Endelig vedtagelse af lokalplanen rykket
12/12-08 Af Frederik BjørndalDer er behov for mere tid til at behandle lokalplanforslaget til en ny bydel på Carlsberg.
De københavnske politikere besluttede i går aftes, at lokalplanforslaget vedrørende Carlsberg skal sendes til videre behandling i Teknik- og Miljøudvalget. Grunden hertil er et ønske om at få mere tid til at gennemgå det materiale, som er fremkommet i forbindelse med den netop afsluttede, supplerende høring.
Det blev blandt andet nævnt, at politikerne først havde modtaget bilag m.v. meget sent og derfor stort set ikke havde haft lejlighed til at gennemlæse materialet.
Politikerne over en bred kam roste i øvrigt projektet og fremhævede særligt det forbilledlige samarbejde, som borgerne, lokaludvalg, kommunen, politikerne og Carlsberg har haft omkring planerne.
Lokalplanforslaget vil blive genfremsat med henblik på endelig vedtagelse den 29. januar.
Quick links
Se alleVidste du...
- at Carl Jacobsen mente, at folk blev bedre mennesker af at kigge på kunst: "Lad skoler, sygehuse, kirker, alle offentlige bygninger, haver og anlæg få den kunst, som passer for dem. Lad kunsten adle vor by, så vil den adle vort liv."
- at den indiske hanelefant, Tulle, i 1970 stod opstaldet på Carlsberg i to måneder, fordi Elefanthuset i Zoologisk Have var under reparation. Tulle fik hver dag ledsaget udgang og vandrede gennem Søndermarken på besøg i Zoologisk Have.