Kirkeudstilling på Carlsberg

09/01-09 Af Frederik Bjørndal

Den gamle Lagerkælder 3 på Carlsberg danner ramme om en udstilling af forslag til omdannelsen af Gethsemane Kirke på Vesterbro.

I weekenden den 17.-18. januar udstilles på Carlsberg samtlige forslag til omdannelsen af Gethsemane Kirke. Den netop afholdte arkitektkonkurrence har skullet give bud på et nyt og bredere liv i bykirken, og Gethsemane på Vesterbro har i denne forbindelse stået model til en nytænkning af den danske bykirkes anvendelse.

Udstillingen er et led i Carlsbergs bestræbelser på at skabe liv i de gamle bygninger på bryggerigrunden i Valby i form af midlertidige aktiviteter, mens en helt ny bydel skyder op. Udstillingen har åbent fra kl. 12:00-17:00 begge dage, og der vil være indgang fra Ny Carlsberg Vej 103.

Læs mere om projektet her.
 

Den gamle Lagerkælder 3 på Carlsberg, med de karakteristiske guldskiver, danner ramme om en udstilling af forslag til omdannelse af Gethsemane Kirke. Foto: Nana Reimers.

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at jernbanen, som løber langs sydsiden af Carlsberg, blev etableret i 1847. Samme år som J. C. Jacobsen flyttede sit bryggeri fra Brolæggerstræde i det indre København og to kilometer ud på landet til Valby Bakke.

- at Carlsberg efter udflytningen til Valby i 1847 holdt fast i den oprindelige adresse i Brolæggerstræde. Her var hovedkassen og ordrekontoret. 

Se alle