Nye navne: Otte kasser Jacobsen øl på spil!

16/07-09 Af

De fire første stednavne i den kommende Carlsberg-by skal findes. Derfor udskriver Carlsberg nu i samarbejde med Politiken en navnekonkurrence om tre pladser og en have. De bedste forslag præmieres med to kasser Jacobsen hver.

BEMÆRK: Konkurrencen er afsluttet den 15. august 2009.

De fire nye navne vil blive vist her på siden medio september 2009, og vindere får direkte besked.



Ølkam, urt og grønmalt, Kogsbølle, Vogelius, Bindesbøll og Klein, Flyvepladsen, Slottet og Den Røde Plads, Alf, Vagn og Christen.

Inspirationskilder er der nok af på Carlsberg. Bryggeriet har ligget på Valby Bakke siden 1847, og der knytter sig et utal af bryggeriudtryk, personer og tilnavne til stedet.

Tre pladser og en have

Der skal findes stednavne til tre pladser og en have, som alle indgår i den kommende Carlsberg-by. Om man så vil lade sig inspirere af historien, af stedet, af planen for den nye by eller noget helt fjerde, er op til hver enkelt. Under alle omstændigheder glæder vi os til at se, hvad læserne foreslår.

Forslagene vil blive bedømt af en jury bestående af overborgmester Ritt Bjerregaard, teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, formand for Vesterbro Lokalråd, Niels Vestergaard, og fra Carlsberg: CEO, Jørgen Buhl Rasmussen, tapperichef Keld Norup Lauridsen, arkivar Ulla Nymand og direktør Lars Holten.

Vinderne af navnekonkurrencen modtager hver en præmie bestående af to kasser med i alt 24 flasker Jacobsen efter eget valg.

Deadline for konkurrence-besvarelser: Den 15. august 2009
Dommerkomitéens indstilling vil foreligge senest den 7. september 2009, hvorefter vinderne får direkte besked.

BESKRIVELSE AF PLADSERNE


(klik på kortet for at forstørre)

PLADS 1

Denne plads er selve hjertet på Ny Carlsberg. Det var her Carl Jacobsen i 1880-82 byggede sit eget bryggeri med Vilhelm Dahlerup som arkitekt. Bl.a. var bygningen ud mod Ny Carlsberg Vej overfor det nuværende Bryghus en del af Carl Jacobsens oprindelige Ny Carlsberg bryggeri. 
 
Maltkammerfunktionen blev her bibeholdt helt op i 1960'erne, mens de andre funktioner forsvandt med de senere udvidelser af bryggeriet. Bygningen langs Pasteursvej, eller den østlige langside af pladsen, rummede lagertanke og blev i folkemunde på bryggeriet kaldt for Slottet p.g.a. de store bladguld-belagte tallerkener ud mod Pasteursvej. Disse symboliserede liggende lagertanke og ses ind mod pladsen som runde felter i murværket. Den vestlige side af pladsen er i dag præget af gærkælderforbygningen fra 1950'erne.
 
Dengang alt øl blev solgt på tønder, foregik håndtering, rensning, påfyldning og læsning af hestevogne på denne plads
under et åbent halvtag i forbindelse med kørehallen. Der har været et leben, skramlen af tomme tønder, plasken af vand og klapren af hestehove på vej ud i byen. Gården kaldtes Skyllegården.
 
Den største plads på Carlsberg
 
Pladsen - med arbejdstitlen "Bryghuspladsen" - bliver den største og vigtigste plads på Carlsberg.  Her kommer historiske bygninger, statuer og fascinerende arkitektoniske detaljer til at indgå i et samspil med ambitiøs, moderne arkitektur. Fra øst til vest er der en højdeforskel på to meter, hvilket i sig selv er en udfordring i udformningen af pladsen.
 
Den nordlige del af pladsen, som ligner en borggård, fremstår i dag som en del af Ny Carlsberg Vej, men i designet af den kommende Bryghusplads vil de to pladser visuelt blive koblet tættere sammen via pladsens belægning. Samtidig forsvinder hegnet mellem de to gårde.  Ud til Borggården ligger Bryghuset fra 1901. Trafik på pladsen bliver udelukkende gående, cyklister, varetransport, mens der vil køre busser gennem Borggården.
 
Spiralformen, som er et element, der gentages mange steder både i København og på Carlsberg, har været en inspirationskilde for de schweiziske landskabsarkitekter, Vogt, som står for designet af Bryghuspladsen, såvel som for den overordnede landskabsmasterplan på hele Carlsberg.
 
Pladsens hovedattraktion bliver et spiralformet vandelement med en fontæne fra hvis midte vandet stiger og fylder en del af pladsen med et tyndt lag vand, hvorefter vandet igen forsvinder. Vandet vil genspejle pladsens bygninger og himlen over København. Trappestenenes materiale, granit, er valgt i relation til de historiske statuer og elefanterne i Elefantporten. En del af det tidligere kedelhus, kaldet Hammershus, vil blive bevaret og er tænkt som det grønne element, idet huset skal transformeres til et væksthus/drivhus fyldt med eksotiske planter.
 
PLADS 2

I begyndelsen af 1800-tallet var stedet en del af Bakkegården, som blev overtaget af Carl Jacobsen i 1881 og omdøbt til Ny Carlsberg, ligesom Bakkegårdsvej blev til Ny Carlsberg Vej. Op til sin have anlagde Carl sit nye bryggeri, bl.a. bestående af et svalebakkehus, gærkældre, lagerkældre og en kørehal.
 
Da de to bryggerier blev lagt sammen i 1906, blev kørehallen til en festhal, og mange gæster har taget opstilling for at blive fotograferet på den lille plads.

I 1950'erne opførtes gærkælderbygningen, og en del af det oprindelige Ny Carlsberg blev nedrevet.

Herefter var selve pladsen parkeringsområde og afgrænset med et solidt gitter ud mod Ny Carlsberg Vej. Senere blev området et stille hjørne og en smutvej for bryggeriets ansatte, når de havde ærinder til besøgspavillonen og driftslaboratoriet.
 
Isbjerg og rislende vand

Pladsen - med arbejdstitlen "Vandets Plads" -  er 2.000 m2 eller omtrent som det område ved indgangen til Frederiksberg Have, hvor der om vinteren er skøjtebane.  Landskabsarkitekten Stig Lennart Andersson, som står for pladsens design, er inspireret af vand og ser det som stof i en dynamisk proces: vand sætter gang i gæren til ølproduktion, kogende vand renser flasker og kedler, og is blev brugt til at kontrollere gæringsprocessens forløb. På pladsen kan vandet opleves både som isbjerg, som vandspejl og som damp og som skøjtebane, når temperaturen er til det.
 
Pladsens overflade bliver tør og kalkagtig og domineres af en vandkunst, som er integreret med et lysende, kunstigt, hvidt isbjerg udført i stål og overfladebehandlet med et plastisk kunststof holdt i hvidt. Isbjerget er akustisk dæmpet på undersiden, så gående vil høre deres trin som gang på en tung masse. Isbjerget ligger langs pladsens nordside. Under bjerget flyder vandet ud over byrummets "gulv", indtil det når en række afløbsrender. Renderne er lagt i mønstre, der ligner strømme og hvirvler af vand, som fanger sollyset.

Vandspejlet er permanent og vil via spildvarme fra de omkringliggende byggerier eller solvarmepaneler altid kunne holdes mindst et par grader. Afbrydes vandtilførslen, når udendørstemperaturen er lavere, fryser vandspejlet.
 
PLADS 3

I 1882, da Carl Jacobsen grundlagde Ny Carlsberg, købte han den villa, der lå som genbo til hans egen bolig, og indrettede den som administrationsbygning med funktionærbolig på førstesalen. Også de omkringliggende villaer blev til boliger for ledende funktionærer.

I slutningen af 1890erne var behovet for kontoransatte steget, og det samme gjaldt et bedre laboratorium. Derfor blev administrationsbygningen i 1901 udbygget med en repræsentativ indgang, hvorved kontorarealet blev fordoblet. Funktionærboligen blev bibeholdt helt op til 1970'erne, da den sidste beboer flyttede ud.

Huset havde i mellemtiden skiftet navn til Kvaltek, da det var her Carlsbergs driftslaboratorium, der varetog kvalitetskontrol, havde til huse.
 
Foran Ny Carlsbergs administrationsbygning stod ofte de statuer, som Carl Jacobsen næsten manisk købte ind. De var tænkt som udsmykning til København, men da han ikke altid havde indviet andre i sine initiativer eller fået de forskellige tilladelser til placeringer på plads, startede mange statuer som udsmykning på Ny Carlsberg.
 
I 1968 blev villaerne nedrevet, parkeringspladsen etableret og en besøgspavillon hæftet på bryghuset.  Ved siden af pavillonen anlagde Carlsbergs havearkitekt et lille haveanlæg, som blev kaldt "Kammas Have" efter Bakkehusmuseet, der ligger som genbo, hvor Kamma Rahbek sammen med sin mand Knud Lyne Rahbek i begyndelsen af 1800-tallet samlede mange af Guldalderens skønånder.
 
Pladsen fortsætter langs bagsiden af bryghuset og har tidligere været brugt som tilkørselsområde for især lastbiler, som hentede affaldsproduktet mask i bryghusets siloer.  

Over for Bryghuset ligger Bygning C, hvor Carlsberg husede såkaldt fremmede håndværkere. Så fremmede var de dog heller ikke: Der kendes eksempler på håndværkere, som opnåede 25 års jubilæum på Carlsberg-grunden uden nogensinde at have været ansat.
 
Industriel karakter
 
Pladsen - med arbejdstitlen "Industrikulturens Plads" -  ligger langs bagsiden af det gamle Bryghus fra 1901. Netop dette sted på Carlsberg er karakteriseret af en for København ret dramatisk topografi. Faktisk falder pladsen målt fra laboratoriet med hele otte meter fra vest til øst. Derfor inddeles pladsen i forskellige niveauer, som strækkes flade og ender i en serie trappetrin.

I overensstemmelse med sin industrielle karakter er pladsen hård, uformel og rå i sit materialevalg. Asfalt, sten og brosten i kombination udgør belægningen på en plads, der både er historisk og moderne. Ny arkitektur i varierede materialer møder fredede bygninger af tunge mursten for at understrege dette indtryk. Sol og skygge vil veksle forskellige steder på pladsen, ligesom der vil være både åbne arealer med lange kig og hjørner af pladsen med en mere intim atmosfære.
 
Det centrale mødested ligger øverst på pladsen, hvor solforholdene er optimale. På midten dominerer de rustne tanke, som refererer til den industri, der engang lå på stedet. Denne del af pladsen har direkte adgang til haven og til en børnehave, mens den nederste del har en mere uformel grøn karakter og relaterer til en sidebygning til bryghuset, der omdannes til erhvervsbygning. Trafikken på pladsen skal afvikles efter princippet "shared space", hvilket betyder, at gående, cyklende og kørende trafik indretter sig efter hinanden. 
 
HAVE

Ud mod Rahbeks Allé ligger arkitekt F. Meldahls bygning fra 1860, som blev beboet af psykisk udviklingshæmmede børn. Børnene blev behandlet efter datidens mest moderne principper. Bl.a. lagde man vægt på den helbredende virkning af lys og luft, ligesom man mente, at udsigten var et vigtigt parameter i beboernes helbredelse. De ikke skulle være afsondret fra verdenen.

Bygningen åbner sig derfor fra bagsiden ud mod omgivelserne. Oprindeligt lukkede et lavt hvidt havestakit mod gården. Foran lå nogle svagt skrånende, små nyttehaver til institutionen omkredset af endnu et lavt hvidt stakit og på den anden side resterne af den oprindelige landevej ind mod København. Vejstumpen og haven blev sløjfet, da institutionen blev udvidet med to huse kaldet bygning B og C.

Nu blev den åbne plads imellem husene institutionens legeplads og boldbane. Da Carlsberg købte institutionen af Åndsvageforsorgen blev bygning B nedrevet. Bygning C indgik som håndværksbygning indenfor toldhegnet, mens Meldahls bygning lå udenfor og tjente projekteringsafdelingen og senere datterselskabet Danbrew. I 2007 blev Meldahls bygning solgt med sin oprindelige grund, men haven er forblevet en del af Carlsberg.

Et livligt og aktivt haverum

Denne offentlige byhave bliver på størrelse med et par fodboldbaner. Haven skaber et grønt sammenhængende landskab mellem Bakkehuset og Carlsberg og bliver samtidig legeplads for de to børneinstitutioner, der ligger i bygningerne lige op til.

Om dagen bliver den et livligt og aktivt haverum, mens den om aftenen skifter karakter til en mere fredelig have, hvor folk kan grille og lege. Også på børnehavens legeplads, som vil være åben efter institutionens lukketid. Haven forlænges mod vest for at skabe forbindelse med bagsiden af Vandkunstens nye bygning mellem Industrikulturens Plads og Bakkehusmuseet og skaber en forbindelse videre op til Søndermarken. Haven er desuden forbundet med cykelstier til begge sider.
 

FRA BRYGGERI TIL MANGFOLDIG BY

Udviklingen af Carlsberg fra bryggeri til by tog sin begyndelse i efteråret 2006, da den internationale idèkonkurrence om en idéplan for Carlsbergområdet blev udskrevet. Den danske arkitekttegnestue Entasis vandt førsteprisen i konkurrence med 220 forslag fra hele verden og fortsatte i tæt samarbejde med Københavns Kommune og Carlsberg Ejendomme arbejdet med at kvalificere vinderforslaget "Vores Rum". Rammelokalplanen for det 33 hektar store område blev i januar 2009 vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation.

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


- Dialogmødereferater

Se alle

Vidste du...

- at Cirkus Schumann i mange år lod deres elefanter komme forbi og hilse på de fire elefanter i Carlsbergs berømte Elefantport på Ny Carlsberg Vej.

- at Carlsberggrunden er købt i mange små bidder af J.C. Jacobsen, som siden videresolgte dele af grunden til sin søn.

Se alle