Carlsberg Byen

Fra silo til bæredygtigt kontorhus

Arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen ombygger silo fra 1967 og overvejer selv at flytte ind i bygningens to øverste etager.

Det er sket før, at en tidligere silo på Carlsbergs område har skiftet identitet fra industribygning til beboelse. I 1994-98 blev siloen i det tidligere Kongens Bryghus ombygget til 33 lejligheder, og den ombygning stod Danmarks ældste arkitektfirma Vilhelm Lauritzen for. Nu tager samme arkitektfirma ansvaret for at omdanne endnu en vinduesløs silobygning på Carlsberg – denne gang til kontorer og i stueplan forretninger.

Bygningen er den relativt anonyme silo, der ligger i direkte forbindelse med det fine gamle Bryghus, som Carl Jacobsen lod opføre i 1901. Siloen blev tilføjet i 1967. Dens facader er udformet af arkitekten Svenn Eske Kristensen og bygningen har indtil i dag fungeret som maltsilo. Nu tømmes den overskydende malt ud af siloen og køres til bryggeriet i Fredericia.

Beliggenheden er imidlertid alt andet end anonym. Bygningen er koblet direkte på Dipylonporten, der var indgangsportal til Ny Carlsberg fra Vesterbrosiden. Kun 100 meter længere oppe af vejen står Elefantporten, så vi er helt inde i hjertet af Ny Carlsberg.

Vilhelm Lauritzen Arkitekters skitse til ombygning af siloen, der - som det ses - er sammenbygget med Dipylonporten og bagved den med Bryghuset.  


Højt og hæderligt standpunkt

Arkitekt og partner i Vilhelm Lauritzen, Thomas West Jensen, er sig helt bevidst, at han og kollegerne er i nærkontakt med noget af det aller-helligste, når de åbner og omdanner silobygningen. Han lægger da heller ikke skjul på, at Vilhelm Lauritzen har en ambition om selv at flytte ind som lejere i siloens to øverste etager:

"Ny Carlsberg Vej er, som jeg opfatter det, kernen på Carlsberg. Det er den del af Carlsberg, man har passeret igennem i årevis enten gående eller på cykel. Jeg husker, hvordan jeg som dreng var på Carlsberg for at se Elefanterne."

Som andre arkitekter er også Thomas West Jensen fascineret af den arkitektoniske rigdom, Carlsberg er vært for.

"Carlsberg er aldrig gået på kompromis med sin arkitektur," siger Thomas West. Han henviser til, at den tekst fra J. C. Jacobsens testamente, der udsmykker Dipylonporten, også gælder for arkitekturen på Carlsberg:

”Fabrikationen skal uden hensyn til den øjeblikkelige Fordel udvikles til den størst mulige fuldkommenhed, saaledes at dette Bryggeri og dets Produkter altid kunne staa som et Mønster og ved deres Exempel virke til at Ølbryggeriet her i Landet holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt”.

Befriende samarbejde

Her og nu er Vilhelm Lauritzen involveret som deltager i en række workshops, hvor Carlsberg Ejendomme sætter de fire arkitektfirmaer, som skal bygge i det første byggeafsnit af Vores By, sammen for at afstemme forventninger og udvikle en fælles forståelse af det miljø, man prøver at skabe på Carlsberg. 

 "Jeg synes, det er både konstruktivt og privilegeret at snakke SÅ meget om arkitektur, før man snakker om økonomi. De fire nye huse i første byggeafsnit tegnes parallelt. Netop derfor er det enormt vigtigt, at vi trækker i samme retning," siger Thomas West om de workshops, hvor også tegnestuen Entasis, der står bag masterplanen for Carlsberg, deltager. Thomas West fortsætter:

"Det er befriende, at hver tegnestue ikke skal bruge energi på at markere sig selv og pisse territorium af arkitektonisk. Når man bygger by i et historisk miljø, skal man have en anden kasket på, end når man bygger ikon-arkitektur løsrevet af kontekst."

Et referenceprojekt

Vilhelm Lauritzen har allerede flere års samarbejde med Carlsberg Ejendomme i bagagen. Foruden Kongens Bryghus står tegnestuen bl.a. bag masterplanen for Tuborg Syd, samt indkøbscentret Waterfront og Kongelig Dansk Yacthklub samme sted.

Thomas West glæder sig over at være med til at digte videre på det særlige miljø på Carlsberg. Her er en historie, en stemning og et liv, som er helt unikt:

"Det er en enorm faglig udfordring i at være med til at omsætte den historik og detaljerigdom, der findes, i en moderne fortolkning. F.eks. har ornamentik i en del år været et fyord, men her har vi et alibi for at arbejde med ornamentet i facaden i en moderne, abstrakt version," siger han.

Men den største udfordring er for Thomas West at få den eksisterende bygningsmasse gjort bæredygtig. Faktisk ønsker Vilhelm Lauritzen Arkitekter med omdannelsen af maltsiloen at skabe et referenceprojekt på bæredygtig ombygning.

"Når man vil genanvende en fastlåst struktur og lave arkitektur af høj klasse, som åbner sig mod byen og er energimæssigt fornuftig, kræver det prioritering," siger Thomas West og tilføjer, "men jo mere vi arbejder med bygningen, jo mere velegnet viser den sig at være."

Flere funktioner i ét hus

Vilhelm Lauritzen Arkitekter bor i et hus på Christianshavn, hvis skøde er så gammelt, at det er underskrevet af Christian IV. I stueetagen ligger værtshuset "Fingerbøllet", som arkitekterne har haft et godt naboskab med. 

Når Vilhelm Lauritzen har ambitioner om at flytte ind i den tidligere maltsilo på Carlsberg, skyldes det stedet, historien, men ikke mindst husets såkaldte flerfunktionalitet. 

 "Det er fedt, at maltsiloen ikke bliver det rene kontorhus, men at det åbner sig i stueplan og giver mulighed for at huse café, restaurant, galleri eller arbejdende kunsthåndværkere," siger Thomas West, som bl.a. arbejder med fælles foyer for siloens kommende brugere. 

I stueplan kommer siloen til at møde pladsen bagved, som har arbejdstitlen "Industrikulturens Plads" og som projekteres af schweiziske landskabsarkitekter fra firmaet Vogt.

For at matche pladsens rustikke referencer til industrikulturen, påtænker Vilhelm Lauritzen Arkitekter at beklæde facaden på deres bygning med genbrugstegl og cortinstål, som er kendetegnet ved, at det med tiden får et rødligt præg af rust. Dette giver ifølge Thomas West et råt og mere modigt udtryk end tegl alene ville kunne skabe.
 

Fakta om Vilhelm Lauritzen:

Vilhelm Lauritzen Arkitekter er grundlagt i 1922. Grundlæggerens arkitektur er til stadig inspiration for VLA i dag, herunder hans raffinerede anvendelse af materialer og detaljer, de elegante og intime rumforløb, samarbejdet med de bedste ingeniører og nysgerrigheden i forhold til funktion og form. Disse tidløse dyder forsøger Vilhelm Lauritzen at kanalisere ind i dagens opgaver blot med nutidens mål og midler.
Tre af Vilhelm Lauritzens hovedværker er i dag fredet, nemlig Radiohuset på Rosenørns Allé, Folkets Hus på Enghavevej og lufthavnsterminalen i Københavns Lufthavn i Kastrup.

VLA, som beskæftiger 75 medarbejdere, spænder over udvikling og planlægning, arkitektur og design.

Læs mere om bygningen på www.carlsbergejendomme.com