Årets Köbenhamn
09/12-10 Af Anne LønstrupForan kult-restauranten Noma og den trendy indkøbsgade Jægersborggade har Carlsberg byen vundet prisen som Årets Köbenhamn i Magasinet Skåne
Magasinet Skåne fremhæver Carlsberg som et sted for eventyr og storslåede oplevelser. Her er cafeer, udfordringer for parkour-udøvere og bmx-cyklister, gallerier, dansescene og koncerter for op til 6.000 personer ad gangen - kort sagt er stedet med bladets ord "en pulserende, kreativ del af hovedstaden".
Samtidig med Magasinet Skånes anerkendende ord om udviklingen af et "storslået industrimiljø" er det smigrende for bydelen at overhale så stærke konkurrenter i København som Noma, der fornylig blev kåret som verdens bedste restaurant, og Jægersborggade, som af Berlingskes AOK tidligere er blevet kåret som "et af de allermest spændende steder i København."
Magasinet Skåne er et livsstilsmagasin, som gerne vil aktivere sine læsere til at opleve Skåne (og altså også den nærliggende storby, København).
Bladet udnævner hvert år en række vindere i forskellige kategorier og har i den forbindelse stemt Carlsberg bydelen ind som vinder i kategorien "Årets Köbenhamn."
Quick links
Se alleVidste du...
- at udbygningen af Ny Tap ind mod æresboligens have uofficielt kaldes for "Abegrotten", officielt for "De hængende haver". Udformningen skulle sikre dagslys i bygningen, uden at arbejderne kunne se direkte ned i haven.
- at Carl Jacobsen mente, at folk blev bedre mennesker af at kigge på kunst: "Lad skoler, sygehuse, kirker, alle offentlige bygninger, haver og anlæg få den kunst, som passer for dem. Lad kunsten adle vor by, så vil den adle vort liv."