vil således ske via Vigerslev Allé i fremtiden.

I et sideløbende projekt nedlægges Enghave Station, og en ny Carlsberg Station etableres syd for byggeafsnit 8. Fra den nye s-togs-perron er der adgang til den ovenfor liggende stationsplads via trapper og elevatorer.

Konkurrencen om Carlsberg Byen - Byggeafsnit 8 blev vundet af et arkitektteam bestående af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Christensen & Co Arkitekter A/S, COBE arkitekter, NORD Arkitekter ApS og Effekt I/S i juni 2011.

Den største del af byggeriet indrettes til uddannelsesinstitutionen UCC, som blandt andet uddanner lærere, pædagoger, tekstildesignere og  tegnsprogstolke – ca. 56.000 m2. I stueetagerne placeres hovedsageligt butikker med dagligvarebutikker på ca. 3.000 m2 og 1.000 m2, som de største. I det 100 meter høje tårn indrettes ejerboliger. I den nordlige fløj indrettes mindre boliger og erhvervslejemål. Herudover opføres to mindre stationsbygninger ("stationsbutikker").

Den store og funktionssammensatte nye bebyggelse udgøres af en række arkitektoniske delelementer, og inddeles som udgangspunkt i to overordnede bygninger med hver sine arkitektoniske og organisatoriske spilleregler: Karréen og Warehouse.

Udover disse to primære bygningsvolumener udgøres byggeafsnit 8 af den eksisterende fredede bygning "De Hængende Haver", der bevares, samt et 100 meter højt boligtårn, der placeres markant og synligt for enden af Sønder Boulevard, samt af Nordfløjen, der vi huse bolig og erhverv.

Carlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her