Bordeaux på jagt efter bæredygtighed
10/06-09 Af Anne LønstrupHvordan udvikler Carlsberg den bæredygtige by? En delegation med Frankrigs tidligere premierminister, Alain Juppé, i spidsen søgte bæredygtig inspiration på Carlsberg.
Danmark markerer sig kraftigt op til FN's klimakonference i december i København. I den anledning besøger en delegation fra den franske by Bordeaux København for at søge bæredygtig inspiration. Tirsdag var den 20 personer store gruppe med den tidligere premierminister og borgmester i Bordeaux, Alain Juppé, i spidsen på Carlsberg.
I sit oplæg tog direktør i Carlsberg Ejendomme, Lars Holten, udgangspunkt i, at det bæredygtige samfund er baseret på bæredygtige byer, i og med at hovedparten af verdens befolkning bor i byer, og at stadig flere vil komme til at bo i byer. Moderne byudvikling handler derfor om at bygge byer, der opfordrer mennesker til bæredygtig adfærd.
Ti år foran
"På Carlsberg er målsætningen at bygge en både miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig bydel. C02-effekten fra den færdige bydel skal være nul og alt nybyggeri skal opfylde kravene til Lavenergi klasse 1. Dermed er vi ti år foran de lovmæssige krav i Danmark, og det mål har vi sat, for at byen ikke skal være forældet bæredygtighedsmæssigt, allerede inden den er færdig," forklarede Lars Holten.
Han erkendte åbent, at Carlsberg ikke sidder med den gyldne løsning i forhold til, hvordan man når frem til indfrielsen af de ambitiøse mål. F.eks. er de erfaringer, vi har i Danmark omkring bæredygtighed, typisk ikke høstet i bymæssig sammenhæng.
"I en by skal der helt andre løsninger til, og i den sammenhæng efterlyser vi dialog og erfaringsudveksling - f.eks. også med en by som Bordeaux," sagde Lars Holten.
France 3 interviewede Frankrigs tidligere premierminister og
borgmester i Bordeaux, Alain Juppé, under hans besøg på Carlsberg.
Bæredygtighed er et buzzword
Han fremhævede kollektiv trafik og kollektive energiløsninger som nødvendige værktøjer i arbejdet for at nå bæredygtighedsmålene, men erklærede i øvrigt at ordet bæredygtighed i disse tider meget anvendes som et "buzzword", hvor ikke ret mange kan svare på, hvordan bæredygtigheden egentlig opnås.
"Vi er i en meget tidlig fase, hvor vi ikke umiddelbart kan se, hvordan vi skal nå vores mål," sagde Lars Holten og sammenlignede med da præsident John F. Kennedy i begyndelsen af 1960erne sagde, at inden årtiet var omme, ville USA have landsat et menneske på Månen. Heller ikke han vidste, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, men han sagde det i sikker forventning om, at den teknologiske udvikling ville give svaret.
Under besøget i Danmark møder delegationen fra Bordeaux bl.a. også klima- og energiminister Connie Hedegaard, ligesom den skal se København Kommunes eget byudviklingsprojekt i Nordhavn.
Under rundturen på Carlsberg kom delegationen fra Bordeaux også igennem Akademiets Have, som efter over 160 år som privathave netop er blevet åbnet for offentligheden.
Nyheder
15/07-10 Carlsberg på arkitekturbiennalen i Venedig
København er et levende laboratorium for banebrydende byudvikling. Sådan lyder præmissen for den danske udstilling på årets arkitekturbiennale i Venedig. Carlsberg er med på udstillingen som et eksempel på, hvordan midlertidige aktiviteter er med til at skabe en ny by i byen.
15/07-10 Balancen mellem gammelt og nyt
Masterplanen for udviklingen af den gamle bryggerigrund Carlsberg får topkarakter i nyt blog-indlæg på Dansk Arkitektur Centers "Sustainable Cities" hjemmeside. Blogforfatteren er amerikansk historiestuderende på Yale University.
25/06-10 Nyt liv på Carlsberg
Det første nye byrum på Carlsberg - Tap E Plads – er nu indviet. I august og september åbner endnu to byrum på den forhenværende bryggerigrund. Syv millioner kroner er postet i projektet, som sker i samarbejde mellem Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Københavns Kommune og Carlsberg.
Quick links
![]() |
| Lejerne - på Carlsberg? læs mere |
| Blogs - besøg byliv på Carlsberg - og bloggen om byrum på Carlsberg |
| Find vej - på Carlsberg download folder |
| Video - om Carlsberg fem videoer |
| Visualisering - første byggeafsnit gå 3D-tur |
| Bolig - på Carlsberg? læs mere |
| Arrangementer - på Carlsberg læs mere |
![]()
Referat fra Dialogmøde 7, afholdt den 10. november 2009, er lagt på hjemmesiden den 17. november 2009.
Læs referatet her
Visualiseringer
Visualiseringerne for Carlsberg-byen under punktet "Galleri" er opdateret den 17. november 2009.
Link til visualiseringer
Lokalplan:
Lokalplan 432 for Carlsberg
Vidste du...
- at allerede den første reklameplakat for Ny Carlsberg fra ca. 1881 viser statuen "Adorante" med humleplanter voksende op omkring sig og med en bort rundt om motivet, hvori svastika-tegnet indgår. Svastika var et lykketegn. Det stavedes på sanskrit: su asti og betød "Det er godt".
- at Carlsberg efter udflytningen til Valby i 1847 holdt fast i den oprindelige adresse i Brolæggerstræde. Her var hovedkassen og ordrekontoret.
