Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Carlsberg kvarteret får fælles postnummer

22. december 2010
Carlsberg kvarteret har hidtil haft hele seks forskellige postnumre beliggende både i København V og i Valby. Som led i udviklingen af den ny bydel får området nu det fælles postnummer 1799 København V.

Pr 1. januar 2011 vil en lang række adresser i Carlsberg kvarteret få ét og samme postnummer, nemlig 1799 København V. Dette postnummer vil komme til at virke samlende på de aktiviteter, der finder sted på Carlsberg og vil samtidig markere kvarterets tilhørsforhold til Vesterbro tydeligere end før, da 1799 er det sidste postnummer i rækken på Vesterbro.

For Carlsberg Ejendomme, som har taget initiativ til og i fællesskab med Post Danmark har gennemført det fælles postnummer, er der tale om et tiltag, som vil styrke områdets identitet som ny og tilgængelig bydel i København.

De adresser, som omfattes af ændringerne er: Bag Elefanterne, Banevolden 2, Bjerregårdsvej 5 og 7, Bryggernes Plads, Gamle Carlsberg Vej, Kammas Vej 2, 4 og 6, Ny Carlsberg Vej ulige numre højere end 37 og lige numre højere end 66, Ottilia Jacobsens Plads, Pasteursvej, Rahbeks Allé 13-15, Valby Langgade 1 og Vesterfælledvej 58-110.
 

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?