Carlsberg nomineret som Årets Plan

08/03-10 Af Anne Lønstrup

Politikens iByen-Prisen uddeles hvert år for at fejre "Københavns fine folk, særlige steder og originale ideer". Carlsberg er i år nomineret i kategorien Årets Plan.

Ifølge juryen er Carlsberg udpeget fordi: "De kreative kræfter får en kæmpe legeplads, hvor det er dem og ikke politikerne, der er med til at sætte dagsordner. Tap1 ligner allerede det Mega Vega, vi ønskede os." Sådan siger altså juryen, som består af fire Politiken-profiler samt fire kendte navne fra Københavns restaurationsverden og natteliv.

Nu er det op til enhver at gå ind på Politikens hjemmeside:

http://ibyen.dk/ibyen-prisen/.

og afgive sin stemme på det projekt, man forventer sig mest af.

De øvrige, som Carlsberg er oppe imod i kategorien Årets Plan, er, Nørreport Station, Metroringen, Superkilen (Parken ved Nørrebrohallen) og Israels Plads og Torvehallerne.

Afgørelsen falder den 19. marts, hvor i BYEN-Prisen 2010 uddeles.


 

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at kvinder i større antal først vandt indpas på bryggeriet, da de fik job i tapperiet. På Carlsberg skete det med opførelsen af Gammel Tap i 1903-05.

- at Ottilia Jacobsen døde relativt ung (1854-1903). Det tog hårdt på hende, at hun mistede fire af sine otte børn inden for to et halvt år. Samtidig var hun ifølge Carl Jacobsens ven fra barndommen, sagfører Michael Lunn, stærkt bekymret over ægtefællens stadig mere maniske kunstindkøb. Hendes frygt var, at Carl Jacobsen ville formøble familieformuen.

Se alle