Racerfest på Carlsberg

12/01-10 Af Anne Lønstrup

Bilentusiaster bør hive kalenderen frem allerede nu og booke den 10. og 11. april, hvor Den Internationale Racing Festival løber af stabelen mellem Carlsbergs fredede, historiske bygninger og haver.





















Ruf Porche in action. Foto: Biler og Racing på Carlsberg 2010.

Bag den traditionsrige bilfestival, som hvert andet år tjener store beløb hjem til godgørende formål, står racerkøreren Thorkild Thyrring. Den Internationale Racing Festival har før lokket et stort publikum til og har gennem årene samlet knap 13 mio. kr. til godgørende formål. Men mon ikke dette års kombination af hurtige biler og unikke, historiske omgivelser vil tiltrække endnu flere bilentusiaster? Det kommer i givet fald til at gavne Dansk Røde Kors – overskuddet går til dem.

1,4 km racerbane

Den Internationale Racing Festival er de bilinteresseredes store chance for selv at tage plads i en racer og betale for sit livs tur med en af motorsportens største stjerner bag rattet. Til racingfestivalen bliver der på Carlsberg anlagt en 1,4 km lang racerbane. 

Udover adrenalin-suset ved selv at krybe ombord i en racerbil, vil der blive rig mulighed for stille og roligt at se på biler! Bilimportørerne vil udstille de seneste modeller, og i den normalt lukkede have til Carl Jacobsens villa bliver der en sjælden mulighed for at studere klassiske biler i historiske omgivelser. 

Store danske og internationale navne

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim er protektor for Racing Festivalen, der gennem flere år har tiltrukket topnavne indenfor motorsporten. Således har Tom Kristensen, Jan Magnussen, Thorkild Thyrring, John Nielsen og Jason Watt samt en lang række udenlandske racer-berømtheder: Stirling Moss, Derek Bell, Michele Alboreto, David Brabham, Stanley Dickens, Jochen Mass og Johnny Herbert tidligere deltaget.
 

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at allerede den første reklameplakat for Ny Carlsberg fra ca. 1881 viser statuen "Adorante" med humleplanter voksende op omkring sig og med en bort rundt om motivet, hvori svastika-tegnet indgår. Svastika var et lykketegn. Det stavedes på sanskrit: su asti og betød "Det er godt".

- at branden på bryggeriet i 1867 fik J. C. Jacobsen til at donere Københavns Brandvæsen dets første dampbrandsprøjte. Han udbyggede også brandberedskabet på Carlsberg og investerede i egne stigevogne, brandsprøjter o.s.v.

Se alle