Fra idyl til rå industri

08/10-09 Af Anne Lønstrup

Før boede Arkitektens Forlag ved Christianshavns Kanal i en fin gammel bygning med fyldningsdøre og stuk. Nu har de overtaget små 500 nedrakkede kvadratmeter oppe under taget i en af Carlsbergs gamle tappehaller. 

Uheldigvis havde de tidligere beboere malet døre og hanebånd koboltblå og lavet forsænkede lofter i deres iver efter at modernisere og skabe hygge i det højloftede rum. Folkene på Arkitektens Forlag river det hele ned og maler hvidt, for de kan lide højt til loftet og rene linier. Så nu går ombygningsbudgettet til at fjerne moderniseringerne for at komme ind til det oprindelige hus.

"Vi skræller alt det af, som de forrige har sat op. Det betyder, at vi ikke får råd til et nyt køkken, nyt bad eller nye vinduer eller til at skjule installationerne i loftet. Til gengæld får vi det store sammenhængende redaktionslokale, som vi længe virkelig har ønsket os," siger administrerende direktør på Arkitektens Forlag, Sanne Wall-Gremstrup, mens hun viser rundt mellem flyttekasser og håndværkere på 4. sal.

For tidligt ude

Arkitektens Forlag har sværmet for Carlsberg i et par år. Allerede under udarbejdelsen af den flotte bog, "Arkitekturen på Carlsberg", som udkom på forlaget sidste jul, vågnede lysten til at bo på den gamle bryggerigrund.

I første omgang var de dog for tidligt ude. Det blev ikke til noget, tiden gik, og pludselig var det om at reagere hurtigt, før alle lejemål var optaget. Men ind kom forlaget. Til kampen mod det koboltblå og til glæden over udsigten til bl.a. fire markante skorstene i pladejern på Carl Harilds kedelhal fra 1928.

Haven og hestene

Men hvorfor overhovedet flytte hovedkvarter, når man før kunne spise sin frokost udenfor ved Christianshavns Kanal og når Lagkagehuset, sushi take-away og metrostation lå lige om hjørnet?

Ifølge forlagets redaktør, arkitekt Kjeld Vindum var det heller ikke alle ansatte, der klappede i hænderne:

"Der var da nogle, som ikke var glade for at flytte herud, men nu da vi er her, har billedet skiftet. Der er meget at opdage og f.eks. vakte det stor glæde, da man opdagede Æresboligens Have og folden med bryggerheste," siger han.

Hans egen udflytterlængsel fik næring, da han hørte, at andre kreative folk – herunder indtil flere arkitekt-tegnestuer – var begyndt at flytte til Carlsberg.

"Gallerierne og andre arkitekter i farvandet. Det var afgørende. Så var jeg klar over, at nu ville der ske noget," siger han.

Liv 24 timer i døgnet

Foruden Arkitektens Forlag bor et par tegnestuer samt DANSEhallerne i mineralvandsfabrikken. Ikke mindst de tre danseinstitutioner skaber liv i huset 24 timer i døgnet. Og det sætter Kjeld Vindum pris på. 

"Vi er interesseret i at være et sted, hvor folk gider at komme forbi og hænge ud. Selvom vores nye adresse ligger i udkanten af byen, ser det ikke ud til at være et problem," Kjeld Vindum.

Mens forlaget boede ved Christianshavns Kanal var det stærkt begrænset, hvad man havde af kontakt til naboerne i ejendommen.

"Her er der lidt pioner over det," siger Kjeld Vindum og suppleres af Sanne Wall-Gremstrup, der mener, at det giver dynamik og energi at flytte, fordi ens daglige rutiner bliver brudt.

"Det er spændende at være med lige nu, hvor det sker på Carlsberg. Vi har tilvalgt en anden tilværelse end den, vi havde på Christianshavns bonede gulve," siger hun.   
 
En by i sig selv

Den arkitektur, som bryggeriet Carlsberg har produceret, er for Kjeld Vindum en selvstændig kvalitet. Han nyder at tage sin cykel ind over grunden, selv om han af respekt for sin cykel har opgivet turen op ad Ny Carlsberg Vejs brosten. "Selv om jeg går stærkt ind for brosten," som han siger.

"Carlsberg er lidt en by i sig selv og selve det, at man hidtil ikke har haft adgang, giver netop den magi eller det eventyr, som har kendetegnet byer oprindeligt. Det hemmelighedsfulde, som man ikke lige kan trænge ind i – det er helt utroligt kostbart," forklarer Kjeld Vindum.

Han tøver ikke med at udnævne Carlsberg til "Det mest spændende byudviklingsprojekt i København".

Stram styring

"Når man - som her - bruger den eksisterende arkitektur, opstår nogle ting, der ellers ikke ville være opstået, og det forstår vinderprojektet (Vores Rum af tegnestuen Entasis, red.) bedre end de fleste. Det udgangspunkt forpligter. Vil man fastholde kompleksiteten, skal det styres stramt fra Carlsberg Ejendommes side,"  siger Kjeld Vindum.

Han har i kraft af sin stilling som underviser på Arkitektskolen  sin gang på Holmen, hvor udviklerne efter hans mening spildte mulighederne på gulvet, da der blev gået for hårdt til den under omdannelsen fra militærområde til åben bydel.

"Derude var nogle fine og gedigne bygninger, men stedet har mistet meget af sin særlige kvalitet, fordi der blev ryddet for meget op," siger Kjeld Vindum, som dog mener, at udviklingen har gjort alle involverede opmærksomme på at bevare de oprindelige kvaliteter ved et område.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at obelisken i rød neon blev sat op på Carlsberg i slutningen af 1920erne og blev slukket i forbindelse med energikrisen i 1973. I 1980 blev den pillet ned, da den var blevet for kostbar at renovere.

- at da Carlsberg i 1927-28 fik en 19 meter høj obelisk i rød neon, var det datidens største danske installation af neonrør. Obelisken - der i folkemunde gik under navnet "Bryggerens røde næse" - stod på taget af kraftcentralen. 

Se alle