New York'er stil på Carlsberg

07/12-09 Af Schødt Arkitekter

Pressemeddelelse december 2009

New York'er stil på Carlsberg

Carlsbergs eksisterende bygninger i Valby anvendes til forskelligartede funktioner, indtil den færdigudbyggede bydel, Carlsberg, er en realitet. Senest danner Tap E rammen om utraditionelle kontorfaciliteter for firmaet SCHØDT Arkitekter.

I 2008 flyttede Carlsberg produktionen fra København til Fredericia. Mere end 160 års bryggerivirksomhed på grunden i Valby var slut, og en ny tid for det gamle velkendte område begyndte.

Masterplanen for en helt ny bydel i København var efter endt international arkitektkonkurrence defineret.

Realiseringen af planen kommer imidlertid til at strække sig over mange år, og mange af de eksisterende bygninger anvendes til andre formål, end de er tiltænkt i masterplanen, indtil deres tur kommer.

Tap E - mineralvandsfabrikken

Tap E er opført i 1922 og tegnet af arkitekterne C. Harild og Sven Eske Kristensen. I 1962 blev bygningen udvidet med en tilbygning. Tap E fungerede som mineralvandsfabrik fra 1922 og blev allerede i 1927 udvidet med tre etager. I 1980'erne blev der opbygget en eksporttappekolonne i bygningen (heraf navnet tap E).

SCHØDT arkitekter A/S er netop flyttet til Tap E. Efter ombygning af de rå lagerlokaler er der nu skabt et moderne, innovativt kontor i bedste New York'er stil med præg af det oprindelige industrielle udseende.
Gulvene er de oprindelige asfaltgulve, som er lakeret. Alle rør er synlige, og væggene er opbygget af malerbehandlede træplader. Som indvendige vinduesfelter er anvendt termoplader, som man kender fra udhustage.

- Det er tanken, at lokalerne skal understøtte vores arbejde. Det skal være inspirerende at møde på arbejde hver morgen, både i selve kontoret, men i lige så høj grad i nærområderne – og det behov opfylder Carlsbergområdet samt bygningerne med de mangfoldige udbud af attraktioner, fortæller Søren Schødt.

Fremtidens by

Først om ca. 20 år vil bydelen stå færdig, men fra Carlsbergs side har man helt fra begyndelsen været klar over, at udviklingen af området er banebrydende. Mennesker, der bor i København, har stærke følelser omkring Carlsberg og områdets historie.

Størstedelen af Carlsbergs historiske bygninger - inklusive Elefantporten - vil blive bevaret. I alt 15 pct. af den kommende byggemasse vil udgøre bevarede bygninger m.v. som reference til stedets 160 år lange bryggerihistorie.

Carlsbergs besøgscenter, museum, forskningscenter og Husbryggeriet Jacobsen vil forblive på området, ligesom Carlsbergs hovedkvarter.

Yderligere oplysninger fås hos SCHØDT arkitekter A/S på tlf. 3393 1550.

Se også www.schodt.dk/presse

 
 

10/03-10 Byliv til Carlsberg

PRESSEMEDDELELSE: Snart opstår endnu mere liv på den unikke bryggergrund i Valby. Københavns Kommune, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Carlsberg er klar med et projekt, som skal give københavnerne nye oplevelser, når de besøger stedet.

08/03-10 Carlsberg nomineret som Årets Plan

Politikens iByen-Prisen uddeles hvert år for at fejre "Københavns fine folk, særlige steder og originale ideer". Carlsberg er i år nomineret i kategorien Årets Plan.

08/03-10 Kbh. Kunsthal på Carlsberg

Lejerne i det tidligere portvagthus, Pasteursvej 1, på Carlsberg har netop opstillet en stor glasmontre foran huset. Her kommer forbipasserende til at møde skiftende udstillinger af kunst, arkitektur og design.

Oversigt

_____________________________________________
 
 

OPSLAGSTAVLEN

Referat fra Dialogmøde 7,
afholdt den 10. november 2009, er lagt på hjemmesiden den 17. november 2009.
 Læs referatet her

Visualiseringer
Visualiseringerne for Carlsberg-byen under punktet "Galleri" er opdateret den 17. november 2009.
Link til visualiseringer

Lokalplan:
Lokalplan 432 for Carlsberg

Se alle

Vidste du...

- at udbygningen af Ny Tap ind mod æresboligens have uofficielt kaldes for "Abegrotten", officielt for "De hængende haver". Udformningen skulle sikre dagslys i bygningen, uden at arbejderne kunne se direkte ned i haven.

- at Carl Jacobsen tillagde sig lidt excentriske vaner på sine ældre dage. Hver morgen leverede hans gartner en mørkerød rose, som bryggeren bar hele dagen for det meste med stilken i munden. Sådan, mente han, blev duften mere intens.

Se alle