Et sommerhus i byen
02/03-10 Af Anne Lønstrup
I den koldeste vinter i mands minde er tre mænd flyttet ind i et tidligere portvagthus på Carlsberg, hvor el-radiatorerne må på overarbejde for at holde varmen. De kalder stedet for "et sommerhus i byen" - og sådan et er der som bekendt ikke mange, der har.
Morgan Jacobsen, Carsten Johansen og Victor Stilling havde længe ledt efter et kontor til deres tegnestue. Gerne med et butikslokale og gerne på Nørrebro eller Vesterbro. Tilfældigt kom de på sporet af et forhenværende portvagthus på Carlsberg. Dog var de til deres ærgrelse nummer to i køen efter nogen, der stilede efter at åbne grillbar i lokalet, så de måtte vente pænt.
"Efter vores mening er det, det bedste hus på Carlsberg – især efter at vi er blevet knap så nærige med elvarmen – så vi er glade for, at det ikke blev en grillbar," siger Victor Stilling og Carsten Johansen i dag.
"Vi ser det som et sommerhus i byen, hvilket ikke mange har. Og da det ikke har have, slipper vi oven i købet for at grave, så også på den måde er vi privilegerede," siger de om det lille portvagthus, som ses her til højre i forgrunden af billedet.
Gemt i en container
De har stedet i to et halvt år. Til den tid skal portvagten rives ned for at gøre plads til byudviklingen af Carlsberg. Det er ikke noget de tre ser frem til. Faktisk hævder de i en tone, der balancerer hårfint mellem alvor og sjov, at de er parate til selv at pille huset ned og anbringe det i en container, indtil de finder et nyt sted at genopføre det.
Det ville ikke være forkert at sige, at tegnestuens indehavere er faldet godt til på Carlsberg. De synes godt om det ambitionsniveau, som de gamle bryggere byggede deres livsværk på, og som er manifesteret i en række sentenser på dansk og latin mange steder på det gamle bryggeri.
"Det handlede om altid at gå efter højeste kvalitet – og for os er det et ambitionsniveau, man godt kan tage til sig. Vi er som arkitekter fascinerede af de industribygninger, som er opført her på Carlsberg, og vi kunne godt tænke os at være med til at præge området," siger Carsten Johansen og Victor Stilling. Siden de skrev under på lejekontrakten, har de deltaget i rundvisninger og læst bøger om Carlsbergs arkitektur. De foretrækker at drikke bryggeriets egne produkter i deres fredags-bar. Selv tv-serien, Bryggeren, måtte de lige tænde for, da den for nylig blev genudsendt på tv.
Parkeringsplads som et lukket rum
"Stedets fysiske karakter gør, at man føler sig som en del af historien. Det er en gammel fabriksproduktion, og man fornemmer de store vidder – både bogstaveligt og i overført betydning," forklarer Victor Stilling, som også finder det fascinerende at arbejde et sted, som førhen var lukket land for andre end ansatte på bryggeriet.
Selv den parkeringsplads, som portvagthuset ligger ud til, og som de fleste nok slet og ret ville opfatte som en stor asfalteret plads, bliver i deres øjne til noget særligt:
"Det er en fantastisk parkeringsplads. Alene skalaspringet mellem huset og de der skorstene gør, at pladsen lukker sig. Parkeringspladsen er som et rum, man går ind i," siger Carsten Johansen.
For de tre indehavere af tegnestuen er det ideelt at være havnet et sted, hvor rammerne i sig selv gør, at "ideerne flyder let." Det kunne være, at der en dag blev afholdt koncert på taget af portvagten. Det kunne være, at de bød ind med design af interiør til området. Det kunne være, at en tv station sagde ja til at bringe et program med titlen "Vores møbler", som tegnestuen har udviklet konceptet til.. eller noget helt fjerde.. Ideerne flyder let i de gamle bryggeres by…
Victor Stilling, Carsten Johansen og Morgan Jacobsen ses herover foran det gamle portvagthus på Carlsberg.
Nyheder
10/09-10 DustCup på Carlsberg
Lørdag den 18. september finder finalen i Danmarks største mountainbike cup - ride4fun DustCup - sted på Carlsberg. Normalt foregår DustCup i skovene, men Urban Dust afvikles i de urbane og historiske rammer på Carlsberg.
09/09-10 Cph. Talks: den berigende samtale
Tænk hvis en hel by kunne tale sammen på samme tid. Ikke kun dem, der har råd til at hyre en konsulent, men også alle dem, der sad på cafeerne, løb langs Søerne og kørte i busserne..
24/08-10 Første time på Carlsberg
Københavns åbne Gymnasium er for alvor rykket ind med deres Innovationsfabrik på Carlsberg, og den første klasse har haft sin første time i det nyindrettede rå lokale i Tap E.
Quick links
![]() |
| Lejerne - på Carlsberg? læs mere |
| Blogs - besøg byliv på Carlsberg - og bloggen om byrum på Carlsberg |
| Find vej - på Carlsberg download folder |
| Video - om Carlsberg fem videoer |
| Visualisering - første byggeafsnit gå 3D-tur |
| Bolig - på Carlsberg? læs mere |
| Arrangementer - på Carlsberg læs mere |
![]()
Referat fra Dialogmøde 7, afholdt den 10. november 2009, er lagt på hjemmesiden den 17. november 2009.
Læs referatet her
Visualiseringer
Visualiseringerne for Carlsberg-byen under punktet "Galleri" er opdateret den 17. november 2009.
Link til visualiseringer
Lokalplan:
Lokalplan 432 for Carlsberg
Vidste du...
- at Carl Jacobsen bekostede Nikolaj Kirkes nye tårn, og at han også planlagde et himmelstræbende barokspir på Vor Frue Kirke i København. Ideen vakte stor modstand i hans samtid, blev da også lagt i mølposen efter Carl Jacobsen død i 1914.
- at indtil flere operasangere har sunget for arbejdere i Carlsbergs tappehal. Når stjernerne var på besøg og rundvisning på bryggeriet, blev maskinerne stoppet, mens sangen tonede ud over hallerne.
