Carlsberg Byen

Et vellykket eksperiment

Tre midlertidige byrum er inden for det sidste år åbnet på Carlsberg. Boble Plads, Tap E Plads og Ny Tap Plads skal tiltrække byliv og aktivitet. Ny rapport evaluerer resultatet.

Sidste år slog Carlsberg Ejendomme i samarbejde med Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Københavns Kommune dej op til et syv millioner kroner dyrt bylivsfremmende projekt: Etableringen af tre midlertidige byrum på Carlsberg. 

Nu er analyse- og rådgivningsfirmaet Hausenberg så i mål med en evaluering af processen før, under og efter realiseringen af Boble Plads, Tap E Plads og Ny Tap Plads. Og overordnet kan det slås fast, at pladserne har trukket flere mennesker til Carlsberg, at brugerne er glade for pladserne og at det er lykkedes at lave tre pladser af vidt forskellig karakter.

Mund til mund

Nicolai Carlberg er etnolog og partner i Hausenberg, som har gennemført en række optællinger af antal besøgende samt interviews med bl.a. brugerne af pladserne:
"De brugere, som vi har talt med, synes godt om byrummene. De har en oplevelse af, at der sker noget her, som er spændende, overraskende og ikke set før. Det er interessant, at mange faktisk fremhæver roen og stilheden på Carlsberg. For dem er byliv ikke nødvendigvis lig med masser af mennesker og høj aktivitet. Samtidig har det for mange en værdi i sig selv, at de er nogle af de første, der opdager Carlsbergs nye byrum. De viser stedet frem for deres venner og er dermed med til at udbrede kendskab til stedet via viral markedsføring, som jo på denne målgruppe kan virke langt stærkere end f.eks. en annonce i lokalavisen."

Med J. C. Jacobsens Have, besøgscentret og de nye byrum er der appel til alle aldersgrupper på Carlsberg, mener Nicolai Carlberg. Men evalueringen viser, at jo mere man målretter en plads til et bestemt formål, jo mere trofaste bliver pladsens brugere og jo mere tid bruger de der. Det oplagte eksempel herpå er Boble Plads, der lægger op til fysisk udfoldelse for større børn og legesyge voksne. Pladsen er i sig selv blevet en destination.

Mellem to stole

"Ny Tap Plads og Tap E Plads er mere gennemgangsrum. De fungerer som en sjov forsinkelse eller en lille omvej. Steder, hvor man måske gør ophold på vej hjem med børnene eller mens man ryger en smøg, inden man går ind til et møde," forklarer han.
Tap E Plads er ifølge evalueringen havnet i et dilemma: er det et opholds- eller et gennemgangsrum? Det er lidt både-og. Måske også fordi bilerne kommer for tæt på til, at man helt kan lade børnene lege uden at holde dem under opsyn, men også fordi pladsen hurtigt bliver ret skyggefuld.

Wauw-effekten

Omvendt erkender Nicolai Carlberg, at han "lagde sig fladt ned på ryggen og strakte benene i vejret", da han så resultatet af Ny Tap Plads med de 3.500 tove hængende ned fra halvtaget. Og den oplevelse deler han med rigtig mange af de adspurgte:
"Den plads har en enorm Wauw-effekt, som også afspejles i, at det er den af pladserne, der hyppigst bliver fotograferet og omtalt i kunstneriske og arkitektfaglige miljøer. Den er dragende og inviterer både børn og voksne til at hive, gynge eller kravle i rebene," siger han og tilføjer: "En urban jungle, der får aben op i en."
Rebskoven er et så stærkt et element, at den også fungerer som igangsætter for andre aktiviteter – f.eks. Dialogmøbelfestivalen og Frizonens gentagne koncerter og andre arrangementer.

Spændende spørgsmål om midlertidighed

Hausenbergs evaluering viser, at brugerne af pladserne ikke ser de tre pladser som et samlet projekt. Mange har heller ikke opfattet, at pladserne kun er midlertidige. De blev overraskede, når interviewerne fra Hausenberg fortalte, at pladserne max. har en levetid på fem år.
For Nicolai Carlberg rejser det nogle interessante spørgsmål i forhold til midlertidige projekter generelt. Hvor længe må noget vare, for at man kan kalde det midlertidigt? Hvis man laver nogle byrum, som bliver en del af folks gøren og laden til hverdag, skaber man så nogle forventninger, som bliver skuffet den dag den midlertidige plads forsvinder? Og kan byudviklere med fordel sætte farten ned, sådan at midlertidige byrum kan bruges som et strategisk værktøj i forhold til at skabe merværdi for et byudviklingsprojekt?

"Vi kender ikke svaret på mange af disse spørgsmål, netop fordi etableringen af disse tre pladser er et ret stort projekt med en økonomi på 5,6 millioner kroner ex. moms. Det er altså et pionerprojekt og et stærkt eksempel på, hvordan sådan noget kan gøres. Ørestad kæmper f.eks. stadig med sit image, og der er andre eksempler på, at hvis man etablerer nye bydele i et tårnhøjt tempo, så kan det være svært at følge med på indholdssiden, og folk efterspørger i stadig højere grad bykvalitet og lag af liv og kultur, når de beslutter sig for, hvor de skal bo," slutter Nicolai Carlberg.

Fakta om Evalueringsrapporten:
Fokus for rapporten har været 1). Lever anlæggene op til de intentioner om at skabe byliv, som Carlsberg sammen med Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Københavns Kommune definerede som succesmål? 2). Hvordan har brugerne på Carlsberg oplevet de tre nye byrum?

Læs rapporten