Arkitema flytter ind i Dipylon Hus

22. februar 2018
Det bevaringsværdige Dipylon Hus, som oprindeligt husede bryggeriets maltsilo, er blevet transformeret til et flot, moderne kontorhus af Arkitema Architects. Nu er virksomheden selv flyttet ind i den fredede bygning i Carlsberg Byen.

Efter en gennemgående transformation står Dipylon Hus nu klar, og Arkitema Architects, som har stået bag transformationen, har valgt selv at flytte ind i den fantastiske bygning med sine 150 medarbejdere.

Dipylon Hus, som ligger i hjertet af bryggerigrundens kulturarv ved Elefantporten og Dipylonporten, er en af de mange fredede og bevaringsværdige bygninger i Carlsberg Byen. Oprindeligt indeholdt bygningen maltsiloer i forbindelse med bryggeriet.

Arkitema har indrettet bygningen som moderne kontorhus med åbne etager, hvor de oprindelige eksisterende søjler og betonvægge er blevet genbrugt for at bevare fortidens industrilook. Udenpå har bygningen bibeholdt tre af facaderne med vandrette betonbånd og brunt murværk, mens facaden mod nord har fået en gennemgående glasfacade, der sikrer godt lysindfald til hele bygningen. Derudover har Dipylon Hus fået en fantastisk tagterasse mod øst og stueetagen indeholder en restaurant ud til Ny Carlsberg Vej.

Senior partner i Arkitema Architects, Poul Schülein fortæller om transformationen: "Dipylon Hus er et godt eksempel på, hvordan de gode kvaliteter, der er til rådighed i Carlsberg Byens eksisterende bygninger, kan få nyt liv og formål mens områdets historie og sjæl bevares. Vi har været meget optaget af at bevare bygningens unikke industrielle udtryk. Blandt andet har vi så vidt muligt bevaret bygningens facader, hvoraf tre stort set står i sin oprindelige form. Den fjerde har vi udskiftet med en glasfacade, der er designet til at komplimentere bygningens og kvarterets historiske udtryk, og som skal forsyne kontoret med dagslys".

 

Dipylon Hus er et godt eksempel på, hvordan de gode kvaliteter, der er til rådighed i Carlsberg Byens eksisterende bygninger, kan få nyt liv og formål mens områdets historie og sjæl bevares.
Poul Schülein, senior partner i Arkitema Architects

I Carlsberg Byen er vi glade for det flotte resultat af forvandlingen af Dipylon Hus, og ikke mindst for at byde velkommen til Arkitema, som vil være med til at skabe liv i bykvarteret:

"De mange fredede bygninger udgør med deres arkitektoniske og historiske værdi et enestående aktiv for de mange beboere, virksomheder og besøgende, der færdes i Carlsberg Byen. Vi er meget begejstrede for den måde, Arkitema har forvandlet bygningen på, hvor det arkitektoniske særkende er bevaret, samtidig med at bygningen er gjort anvendelig til moderne kontorbrug. Samtidig får vi med Arkitemas indflytning føjet endnu en vigtig aktør til listen over virksomheder i Carlsberg Byen, så vi får skabt det kreative miljø, der er vores mål", udtaler Jens Nyhus, administrerende direktør i Carlsberg Byen om projektet.

Blandt de mange byggerier, der skyder op i Carlsberg Byen, skal 15 % bestå af fredede og bevaringsværdige bygninger fra det oprindelige bryggeri. Læs mere om de fredede bygninger her.

dipylon hus

Transformation af fredede bygninger - Hør projektchefen for Dipylon Hus, Lars-Ulrik, fortælle om forvandlingen af den gamle bygning fra siloopbevaring til moderne kontor (i videoen til venstre). Følg linket herunder og hør mere om arkitekturen.

Hør Arkitektens Ord

Driv erhverv i Carlsberg Byen - Med en beliggenhed mellem Vesterbro og Frederiksberg hvor byliv, kultur, uddannelse og rekreative områder forenes med forretning, er der skabt en unik mulighed for at skabe de bedste arbejdspladser - tæt på alle byens fordele. Find alt relevant information om erhverv i Carlsberg Byen her.

Læs mere
Send mig erhvervsnyheder fra Carlsberg Byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.