Springdance på Carlsberg
12/05-10 Af Anne Lønstrup/foto: Henrik StenbergTim Rushton har allerede formået at gøre dans i Politigården til et hit. Nu inviterer hans Dansk Danseteater til dans under åben himmel på endnu et fascinerende sted: nemlig i den gamle brygger Jacobsens private have, der sidste år åbnede for offentligheden.
Udsigt til moderne dans under åben himmel ledsaget af delikatesser fra picnickurven. Danseren og koreografen Tim Rushton og hans trup, Dansk Danseteater, byder fire lørdage i maj og juni på denne fristende cocktail i Akademiets Have på Carlsberg.
Danseforestillingen begynder kl. 15.00 og er sat sammen af seks forskellige værker, hvor musikken leveres af PACE Percussion Trio. Både før og efter forestillingen kan publikum købe billet til de såkaldte "Pergola Talks", hvor en række fremtrædende personligheder til Ulla Strømberg fortæller om deres bedste oplevelser med kunst og kultur.
Gå på danseopdagelse
Inden forestillingen er der mulighed for en havevandring med havearkitekten og træ-specialisten, Niels Hvass (tipoldebarn af Akademihavens grundlægger J. C. Jacobsen). Og endelig er der for børn i alderen fem til ti år og deres forældre lejlighed til at "gå på danseopdagelse" i Akademiets Have.
De fire gange Springdance på Carlsberg finder sted kl. 15.00 d. 22. og 29. maj samt 5. og 12. juni 2010. Akademiets Have åbner for Spring Dance på Carlsberg allerede kl. 13.00, og der er mulighed for at købe drikkevarer i haven.
Adresse: Akademiets Have, Carlsberg, Pasteursvej 24, Vesterbro. Billetter 75 kr. Flere oplysninger her: www.danskdanseteater.dk
Quick links
Se alleVidste du...
- at jernbanen, som løber langs sydsiden af Carlsberg, blev etableret i 1847. Samme år som J. C. Jacobsen flyttede sit bryggeri fra Brolæggerstræde i det indre København og to kilometer ud på landet til Valby Bakke.
- at Carl Jacobsen bekostede Nikolaj Kirkes nye tårn, og at han også planlagde et himmelstræbende barokspir på Vor Frue Kirke i København. Ideen vakte stor modstand i hans samtid, blev da også lagt i mølposen efter Carl Jacobsen død i 1914.