Wayfinder.jpg
Humleby-05_1440.jpg
hq.jpg
dypilon.jpg
CarlsHave.jpg

Naboinformation

I august 2013 startede det første byggeri i Carlsberg Byen, som i løbet af de næste 10-15 år vil blive forvandlet til et nyt, levende bykvarter.

Det første store område vi bygger i, er det syd-østlige hjørne af Carlsberg Byen ud mod Vesterfælledvej og jernbanen. Her opføres et 82.000 m2 stort byggeri, der bl.a. kommer til at huse Professionshøjskolen UCCs campus, et boligtårn samt butikker og kontorlejemål. Sideløbende med dette byggeri bliver der etableret en ny S-togsstation, Carlsberg Station. Den nye station bliver den nye bydels centrale kollektive trafikknudepunkt med adgang til S-tognettet og omstigning mellem tog og busser. Fra den nye S-togsperron bliver der adgang til en ny stor stationsplads med boliger, handel, erhverv, uddannelsescenter og hotel. 

Den første del af byggeriet og Carlsberg Station står færdigt medio 2016.

Det kan ikke undgås, at et så stort projekt som udviklingen af Carlsberg Byen til tider vil støje og støve, men vi gør et stort stykke arbejde for at genere vores naboer og omgivelser så lidt som overhovedet muligt.

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen er bygherre på byggerierne, og vi har kontraktligt forpligtet vores entreprenører og underentreprenører til at overholde alle gældende regler i forbindelse med byggeriet.

Her på siden vil vi løbende holde vores naboer opdateret med nyheder, information om nødvendige vejomlægninger og aktiviteter på byggepladsen.

Nyhedsbreve
Tilmelder du dig vores nyhedsbrev, modtager den e-mail med information fra byggepladsen direkte i din indbakke. Du kan tilmelde dig nyhedsbreve med naboinformation via menuen i øverste højre hjørne. 

Informationsmøder
Når vi går i gang med et nyt byggeri inviterer alle naboer til informationsmøde om det kommende byggeri. Her kan du høre mere om arbejdsområdet, tidsplanen for projektet, og hvad det betyder for dig som nabo.

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev med naboinformation vil du modtage en invitation cirka 14 dage inden mødet bliver afholdt. Invitationen vil også blive lagt op på denne side i umiddelbar forlængelse af udsendelsen af invitationen. Efter informationsmødet vil et referat af mødet ligeledes være tilgængeligt her på siden.

Læs mere om reglerne på Københavns Kommunes hjemmeside
Læs mere om de igangværende projekter i Carlsberg Byen

 

Carlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her