Carlsberg Byen

Ja, kreativitet betaler sig

12/11-07 Af Anne Lønstrup

Carlsberg har selv sat en vision op for Vores By, der integrerer det gamle Carlsberg i den nye bydel, som er bæredygtigt, mangfoldigt og innovativt og som lever 24 timer i døgnet takket være et miks af bolig og erhverv. Ny rapport støtter denne vision som vejen til værdiforøgelse af området.

Vores By er en unik mulighed for at designe den optimale bydel og skabe noget, der ikke findes i dag, og som er tilpasset fremtidens borgere og virksomheder. Liv er imidlertid langt sværere at skabe end bygninger. Derfor skal Carlsberg lægge en langsigtet strategi for, hvordan Vores By får kreative virksomheder til at flytte ind. Netop fordi liv skaber identitet og image, som igen er vitale størrelser for byens værdi.

Sådan konkluderer rapporten "Vores Byliv – kan kreativitet betale sig?". Den er forfattet af kommunikationsfirmaet HELP PR for Carlsberg Ejendomme.

HELP har udviklet rapporten ud fra nationale og internationale casestudier, samt interviews og workshops med over 20 ledende forskere og erhvervsfolk inden for byplanlægning, branding, kreativitet, ejendomsinvestering og viden,- og oplevelsesvirksomheder. Heriblandt Asger Aamund, Bavarian Nordic, Christian Stadil,
Hummel og Søren Jensen, Institut for Fremtidsforskning.

Aktiv branding

"Carlsberg har gode muligheder for at udvikle den mest cool bydel i Nordeuropa. Men det kræver, at Carlsberg arbejder aktivt med den identitet og det image, som byen skal have. For byens identitet afgør, om den kommer til at tiltrække den ene eller anden slags mennesker og dermed om den får den ene eller anden slags liv," siger kommunikationsrådgiver Mads Byder, HELP PR.

Han er gået flere veje for at afdække, hvorvidt kreativitet i forbindelse med byudvikling kan betale sig. Bl.a. har han bedt Institut for Fremtidsforskning karakterisere de ti megatrends, der belyser, hvordan verden ser ud i år 2020, og hvad det er, vi mennesker til den tid vil efterspørge.

Denne fremskrivning står cheføkonom og chefanalytiker Søren Jensen, Institut for Fremtidsforskning for, og han peger på følgende ti afgørende faktorer: globalisering, velstandsstigning, videnøkonomi, digitalisering og netværk, øget forandringstempo, individualisering, aldring, urbanisering, immaterialisering, sundhed og miljø.

"Institut for Fremtidsforskning kommer med en række megatrends om i hvilken retning verden, menneskene og samfundets holdning vil bevæge sig, "forklarer Mads Byder.

"Så siger vi: "Okay, nu har vi en krystalkugle, der udpeger, hvad er det for trends, der vil manifestere sig i fremtiden, hvad har Vores By så af muligheder, når dette er tendenserne?"  Ifølge Mads Byders analyse står Carlsberg med en gunstig mulighed både geografisk, menneskeligt og historisk. Carlsbergs vision om at skabe et mangfoldigt og innovativt byliv, der både rummer boliger og erhverv, harmonerer fint med de megatrends og det deraf følgende fokus på byliv, som Mads Byder har trukket ud af Institut for Fremtidsforskning.
Hertil kommer de erhvervsfolk, som i rapporten forholder sig til fremskrivningen af udviklingen i samfundet.

"Megatrends kan ikke stå alene. Vi har derfor fået folk med erfaring og viden til sammen med os at gå ind og vurdere, om det vil kunne betale sig, hvis Carlsberg tager et kreativt udgangspunkt for udviklingen af den nye bydel. Og disse 20 erhvervsspidser med solid erfaring indenfor forretning og byudvikling underbygger, at en kreativ tilgang til byudvikling kan betale sig på langt sigt," siger Mads Byder.

To teorier om byliv

Udover de ti megatrends belyser rapporten de to teorier om "Den kreative klasse" og "Gentrification."
Førstnævnte er udviklet af den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida, der beskriver den kreative klasse som den vigtigste medarbejdertype i fremtidens vidensamfund.

Den kreative klasse kan igen underinddeles i tre grupper, nemlig bohemerne (bl.a. forfattere, malere og musikere), den kreative kerne (bl.a. forskere, ingeniører, arkitekter og lærere) samt de kreative professionelle (bl.a. ledere, finansmedarbejdere og jurister).
Selv om boheme er en lille del af Den kreative klasse, er den en helt afgørende dynamo for resten af klassen: Bohemerne tiltrækker nemlig de øvrige.

Teorien om Gentrification fortæller om mulighederne for at få bohemer til at slå sig ned i et kvarter med henblik på at løfte attraktionsværdien og boligpriserne. Ideen er, at når først de trendsættende bohemer bor i et kvarter, vil de med deres kulturelt høje status tiltrække restauranter, cafeer og gallerier, som igen vil appellere til mere økonomisk stærke grupper. Disse vil begynde at investere i bydelen og på sigt gøre stedet attraktivt for de kapitalstærke værdivirksomheder, der leder efter det perfekte arbejdssted for deres kræsne medarbejdere.

Sker ikke over natten

"Sagen er altså, at hvad enten vi taler om erhverv eller boliger, så ligger attraktionsværdien for Vores By i begrebet byliv. Men byliv kan du ikke trække i en automat. Det er svært at skabe og der skal stilles nogle rammer op, som tiltrækker bohemerne. Hvis de får plads – f.eks. via lav husleje – skaber de nedefra den her identitet, som er så vigtig. Så kommer de stærke erhverv, der søger det gode byliv, og som i sidste ende sikrer Carlsberg de højeste priser for deres kvadratmetre," siger Mads Byder.

Han understreger, at tiltrækningen af bohemegruppen er første skridt i udviklingen af Vores Bys identitet. Det er ikke sikkert, at bohemerne vil blive boende 10 eller 20 år frem i tiden, men i overgangsfasen mellem industrivirksomhed og færdigudviklet ny bydel, vil bohemerne være den magnet, der tiltrækker den kreative klasse, som siden hen tiltrækker fremtidens stærke virksomheder.

Det lyder dejligt enkelt. Mads Byder opfordrer dog Carlsberg til at handle relativt hurtigt: "Liv kommer før bygninger, og det gælder om tidligt at benytte de muligheder, der er. Carlsberggrunden har været lukket i over 100 år, så det sker ikke over natten, at folk forstår, hvad en helt ny bydel i København kan byde på. Carlsberg skal skaffe disse aktiviteter ind, allerede inden den første kran. Det vil sige, at udviklingen skal sættes i gang nærmest allerede i morgen."

Download rapporten "Vores Byliv - kan kreativitet betale sig" (pdf)