Tab fatningen

04/11-10 Af Anne Lønstrup

Du kan nå det endnu, hvis du vil opleve Wunderkammer Drive-In, som kører tors.- fre.- og lørdag frem til d. 14. november.

Men du skal vide, at hvor man som gæst på de fleste teatre og kunstudstillinger snildt bevarer overblikket og fatningen, så risikerer begge dele at glippe, når man begiver sig ind i mørket på Ny Tap.

"Hvad er det her for noget? Hvordan skal man reagere? Showet og rammerne er så usædvanlige, at det er svært at finde sine ben," som Birgitte Kjær skrev i Politikens iBYEN.

Et krydsfelt mellem live performance, film og installationskunst

Allerede mens Wunderkammer stillede op i Ny Tap, stod det klart, at noget anderledes var i vente.

Bilvragene stod linet op i det enorme rum. Dæk hang ned fra loftet og mærkværdige tablauer blev bygget op omkring hver bil. F.eks. var der rustvognen indvendigt beklædt med kunstigt græs, omkring et andet bilvrag opstod lidt campinghygge med parasol, stol og  bord, og lidt for sig selv stod en dyster, lille, hvidkalket bil. Og så var der baren, hvor et gult, søvndyssende lys faldt ned over bænkene i det smalle rum.

Forladt industri

Bag Wunderkammer står Luke Cooper og hans co-producer Sam Moore. De ser projektet som et "work-in-progress" publikumsinddragende performance i et af byens udviklingsområder. De har begge før arbejdet med forladte industribygninger i London og Sydney, nu er turen kommet til Carlsberg i København, hvor bl.a. Kunstrådet støtter projektet. 

www.wunderkammer.dk


Billetterne koster 50 kr. og sælges billeto.dk eller ved døren.
Wunderkammer drive-in er åben fra 19.00 til 24.00 torsdag, fredag og lørdag.
Foyer-baren åbner kl. 19.00 og den første performance begynder kl. 20.00.



 

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at hestene på Carlsberg oprindeligt var opstaldet i to etager. Stalden udnyttede, at Carlsberggrunden skråner kraftigt: Således kunne man fra den ene side gå direkte ind på staldens første sal, mens den anden side af bygningen lå i stueplan.

- at ansatte på Carlsberg har og havde en svaghed for at tildele hinanden øgenavne som f.eks. "Mors Kaj" om Kaj, hvis overbeskyttende mor også arbejdede på bryggeriet. Og "Knoglegrossereren" om ham, som købte kødben i Kødbyen, skrællede det bedste kød af og solgte benene videre til sine kolleger.

Se alle