Google Streetview på cykel i Carlsberg Byen
07/09-11 Af Anne Lønstrup. Foto: Marianne WehlastDen gratis kort-tjeneste, Google streetview, kørte allerede sidste år igennem Carlsberg og fotograferede en by under hastig udvikling. Forleden kom Google forbi igen. Denne gang på cykel.
Manden på den 170 kilo tunge, trehjulede optagecykel brugte tre timer på at cykle Carlsberg tyndt. Undervejs optog hans avancerede kamera billeder fra bl.a. Visitors Centre, Bryggernes Plads og J. C. Jacobsens Have.
Cyklen, som er 2,60 meter lang og 2,40 meter bred, er udstyret med ni kameraer samt fire lasere til afstandsmåling. Derudover har den gps-system.
Billeder syes sammen
Google oplyser, at der efter optagelsen af billederne forestår en langvarig efterbehandling af billederne, der så at sige skal "syes sammen", så brugerne oplever de enkelte billeder som et flow. Herefter skal genkendelige ansigtstræk, registringsnumre på biler og andre ting af privat karakter udviskes.
Nye optagelser uploades til nettet i "klumper", sådan at nye billeder kommer på af en hel region af gangen. Google oplyser, at der går mellem tre og ni måneder efter optagelserne, før billederne kan ses.
Opfundet af to studerende
Google blev grundlagt i 1998 af Larry Page og Sergey Brin, begge ph.d. studerende fra Stanford Universitetet i Palo Alto, Californien. Googles Streetview blev første gang lanceret i 2007, og så dagens lys i Danmark i januar 2010. I dag er det et populært værktøj for både virksomheder og private, der skal forklare deres kunder, hvor de bor, eller som selv skal finde vej til et sted, de ikke har set før.
Quick links
Se alleVidste du...
- at Carlsberg efter udflytningen til Valby i 1847 holdt fast i den oprindelige adresse i Brolæggerstræde. Her var hovedkassen og ordrekontoret.
- at lagerkælder 3 med sin markante udsmykning af gyldne skjolde blandt bryggeriarbejderne på Carlsberg gik under navnet ”Slottet”. Rygtet vil vide, at hver af de 64 skiver belagt med bladguld kostede ligeså meget som en folkevogn.