Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Carlsberg Byen er med på Mipim 2014

10. marts 2014
I disse dage løber verdens største messe for investering i fast ejendom og byudvikling af stablen i Cannes. Carlsberg Byen er med for at præsentere mulighederne i udviklingsprojektet for danske såvel som udenlandske investorer.

Mipim har siden sin begyndelse i 1990 udviklet sig til at blive verdens førende internationale ejendomsmesse. Når dørene i år bliver åbnet for 25. gang forventes mellem 20.000 og 25.000 fagfolk fra alle sektorer at deltage. Carlsberg Byen er for andet i træk med for at præsentere sit visionære udviklingsprojekt og tiltrække mulige investorer.

”Vi deltager igen i år på Mipim, fordi det er den mest betydningsfulde ejendomsmesse, når det gælder ejendomsmarkedet i Europa. Det er et forum, hvor vi får lejlighed til at præsentere vores budskaber om Carlsberg Byen, og det er et forum, hvor vi effektivt kan netværke med såvel kendte som endnu ikke kendte interessenter.”

”Da også København Kommune prioriterer Mipim højt og prioriterer kontakten til udenlandske investorer, giver det samtidig Carlsberg Byen en unik mulighed for at skabe kontakt til disse investorer,” siger Morten G. Fossum, direktør i Carlsberg Byen P/S.

Skal skabe netværk med mulige investorer
Det er Copenhagen Capacity, der står bag den danske stand på Mipim, hvor Carlsberg Byen sammen med 9 andre danske virksomheder er repræsenteret. Copenhagen Capacity har på dette års messe valgt at fokusere på målrettede netværksmøder med udenlandske investorer.

”I år vil vi forsøge, om vi ikke i højere grad kan hjælpe de virksomheder, som er partnerne på vores stand, til at få nogle mere konkrete kontakter til nye investorer dernede. Vi vil gerne udnytte udlandets voksende interesse i det danske ejendomsmarked. Der er opstået et vindue, hvor penge i kølvandet på den økonomiske krise og usikre økonomiske situation i det sydlige og centrale Europa strømmer mod lande som Danmark, hvor økonomien er robust,” fortæller Jacob Saxild fra Copenhagen Capacity til Jyllands Posten.

Copenhagen Capacity har blandt andet arrangeret en investorfrokost, hvor 20 – 40 nøje udvalgte udenlandske investorer er inviteret til frokost med standpartnerne.

Derudover afholder Carlsberg Byen selv et arrangement på Copenhagen Capacitys stand tirsdag d. 11. marts kl. 14.00, hvor Morten G. Fossum præsenterer en række af de projekter, som er på tegnebrættet og de investeringsmuligheder, der er i Carlsberg Byen.

”Da vi så at sige endnu ikke har varer på hylderne, er det vores mål at pleje kontakten til såvel danske som udenlandske interessenter samt i høj grad også at skabe nye kontakter. Samtidig håber vi, at få de internationale investorers øjne op for mulighederne i Carlsberg Byen,” siger Morten G. Fossum.

Besøg Carlsberg Byens MIPIM site

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?