Carlsberg bliver til Photo City

06/06-11 Af Anne Lønstrup. Foto:

Kært barn mange navne. I perioden 9. – 19. juni går Carlsberg Byen også under navnet Photo City, mens Copenhagen Photo Festival 2011 udstiller i flere af de gamle produktionsbygninger på Carlsberg.

Ny Tap, Carlsberg Bryghus, Halmlageret, Flyvepladsen og Dansehallerne er nogle af de Carlsberg-lokaliteter, der lægger plads til, når Copenhagen Photo Festival åbner torsdag kl. 15.00.

"Carlsberg har pladsen og er et gryende kulturcenter, som vi gerne vil støtte op om. Derfor har vi gjort Carlsberg til centrum for årets festival," siger pr-ansvarlig for Copenhagen Photo Festival, Rune Jellesen Smith om Danmarks største fotobegivenhed.

"Tanken er, at festivalen breder sig ud over meget af Carlsbergs areal, så Photo City kan sprudle lidt og trække både kunst- og fotointeresserede ind at se foto af høj klasse."

Ifølge Rune Jellesen Smith har Danmark over de seneste årtier opfostret en del fototalenter af international klasse. Nu får vækstlaget med Copenhagen Photo Festival en platform, hvor både kunst- og dokumentarfotografer og fotojournalister kan demonstrere deres kunnen.

Copenhagen Photo Festival viser både danske og udenlandske fotografers arbejde og udstiller ud over i Photo City også på museer, gallerier og i butiksvinduer langs Nørrrebrogade og Vesterbrogade.


 




 

Find mere information om de forskellige udstillinger på www.copenhagenphotofestival.com og
www.facebook.com/copenhagenphotofestival
 

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at en cirkusløve i 1930erne spankulerede frit rundt på kontorgangen i Carlsbergs Hovedkontor på Vesterfælledvej. Løven havde ry for at være ganske tam og rolig, men kontordamerne var alligevel ikke ganske trygge.

- at der kun hænger ganske få kvindeportrætter i Æressalen på Carlsberg Museum, hvor Carlsberg hædrer de medarbejdere, som har været ansat på bryggeriet i 50 år. Disse kvinder var hovedsagelig startet som små piger i aftapningsanstalten Activ eller Alliance, der var forløberen for Gl. Tap fra 1905.

Se alle