Bobleplads

Parkour i Carlsberg Byen

8. marts 2016
Carlsberg Byen og Street Movement tilbyder i april og maj en række gratis parkour-arrangementer på Boblepladsen i Carlsberg Byen. Arrangementerne løber over to timer – den første time er for familier med børn fra 6 år og opefter, og bagefter er der træning for alle aktive sjæle over 15 år.

Hvordan foregår det?

Første halvdel af arrangementet er for familier med børn fra 6 år og opefter. Familierne bliver præsenteret for grundlæggende parkour-træning, hvor alle kan være med, uanset hvilken form de er – eller måske ikke er – i. Undervisningen lægger vægt på, at hele familien kan deltage. Her er det forventet, at forældrene er i nærheden og støtter aktivt op om børnene.

Anden halvdel af arrangementet er for unge og voksne over 15 år. Præmisserne er de samme: Alle kan deltage uanset form. Der vil naturligvis være en grundig introduktion for nybegynderne, og de mere erfarne vil blive udfordret på deres niveau med skiftende temaer fra gang til gang. 

Hvad er parkour?

Parkour er en bevægelseskunst og disciplin, der gør dig i stand til at bevæge dig frit. Parkour udnytter altså kroppens naturlige færdigheder og gør dig i stand til at raffinere og forbedre disse bevægelsesmetoder. Parkour gør dig i stand til at navigere hurtigt og effektivt i et hvilket som helst terræn – naturligvis uden at lide fysisk skade. Foruden de fysiske kvaliteter arbejder vi også med mentale redskaber. På den måde udvikler vi os til stærke kreative individer, men frem for alt handler træningen om bevægelsesglæde, fællesskab og gode, aktive oplevelser i byens rum.

Datoer og tidspunkt

Arrangementet finder sted følgende lørdage i april og maj kl. 10-11 for børnefamilier fra 6 år og kl. 11-12.30 for deltagere over 15 år.

2. april
16. april 
30. april 
14. maj
28. maj

Hvor og hvordan

Sted: Boblepladsen i Carlsberg Byen

Der er ingen tilmelding til eventet, men vi vil bede interesserede om at komme til tiden, så vi kan disponere med undervisere og planlægning.

Praktisk

- Husk tøj du kan bevæge dig i, gode sneakers eller løbesko og en drikkedunk.

- Spørgsmål om arrangementerne bedes rettet til events@streetmovement.dk.

Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, på nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.