Carlsberg Byen

Midlertidighed et must

Midlertidighed hører sig til, når man udvikler by. Det skaber accept, ejerskab og i sidste ende også økonomisk værdi.

Det var tre vidt forskellige erfaringer med midlertidighed i byudvikling, der blev præsenteret og debatteret, da Lars Holten, direktør i Carlsberg Ejendomme, Esben Danielsen, udviklingschef på Roskilde Festival og Christian Fumz og Jesper Koefoed-Melson fra Givrum.nu mødtes i Dipylonsalen på Carlsberg.
Under overskriften "Hvordan kan vi bruge midlertidighed til at eksperimentere med byens rum" havde Copenhagen X inviteret til debat. Og selv om de erfaringer, som panelet sad inde med, stammer fra tre meget forskellige projekter, var der fuldkommen enighed om, at midlertidighed er kommet for at blive, når man laver moderne byudvikling.

Tid og rum

Debatten foregik i Dipylonsalen på Carlsberg Museum og blev styret af journalist Pernille Stensgaard. Foto: Eva Ørum, Copenhagen X.

Forandring er ifølge Lars Holten noget, alle hader. Og da arkitektur på godt og ondt handler om at skabe forandring, kræver den gode byudviklingsproces, at man når at skabe accept af forandringerne, før man rykker ind med byggekranerne.
For Carlsberg Ejendomme er begreberne "Tillid, involvering og medejerskab" derfor kerneværdier, der sammen skaber accept af de forandringer, som byudviklingen uundgåeligt fører med sig. Man kan ikke smide et færdigt projekt på bordet og forvente opbakning af offentligheden. Derimod kan midlertidig anvendelse af eksisterende bygninger være med til at give den tid og det rum, der skal til for at omgivelserne når at engagere sig og opbygge en interesse i, hvad der skal ske.
"Vores erfaringer er, at midlertidig anvendelse er første fase i en byudviklingsproces. Vi var tvunget til at skabe en række midlertidige aktiviteter, fordi vi ikke havde vores finansiering på plads, men det har vist sig, at midlertidig anvendelse er stærkt værdiskabende," sagde Lars Holten.

Synligt, simpelt og sjovt

Espen Danielsen er som udviklingschef på Roskilde Festival hvert år chef for skabelsen af en by med 100.000 indbyggere. Det specielle er, at byen kun ti dage efter jævnes med jorden. Roskilde Festival arbejder altså om nogen med begrebet midlertidighed. 
"Vi tager udgangspunkt i mennesker. Vores opfattelse er, at man meget tit ikke får spurgt sig selv, HVEM bygger vi for? Hvilke mennesker skal bo her og hvad skal de lave?," sagde Esben Danielsen.
Han beskrev Roskilde Festivalen som en by med et centrum, som er festivalpladsen, hvor man handler og oplever, men ikke bor. Næste geled er downtown, som kan sammenlignes med Istedgade, hvor der er fulde folk og gang i den døgnet rundt. Niveau tre er uptown, hvor de fleste mennesker på festivalen bor og hvor der f.eks. er biograf, skaterpark og badesø. Og yderst kommer så suburbia. Stedet for dem, der gerne vil sove om natten og hvor det f.eks. er tilladt at have campingvogn med.
"Vi bygger by ud fra de tre S'er, som står for synligt, simpelt og sjovt". De tre ting er simpelthen lakmusprøven for aktiviteter på Roskilde. Vi er så heldige, at have mange unge, som synes, det er fedt med forandring, og derfor har vi nok lidt større frihedsgrader end andre byudviklingsprojekter," mente Esben Danielsen. Han understregede dog, at en vis styring af de evigt skiftende projekter på Roskilde Festival er nødvendig.
"Hvis vi giver initiativet frit og bare siger "gå til den!" – så får vi øl, fisse og hornmusik."

Herunder Christian Fumz fra Givrum.nu, som var den ene af tre oplægsholdere. Foto: Eva Ørum Copenhagen X.

Brugerstyret fornyelse

Jesper Koefoed-Melson og Christian Fumz fra Givrum.nu arbejder med potentialet i tomme bygninger og har bl.a. erfaringer med etableringen af Bolsjefabrikken i Nord-vest og senest af Prags Boulevard 43, hvor det er lykkedes Givrum.nu at få ejeren af en forladt malingfabrik til at udlåne bygningerne gratis i en periode på to år. Samtidig har Jesper Koefoed-Melson og Christian Fumz fået økonomisk støtte fra fonden Realdania.
"Vi ser et potentiale for social, kulturel og økonomisk vækst i tomme bygninger. Det kræver en god grobund og gode vilkår at få noget til at gro nedefra og op, men ressourcerne er der i form af penge, tid, mennesker og steder," sagde Christian Fumz.
For Givrum.nu er udfordringen at bringe samfundets ubrugte ressourcer i spil og facilitere arbejdet med at aktivere byens eksisterende tomme bygninger, så folk der har tiden – f.eks. arbejdsløse, indvandrere, ældre, studerende og værnepligtige - får mulighed for at udfolde deres ideer og investere tid i at bringe nyt liv til byens tomme bygninger. Også det store antal tomme lager, produktions- og butikslokaler, som står tomme, er en ressource, som skal udnyttes bedre.
"Vi tror på social vækst ved ibrugtagning af tomme bygninger. Der er store potentialer i at skabe relationer - også selv om det er midlertidige relationer," sagde Christian Fumz, som mente, at det er en nødvendighed at have et rum for eksperimenter, når man udvikler by.

Pointer fra debatten

I debatten med salen blev de tre oplægsholdere blandt andet spurgt, hvordan de sikrer sig, at det ikke kun bliver unge mennesker, der deltager i de midlertidige eksperimenter med byens rum, og svaret var enslydende, at det tilstræbes at åbne for alle.
En anden var bekymret for, at det hele blev lidt for smart eller lidt for let – om man var kvalitetsbevidste nok? Hvortil Lars Holten svarede, at det var vigtigt at turde træde nye stier og være innovativ, så kunne man tage viden med sig til næste projekt.
Esben Danielsen: "Vi bruger meget krudt på at dokumentere med foto og video, så man kan se, hvordan det fungerer."
Midlertidige byrum skal have en kvalitet, så vi ikke risikerer, at børn falder ned og brækker halsen. Man kan godt lave det spændende og dog lovligt, sagde en debattør fra salen med henvisning til Rebskoven på Ny Tap Plads. Svaret lød, at Rebskoven ikke er en legeplads men et kunstprojekt.
Hvordan sikrer man sig mod dårligt image i forbindelse med midlertidige tiltag, lød et spørgsmål. Svaret lød, at midlertidighed er guld værd for en byudvikler, fordi det er en fantastisk mulighed for at afprøve ideer. Samtidig er fuldkommen åbenhed omkring projekternes midlertidige karakter essentiel, så ingen af de involverede parter kan føle sig snydt, når projekterne ender.