Download en guide til Carlsberg

Generelle nyheder 15. juni 2011
af Anne Lønstrup. Foto: Kontraframe og Christina van Soest
Har du lyst til at tage en guidet tur ganske gratis og på lige netop det tidspunkt, der passer dig, så lyt til Dansk Arkitektur Centers nye podwalk til Carlsberg.

Har du lyst til at tage en guidet tur ganske gratis og på lige netop det tidspunkt, der passer dig, så lyt til Dansk Arkitektur Centers nye podwalk til Carlsberg.

En podwalk er en guidet tur i lyd - lige til at downloade fra Dansk Arkitektur Centers hjemmeside, lægge ned på en mp3-afspiller og tage med ud i byen. Husk at printe et kort over ruten og tage det med.

Podwalk'en til Carlsberg fortæller med udgangspunkt i seks lokaliteter. De er Ny Tap Plads, Tap E Plads, J. C. Jacobsens Have,                                               Herover: Dialogmøbelfestival på Ny Tap Plads. Foto: Christina van Soest.
Byggetomten,
Boble Plads og Bryghuset. Fem stedkendte stemmer tager ordet på forskellige tidspunkter på turen og giver dig de særlige informationer om udviklingen af Carlsberggrunden, som de hver især kender til qua deres rolle på Carlsberg.                                                  

Fem guider

De fem er landstræner for landsholdet i hjemløsefodbold, Janek Majewicz, Susanne Hau, den tidligere leder af kulturprojektet FriZonen. Bjarne Maurer – guide på Carlsberg gennem mere end 30 år. Nicolai Wallner – galleriejer på Carlsberg. Og endelig den gennemgående fortæller, udviklingschef i Visit Carlsberg, Anne Nørgaard.  
                                                                                       Herover: Urban Evolutionrace på Boble Plads. Foto: Patrick Kirkby.

Podwalk'en varer i ca. 50 minutter og meningen er, at du med den i høretelefonerne går rundt og oplever det mest visionære byudviklingsprojekt i København pt.

Find podwalk'en til Carlsberg her: http://www.cphx.dk/#/34124/

Den nye podwalk er blevet lanceret i forbindelse med åbningen af udstillingen "Hvad gør en by værd at leve i_" på Dansk Arkitektur Center. Udstillingen varer fra 10. juni til 23. oktober 2011.

Carlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her