Brewing Up a Cultural Storm
11/07-11 Af Anne LønstrupHold øje med Carlsberg, råder den britiske turistguide, TimeOut, der netop er udkommet i en revideret udgave til København. Guiden fremhæver "den excellente Café Elefanten" og Galleri Nicolai Wallner.
Den toneangivende britiske guidebog, TimeOut, som findes til over 50 byer i verden, er netop kommet i en ajourført udgave til København. Her beskrives Carlsberg Byen under overskriften "Brewing Up a Cultural Storm".
Carlsberg er ifølge TimeOut et område, der er modent for omdannelse fra industri til ny bydel i København med sine "smukke, gamle bygninger, kældre og lagerbygninger, pladser og haver."
Guiden giver et resumé af de overordnede tanker for udviklingen af Carlsbergs 330.000 m2, hvor der over de næste 15-20 vil vokse et helt nyt bykvarter frem med bolig- og erhvervsbyggeri, institutioner og kultur:
"Det er et interessant eksempel på den menneskefokuserede planlægning, som danske byudviklere er så gode til," konstateres det.
Excellent café
Café Elefanten får karakteristikken "excellent" samt "venlig og afslappet café" beliggende i en gammel carlsberg-industribygning, hvor forskellige institutioner for moderne dans også bor. "Top-kvalitets sandwiches og meget friske salater er "the name of the game", ligesom man får udmærket kaffe."
"Hold øje med dette område, mens det udvikler sig over de nærmeste år," slutter guidebogens anbefaling.
TimeOut's City Guides er udkommet til over 50 byer i verden. De betjener sig i udstrakt grad af skribenter, der bor i byerne, og som dermed har et insider-kendskab.
Quick links
Se alleVidste du...
- at den indiske hanelefant, Tulle, i 1970 stod opstaldet på Carlsberg i to måneder, fordi Elefanthuset i Zoologisk Have var under reparation. Tulle fik hver dag ledsaget udgang og vandrede gennem Søndermarken på besøg i Zoologisk Have.
- at Carlsberg allerede i 1905, da man byggede tappehallen på Vesterfælledvej indrettede balkon, så gæster på bryggeriet fik et godt kig til hallen.