Carlsberg-ånden sikret

22/04-09 Af Frederik Bjørndal og Anne Lønstrup

Kulturarvsstyrelsen har netop fredet 13 bygningsanlæg og en have på den gamle bryggerigrund i Valby. Herved sikres fundamentet for den fremtidige bydel samt fortællingen om 160 års dansk industrihistorie på Carlsberg.

"Vi har nu i et godt og konstruktivt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen sikret de vigtigste og smukkeste bygninger på
Carlsberg for eftertiden," siger Lars Holten, direktør i Carlsberg Ejendomme.

Han fortsætter: "Udover at sikre fortællingen om 160 års unik, dansk industrihistorie, har vi cementeret en hjørnesten i planerne for den fremtidige bydel, nemlig den dimension der går på bevarelse af områdets historie, sjæl og høje, bygningsmæssige kvalitet. En sjæl og kvalitet der for os tjener som et væsentligt afsæt for skabelse af den nye by."

Nyt liv i bygningerne

Den mest kendte fredning er uden tvivl Elefantporten med de fire elefanter i granit. Herudover fredes blandt andet Den
Snoede Skorsten, opført efter dessiner fra brygmester Carl Jacobsen, der ville vise omverdenen, at en industriskorsten, der larmer, ryger og møger, godt kan udføres smukt og kunstfærdigt.

"Vi er meget glade for, at fredningerne er gennemført. Nu handler det så for os om at skabe et nyt liv i bygningerne med nye
funktioner, der samtidig respekterer historien og de bærende, fredningsmæssige værdier. Den balance skal vi finde. De
fredede bygninger er en af de væsentligste forudsætninger for at skabe en ny, levende by med historisk sjæl. Samtidig er
skabelsen af en ny by også en forudsætning for, at de gamle bygninger igen kan blive vakt til live og anvendt af
offentligheden," siger Lars Holten.

Læs mere på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside:
http://www.kulturarv.dk/tjenester/nyheder/arkiv/2009/april/carlsberg_fredninger_beskrivelser.jsp

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at den store danske eventyrdigter, H. C. Andersen flere gange besøgte Carlsberg. Således noterede digteren i sin dagbog: "Kjørte i Sporvogn til Pile-Aleen og gik da i Dynd og Søle neden om Søndermarken, til Carlsberg hvor jeg var indbudt af Eieren Brygger Jakopsen."

- at det er en udbredt opfattelse, at G'et i Carlsbergs logo er en snabel. Det kan skyldes, at elefantøllen fra 1959 blev lanceret med en lille blå elefant som kendingsfigur. Men sandheden er, at Thorvald Bindesbøll, som tegnede logoet, tilhørte til den bevægelse omkring 1900-tallet (Skønvirke eller Art Nouveau), der brugte naturens former i kunstnerisk udsmykning.

Se alle