Antik og lopper på Carlsberg

30/10-09 Af Anne Lønstrup

Lørdag er der premiere på Tap 1's nye loppemarked på Carlsberg. Jagten på kuriosa, antikviteter og gode loppefund fortsætter søndag.  
 
Så gemmer man en kræmmer under vesten, er det om at komme ind på Carlsberg lørdag den. 31. oktober og søndag den 1. november mellem kl. 10.00 og 17.00. Her åbner den tidligere tappehal, Tap 1, for et stort og varieret loppemarked, hvor man både kan gøre egentlige loppefund og finde antikke sager i den anden ende af prisskalaen.

For projektleder Merete Behrndt har det været et mål at få sat et loppemarked af høj standard på benene. Her bliver både noget for samlere, antikvitetsjægere og designfans. Og så kan loppemarkedsfolket i øvrigt glæde sig over at komme ind i en nyrenoveret tidligere tappehal, som også byder på café, har et godt indeklima og et rygeområde.

Dette koncept er blevet godt modtaget, fortæller Merethe Behrndt, som allerede for en måned siden måtte melde udsolgt af stande til arrangementet.

På sigt er det meningen, at loppemarkedet på Carlsberg skal gentage sig tre-fire gange årligt. I første omgang er det næste loppemarked planlagt til at blive et nytårsmarked, som løber af stabelen lørdag den 16. og søndag den 17. januar 2010.

TAP 1 virkede som tappehal indtil december 2008 og har netop gennemgået en omfattende renovering. Med en placering i det historiske Carlsberg-område på Vesterbro i København, der over de næste mange vil gennempleve en rivende udvikling til ny bydel, vil bygningen fra efteråret 2009 danne rammen om en bred vifte af store kulturelle og erhvervsrelaterede begivenheder. Bygningen har eminente lyd-, udluftnings- og produktionsforhold. I umiddelbar tilknytning til bygningen findes der 1.300 p-pladser samt offentlige transportmidler som bus og s-tog.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at ægteparret Ottilia og Carl Jacobsen satte deres fire afdøde børn – Alf, Beatrice, Erland og Thorvald - et minde på klokkerne i Jesuskirken i Valby. Kirken stod færdig i 1891.

- at J. C. Jacobsen så sig selv som læremester for bryggerstanden i Danmark, og at han gladeligt delte ud af sin viden til konkurrenter. En milepæl i ølproduktionens historie var, da professor Emil Chr. Hansen på Carlsberg i 1883 udviklede en metode til rendyrkning af ølgær. Efterfølgende er metoden stillet til rådighed for bryggerier verden over.

Se alle