Kreativ spændvidde i Ny Tap

29/01-09 Af Anne Lønstrup

Onsdag i næste uge giver studerende fra Musikkonservatoriet koncert, og torsdag præsenterer det lovende unge danske brand, Soulland, sit biddrag til modeugen.

Ny Tap er kæmpestor og fuld af muligheder. Arbejdet med at fylde bygningens 33.000 m2 med kreative aktiviteter er sat i gang og overvåges nøje af konsulentfirmaet Urban Help, som har stillet sigtekornet ind på byliv med bredde og kreativitet.

”Når Carlsberg-byen en dag står færdig, skal attraktionsværdien være mangfoldigt byliv. Derfor er vi allerede nu gået strategisk til værks med at vise den diversitet, som er så vigtig for atmosfæren i en bydel. Den ene dag klassisk musik, den anden hypet undergrundsmode," siger Mads Byder fra Urban Help.

Silas Adler, som står bag det unge danske tøjmærke, Soulland, har valgt at vise sit bidrag til modeugen på Ny Tap af flere grunde:

"Carlsberg og Carlsberg-grunden repræsenterer en enorm historisk værdi både for danskere og udlændinge, og vi forventer besøg af en del repræsentanter fra den internationale presse. Samtidig gør vi meget ud af at holde modeshows steder, hvor folk ikke har været til modeshows før, og Carlsberg har jo været mere eller mindre lukket territorium indtil nu," siger Silas Adler, der tidligere bl.a. har vist mode i Zoologisk Museum.

"Ny Tap er fuldstændig magisk. Vi har lavet en lille film, som er en del af showet, og som foregår både i den gamle tappehal og i etagerne under. Der er en meget speciel atmosfære," tilføjer han.

Tøjmærket Soulland viser under modeugen i København sit show på en ret ny adresse i det københavnske udstillingsliv: Etage 5 i Ny Tap, Carlsberg.


































Billedet her er fra en tidligere onsdagskoncert på Frederiksberg Slot. Når de studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium den 4. februar spiller på Carlsberg, foregår det i Ny Taps Lounge, som ligger i den ende af bygningen, der danner de såkaldte "hængende haver" ind mod den gamle bryggers have.

Tilmeld Nyhedsbrev

Quick links


Se alle

Vidste du...

- at J. C. Jacobsen brugte den 12-takkede stjerne som sit varemærke. I 1906 kobles stjernen med svastika (hagekorset), da Gamle og Ny Carlsberg administrativt lægges sammen til ét bryggeri.

- at bladet "Forskønnelsen" udgivet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse hyldede Gl. Carlsbergs snoede skorsten, som blev opført i 1900. "Det er i sandhed et digt af en skorsten," lød karakteristikken. 

Se alle