Robotter i dans
13/01-10 Af Anne LønstrupHuskoreograf på Dansescenen, Steen Koerner, står bag electric boogie forestillingen "Menneskerobot – the difference between a minute and a moment", som har premiere i aften i DANSEhallerne på Carlsberg.
I aften er der – med få dages forsinkelse grundet sygdom - verdenspremiere på forestillingen "Menneskerobot – the difference between a minute and a moment" på Dansescenen. Det er en forestilling om en verden, hvor vi programmerer robotter til at agere menneskeligt – og hvor mennesker opdrages som en art robotter for at passe ind i samfundets systemer og regelsæt.
Steen Koerner, der i denne sæson nyder titlen huskoreograf på Dansescenen, danser selv med i forestillingen. Han indledte sin karriere med at optræde på gader og stræder og har gjort sit til at få bragt gadedansen og hiphopkulturen ind på de skrå brædder. Han er samtidig kendt for den moderne udgave af »Nøddeknækkeren,« noget nær en danseklassiker, som bl.a. modtog en Reumert pris.
Ægte dansende robot
I forbindelse med Menneskerobot har Steen Koerner samlet en trup bestående af ni dansere, heriblandt Robotdrengene, som vandt i Talent 08 på DR1. Komponisten og produceren Yo-akim har mixet de metalliske beats, mens rapperen Lucy Love, den første eksponent for den britiske, hakkende slumrap grime herhjemme, har leveret ord til soundtracket sammen med den anerkendte amerikanske poet, Saul Williams.
Forestillingen byder også på den "ægte vare" i form af en dansende robot fremstillet i Japan. (Klik evt. ind på Dansescenen.dk for at se den i aktion).
Menneskerobot kan ses frem til den 6. februar ma-lø kl. 20 på Dansescenen i DANSEhallerne.
Quick links
Se alleVidste du...
- at jernbanen, som løber langs sydsiden af Carlsberg, blev etableret i 1847. Samme år som J. C. Jacobsen flyttede sit bryggeri fra Brolæggerstræde i det indre København og to kilometer ud på landet til Valby Bakke.
- at Carlsberg i 1920erne og 1930erne havde en politibetjent ansat som nattevagt på området. Han var lønnet af bryggeriet, men bar ordensmagtens officielle uniform.