FAQ: 75 designeres bud på fremtiden

16/08-10 Af Anne Lønstrup. Fotos: Danmarks Designskole

3D-pladespilleren, den offentlige motionscykel, service- og formidlingsdesign til SKAT, koncept for patienthospitaler, mundblæst LED-design, ny mode og spildesign, du kan have i lommen. Dette er blot et udpluk af, hvad årets nyuddannede designere fra Danmarks Designskole præsenterer på deres afgangsudstilling på Carlsberg. 

Årets afgangsprojekter spænder vidt. Fra visuelle universer i video, web og film - til forretningsmodeller og servicedesign, der tilbyder nye patientoplevelser eller gør unge til eksperter i det danske skattesystem. Se skæve illustrationer, ny interaktionsdesign, akustiske tekstiler i genbrug og industrielle produkter, der gør offentlig sundhed til en leg. Alt sammen design, der vil gøre en forskel.

Stil altid spørgsmål til design

"Verden stiller mange spørgsmål og krav til design. Derfor har vores nyuddannede konkret taget årets afgangsprojekter med under armen ud i det danske samfund for at lade kommende brugere og designbranchen stille spørgsmål direkte til designerne og deres projekter," siger rektor Anne-Louise Sommer.

Det er blevet til mere end 150 nysgerrige, drilske og tankevækkende spørgsmål, der samles på udstillingen under titlen "Afgangsudstilling 2010/FAQ". Her viser årgang 2010, hvordan design kan give svar, overraske og tilbyde nye sociale, miljømæssige og bæredygtige løsninger.

"Udstillingen viser design, der tager udgangspunkt i og forholder til verden. Men design er ikke kun omverdensanalyser og facts. Udstillingen viser på fornem vis, at design i lige så høj grad er poesi, æstetik og visuelle oplevelser," siger Anne-Louise Sommer om de nyudklækkede årgang på 75 designelever, der har fået 10,5 i karaktergennemsnit.

På Carlsberg for tredje gang

Det er tredje år i træk, Danmarks Designskole inviterer publikum ind at se sin afgangsudstilling på Carlsberg. Dette er samtidig sidste afgangsudstilling, inden Danmarks Designskole flytter til Holmen.  
 
Danmarks Designskole. Afgangsudstilling 2010/FAQ: 19. - 31. august 2010, Carlsberg, Pasteursvej 4, 6. sal, 1778 København V.
Hverdage: kl. 11 - 18. Weekend 11 – 17. Fri entré.

Mød årets nyuddannede designere online: Klik her





















Lampe skabt i smuk forening mellem den traditionelle glaspusterkunst og den sidste nye LED-teknologi. Luminaire. Justyna Piotrowicz.



Den fantastiske papkasse - koncept til en tv-serie for børn. Anna Emrik Pepke.


Stuk. Kan man redesigne stuk? Linda Weimann.

Forsidefoto: Motionsredskab, der er offentligt tilgængeligt efter samme princip som bycyklen. Troels Øhmann.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at der fra det tidligere vagttårn ved Carls Villa på toppen af Ny Carlsberg Vej blev solgt overskudsgær til private. Gærsalget fra Gærtårnet fortsatte frem til 1988.

- at elefanterne på Carlsberg er symbol på styrke og troskab og formentlig skal læses ind i en patriotisk sammenhæng. I en årrække sponsorerede Carlsberg elefanterne i Zoologisk Have, ligesom bryggeriet navngav en øl efter elefanten. 

Se alle