Mursten gælder som teaterbilletter

08/03-11 Af Anne Lønstrup. Foto: Markus Hofmann

Som optakt til premieren på nycirkusforestillingen QUIPROQUO d. 11. marts i Dansehallerne, er 200 mursten blevet placeret rundt om på Københavns gader, stræder og cafeer. Fundet af en mursten giver billet til forestillingen.

Hold øje med denne mursten! Hvis du spotter denne mursten, som i forbindelse med markedsføringen af forestillingen Quiproquo har erstattet den fortærskede flyer, kan du vinde billetter til Quiproquo.

Der skal blot sendes et foto af murstenen ind til mursten@rapideye.dk med navn og telefonnummer - og selvfølgelig en beskrivelse af, hvor du har set grafittistenen. 

Billederne offentliggøres på bloggen: www.blog.rapideye.dk - som også beskriver murstensflyer-produktionen.

Og hvad giver murstenen adgang til?

Kan mennesket påvirkes til at udføre handlinger, som det ikke selv ville have valgt? Findes der en fri vilje? Og kan noget overhovedet være tilfældigt?

Inspireret af oplysningstidens filosof Denis Diderots og hans deterministiske opfattelse af verden forsøger nycirkusforestillingen Quiproquo at give svar på disse spørgsmål.

Quiproquo er med og af jonglør og performer Samuel Gustavsson og Niclas Stureberg, der trækker deres solide fundament fra cirkusverden med over i danseverden. Ud af improvisationer med kroppen og en række objekter – snore, mursten og pinde - har de skabt en underfundig fusion mellem det teatralske scenebillede og jongleringens ekvilibrisme.

QUIPROQUO  har premiere på fredag d. 11. marts kl. 21.30 og spiller frem til d. 26. marts i Dansehallerne.
www.rapideye.dk
www.blog.rapideye.dk
www.påcarlsberg.dk
 

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at bryggerhestene, der trækker Carlsbergs hestevogne, er af racen "Jyske hest". Racen har været Carlsbergs foretrukne siden 1928 og blev helt frem til starten af 50erne brugt til distribution af øl i København.

- at Studentersamfundets hus i København under krigen blev besat af tyskerne. Da Carl Jacobsen havde været med til at bygge dette hus, var det naturligt for Carlsberg at tilbyde studenterne Carlsberg Museum som samlingssted under krigen.

Se alle