Vandkunsten budt op til dans
27/06-08 Af Anne LønstrupWauw! Var arkitekt Jens Thomas Arnfreds første reaktion, da han blev ringet op og tilbudt at tegne et hus i det første byggeafsnit i den nye Carlsberg-by.
Planerne for udviklingen af en ny bydel på Carlsberg er på ingen måde ukendt for arkitekt Jens Thomas Arnfred fra Tegnestuen Vandkunsten. Han var til stede, da Christian Colds tegnestue Entasis for godt et år siden vandt over 220 andre i en international idékonkurrence om Carlsbergs fremtid. Han var allerede dengang fascineret af Christian Colds projekt "Vores Rum", og han mente, at det var godt gået af dommerkomiteen, at de fiskede netop dette mere stilfærdige bud på byens udvikling ud og præmierede det foran andre mere her-kommer-jeg-agtige forslag.
Da Vandkunsten så selv blev bedt om at tegne et hus i byens første byggeafsnit, var der ingen tøven: "Det var fedt. Jeg er beæret og glad, for her er vi blevet budt op til en dans, hvor det virkelig er svært at sidde stille på stolen," siger han.
Vi mødes på Vandkunstens tegnestue, der ligger lidt tilbagetrukket fra den travle og stærkt trafikerede Nørrebrogade. Heroppe på højde med byens tage har Vandkunstens ca. 30 ansatte haft til huse siden nytår. Navnet hænger ved fra den gang, da tegnestuen faktisk lå på adressen Vandkunsten i det indre København. Det var dengang, de troede på, at god arkitektur kunne ændre verden. Men idealerne er ikke døde. Tværtimod er Jens Thomas Arnfred en mand, der nøje overvejer, hvilke projekter han kan gå ind for.
God arkitektur skal lægge til
På Carlsberg leverer historien og de markante gamle bygninger et fantastisk udgangspunkt for enhver begavet arkitekt. Men samtidig ligger første byggeafsnit tæt opad naboerne på Frederiksberg, hvor ikke alle er begejstrede for, at bryggeriet erstattes af en tætbygget by.
"Det er meget krævende at bygge lige op til Bakkehusmuseet, som repræsenterer et stykke Guldalder-historie. Folk foretrækker altid det, de har og frygter det, der måtte komme. Men folkestyre og nybyggeri er nu en gang ikke altid de bedste venner. God arkitektur skal tage hensyn til stedet, men ikke nødvendigvis please eller behage - god arkitektur skal lægge noget til," konstaterer Jens Thomas Arnfred.
Spiret på Vor Frelser Kirke
Han nævner Erick van Egeraats højhusprojekt på Christianshavn som eksempel på et byggeri, der blev stemt ned af christianshavnerne. Og tilføjer, at det da er godt, at man ikke også stemte om spiret på Vor Frelsers Kirke. For så var det aldrig blevet bygget.
"Men selvfølgelig er der en vis stemning på Carlsberg. Det er jeg helt med på, og den prøver vi som arkitekter at møde. Jeg kan godt forstå, at man kan blive bange for arkitekter og for meget af dagens nybyggeri. Arkitektur er en voldsom metier, og hvis ikke den bliver fortolket på en "musikalsk" måde, kan det gå grueligt galt."
Lytter og overvejer
Det betyder så ikke, at Jens Thomas Arnfred og hans kolleger ryster på hænderne over at skulle tilføje Carlsberg et af de første nybyggerier.
"Netop fordi fejlslagen arkitektur kan få så uhyggelige perspektiver, er det vigtigt, at vi ikke bare bukker og nejer for en stemning eller en bygherre, men at vi som stand lytter til det, som stedet byder på og nøje overvejer, hvordan vi bedst kan lægge noget til dét, der allerede findes," konstaterer Jens Thomas Arnfred.
Sammen med tre af sine kolleger har han kastet sig ud i opgaven at tegne et hus på ca. 5.300 m2 på Carlsberg. Huset skal rumme cirka 25 pct. erhverv og 75 pct. bolig. De har tegnet syv-otte forskellige forslag og skåret dem ud i skum. Indtil nu. Men der er lang vej endnu, før det endelige forslag står klar.
At deles om pladsen
Idealet for Vandkunsten ville være at bygge et hus, hvor beboerne rykkede tættere på hinanden. Arnfred vil gerne gøre op med den forestilling, at lykken ligger i en bolig på 160 m2 frem for i en bolig på 70 m2. Han ville ønske, at husets erhvervsdrivende ikke ville modsætte sig at skulle kante sig forbi en barnevogn i opgangen, eller at beboerne i stedet for 25 vaskemaskiner - én i hver bolig - ville kunne deles om to store industrimaskiner.
"Christian Cold arbejder med begrebet "shared space" i byrummet, hvilket jo betyder, at trafikanterne deles om pladsen. Det smukke ved det er, at når du ikke har nogen stadfæstede rettigheder, så gebærder du dig også anderledes hensynsfuldt," siger Jens Thomas Arnfred, som gerne så "shared space"-tanken ført helt ind i husene på Carlsberg.
Glæden over det brogede
Han håber og tror på, at samarbejdet mellem Vandkunsten og de to andre tegnestuer, som skal tegne i byggeafsnit 17 (Årstiderne og Henning Larsen Architects, red.) vil skabe flere "beåndede udsagn, som synger sammen".
"Jeg elsker, at Vandkunsten ikke skal tegne hele byggeafsnit 17, men at vi kun skal tegne et lille hus og danne et stemningsfuldt byrum sammen med andre arkitekter. Jeg glædes over det brogede - og Carlsberg rummer netop alle disse bygninger og anlæg, som vil sikre den sammensatte by. Det bliver fanme flot - jeg er sikker på, at det kommer til at lykkes, og jeg er sikker på, at det vil blive et løft og et tilskud til dette hjørne af Carlsberg og til Frederiksberg."
Fakta om Vandkunsten
Vandkunstens produktion vidner om løsningen af store, komplekse byggeopgaver, der omfatter snart sagt alle tænkelige bygnings, og planlægningsopgaver. Brugervenlig, bæredygtig arkitektur med et menneskeligt ansigt er i fokus. Vandkunsten har vundet mere end 60 præmier i danske, nordiske og internationale konkurrencer, heraf mere end 40 førstepræmier siden starten i 1970.
Hovedparten af tegnestuens arbejder er publiceret herhjemme og i udlandet. Vandkunsten har modtaget landets fornemmeste medaljer og anerkendelser for sine arbejder, hvoraf bl.a. skal nævnes:
1982 Eskersbergmedaljen, 1983 Træprisen, 1986 C.F. Hansen medaljen, 1990 Nykredits Arkitekturpris, 1996 DAL's arkitekturpris og 1998 Statens Kunstfond Arkitekturpris. Hertil kommer et stort antal præmierede bygninger. Tegnestuen er tre gang nomineret til Mies van der Rohe prisen. Den 19. juni 2008 vandt tegnestuen 1. præmie med forslaget "Den grønne flod" i en indbudt international idèkonkurrence om Kløvermarkskvarteret i København.
Quick links
Se alleVidste du...
- at fyrtårnet blev opført i 1883, da konfliktsituationen mellem J. C. Jacobsen og sønnen Carl Jacobsen var på sit højeste. Det var bygget i kridhvide Faxe Kalksten, selv om den gamle brygger snildt havde råd til bedre og dyrere materialer. Brugen af indenrigsmateriale signalerede imidlertid den store patriots støtte til Danmark efter nederlaget i 1864.
- at Carlsberg allerede i 1905, da man byggede tappehallen på Vesterfælledvej indrettede balkon, så gæster på bryggeriet fik et godt kig til hallen.