Kunstnermøde i Dansehallerne

04/11-11 Af Anne Lønstrup

Dansehallerne tror på gæstfrihed som begyndelsen til alt godt. På søndag er publikum inviteret til en uforudsigelig kunstnerisk event med den amerikanske billedkunstner Robert Becraft.

Gæstfrihed, værtskab og eksperimenter er i centrum i projektet Host Guest Ghost. Dansehallerne er vært og præsenterer i samarbejde med seks partnere fra forskellige kunstmiljøer i Danmark i alt seks internationale gæstekunstnere. Host Guest Ghost er nået til # 3 i rækken og samarbejder denne gang med Fotografisk Center.

Robert Becraft fra San Diego er derfor Dansehallernes gæst i 14 dage. Han arbejder sammen med en gruppe af dansere, musikere og fotografer. Ingen af parterne har mødt hinanden før, og ingen ved, hvad der vil ske.

På søndag inviteres publikum til at være med til dette møde. Hvad der skal ske, er for tidligt at sige. Det ved (måske?) kun Robert Becraft.

Tidspunkt og sted kan imidlertid godt afsløres: Det er kl. 14.00-16.00 i Dansehallernes foyer. Og der er fri entré gratis suppe fra Café Elefanten til de 200, der kommer først til denne kunstneriske event.

HOST = Dansehallerne og seks forskellige kunstmiljøer i Danmark.
GUEST = Seks internationale kunstnere.
GHOST = Alt det ukendte i mødet mellem værterne, gæsterne og publikum.
 

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at betroede medarbejdere helt op i 1990erne boede med deres familier på Carlsberg. Tidligere legede børnene på Carlsberggrunden, gartnere ordnede familiernes haver, de fik billig benzin og fik pudset deres dørskilt.

- at Carl Jacobsen mente, at folk blev bedre mennesker af at kigge på kunst: "Lad skoler, sygehuse, kirker, alle offentlige bygninger, haver og anlæg få den kunst, som passer for dem. Lad kunsten adle vor by, så vil den adle vort liv."

Se alle