Sebastian-koncert i Carls Have

02/07-09 Af Anne Lønstrup

Carlsberg åbner ekstraordinært haven til Carls villa for en Sebastian-koncert lørdag 11. juli.

Carlsberg åbner ekstraordinært haven bag Carl Jacobsens villa, når Sebastian lørdag den 11. juli klokken 15 spiller. Koncerten er et led i Copenhagen Jazz Festival, som i år har Tuborg Classic som sponsor.

Sebastian brød igennem på den danske musikscene i 1972 med albummet "Den store flugt". Han vendte i 2003, efter næsten 10 års pause som solist, tilbage til koncertscenen og har siden, og senest dette forår, gennemført flere koncertturnéer under titlen "Troubadurens aften".

I Carls have kan han opleves sammen med datteren, sangeren Sara Grabow, der har medvirket på flere af Sebastians plader og som kan opleves i Gasværkets Beatles opsætning til efteråret.

Carl Jacobsen købte som led i sin mæcenvirksomhed skulpturer op, som blev opstillet i haven, indtil de fandt en plads i København. Haven indeholder i dag 11 klassiske skulpturer, det venetianske hus fra 1896 og et ishus fra før køleskabenes tid. Fra haven, der ikke er åben for offentligheden, kan man også studere bagsiden af Carl Jacobsens smukt dekorerede villa.

Koncerten finder sted Valby Langgade 1 og der kan købes billetter ved indgang eller gennem www.politikenbillet.dk
 

10/03-10 Byliv til Carlsberg

PRESSEMEDDELELSE: Snart opstår endnu mere liv på den unikke bryggergrund i Valby. Københavns Kommune, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Carlsberg er klar med et projekt, som skal give københavnerne nye oplevelser, når de besøger stedet.

08/03-10 Carlsberg nomineret som Årets Plan

Politikens iByen-Prisen uddeles hvert år for at fejre "Københavns fine folk, særlige steder og originale ideer". Carlsberg er i år nomineret i kategorien Årets Plan.

08/03-10 Kbh. Kunsthal på Carlsberg

Lejerne i det tidligere portvagthus, Pasteursvej 1, på Carlsberg har netop opstillet en stor glasmontre foran huset. Her kommer forbipasserende til at møde skiftende udstillinger af kunst, arkitektur og design.

Oversigt

_____________________________________________
 
 

OPSLAGSTAVLEN

Referat fra Dialogmøde 7,
afholdt den 10. november 2009, er lagt på hjemmesiden den 17. november 2009.
 Læs referatet her

Visualiseringer
Visualiseringerne for Carlsberg-byen under punktet "Galleri" er opdateret den 17. november 2009.
Link til visualiseringer

Lokalplan:
Lokalplan 432 for Carlsberg

Se alle

Vidste du...

- at modstandsgrupper under krigen gemte våben i lagerkældrene på Carlsberg. Endnu har lufthjemmeværnet lokaler i en af Carlsbergs lagerkældre.

- at hestene på Carlsberg oprindeligt var opstaldet i to etager. Stalden udnyttede, at Carlsberggrunden skråner kraftigt: Således kunne man fra den ene side gå direkte ind på staldens første sal, mens den anden side af bygningen lå i stueplan.

Se alle