En tidslomme på Carlsberg

Generelle nyheder 28. april 2008
af Anne Lønstrup
Carlsberg Akademis Have har været privat i henved 160 år. I forbindelse med "Vores By" skal haven åbnes for offentligheden. Professor i landskabsarkitektur, Malene Hauxner, fortæller her, hvorfor haven er unik og giver et bud på dens fremtid.

Carlsberg Akademis Have har været privat i henved 160 år. I forbindelse med "Vores By" skal haven åbnes for offentligheden. Professor i landskabsarkitektur, Malene Hauxner, fortæller her, hvorfor haven er unik og giver et bud på dens fremtid.

En vandretur i Carlsberg Akademis Have vækker ens følelse af at befinde sig i en anden tid. Stierne bugter sig rundt i kanten af et haveanlæg på størrelse med Kgs. Nytorv. Men hvor Kgs. Nytorv er flad og kan overskues i ét blik, må man ud på en længere gåtur for at få det fulde overblik over, hvad der gemmer sig i den gamle bryggers have.

Ud mod omverdenen skærmes haven af med hække og høje træer, som giver illusionen af et lukket, næsten intimt rum. Herinde folder græsplænerne, blomsterne og de mange træer sig ud og lokker med lange og interessante kig på tværs af haven og på langs op imod J. C. Jacobsens private villa, der ligger fint trukket tilbage i havens ene ende.

Malene Hauxner fordybede sig tilbage i 1993 i havens historie, da hun var med til at udarbejde en masterplan i forbindelse med senere skrinlagte planer om en udbygning af Carlsberg. Hun holder sig ikke tilbage for at kalde haven den eneste tilbageblevne af sin slags:

”Der har været mange lignende haver med den amøbeformede sø og paletbede med blomster. Det unikke er, at haven på Carlsberg har fået lov til at bestå i en tidslomme på næsten 160 år” siger hun.

Alt var synligt
Carlsberg Akademis Have er anlagt i 1849 i det, man kunne kalde biedermeierstil. Haveplanen var tegnet af en personlig ven til J. C. Jacobsen, landskabsgartneren Rudolph Rothe (1802-1877), og bryggeren bistod ham selv. Karakteristisk ved haven var ifølge Malene Hauxner det pertentlige og ordnede.

”Haven måtte ikke have døde hjørner, hvor man pludselig kunne se et redskabsskur, en rive eller noget grus. Alt var synligt, smukt og ordnet, og sådan noget som en lille urtehave ville simpelthen være det værste i sådan en have. Det skønne og det nyttige var fuldstændig fjernet fra hinanden, " siger Malene Hauxner.
 


































Rudolph Rothes oprindelige haveplan er desværre gået tabt.
Tegningen her er fra 1913-14.

Oplever mens man går
Hun fortæller videre, at det indtil slutningen af 1700-tallet var forbeholdt de kongelige og adelige at anlægge haver. Men efter den industrielle revolution kom middelklassen frem med havehandskerne; J. C. Jacobsens passion for havekunst ligger dermed i tråd med udviklingen i samfundet omkring ham.

Biedermeierstilen er hentet i udlandet. Det overordnede er ifølge Hauxner ordentlighed, sammenhæng og enkelhed fyldt med finesser.
”Konceptet er en græsplæne aflukket med træer eller hække mod ydersiden. I kanten af haven en såkaldt filosofgang, hvor havegæsterne kan gå to og to fra tableau til tableau, mens de vender ryggen til byens hektiske puls og nyder havens ro. Hovedhuset ligger trukket ned i havens ene ende og er forsvundet, mens man går. Haver og rum opleves, når man bevæger sig.”

Kunstige bakker
Vi ved fra de historiske kilder, at J. C. Jacobsen brugte mange kræfter på haven. Blandt andet genanvendte han jord fra udgravningen til bryggeriets kældre til at skabe havens små bakker. Det skulle alt sammen gå for at være ganske naturligt, men var faktisk styret i mindste detalje.

”Ikke at være prangende var en borgerlig dyd. Man brugte i mange tilfælde haverne til at iscenesætte sig selv, og det vil jeg tro, at også J. C Jacobsen har gjort.







































Men haven er samtidig lavet til privat brug. Den er tænkt som rammen om det borgerlige familieliv,” siger Malene Hauxner.

Kilderne fortæller også, at J. C. Jacobsen fik gode ideer til udformningen af sin have i udlandet, og at han medbragte planter fra sine mange rejser. En optælling fra 1977 viser, at haven rummer 74 forskellige planter.
Ifølge Malene Hauxner er den botanisk interessant som samling, da der er mange store eksoter, som faktisk gror.

”Det er spændende, at man stadigvæk kan finde en historie i haven, at man kan gå derind som botaniker og studere eksoter eller som fuldstændig forudsætningsløs bare kan nyde haven.”

Selvmord blot at åbne haven
Det giver sig selv, at Malene Hauxner ikke er ubekymret i forhold til åbningen af Carlsberg Akademis Have. Hun mener, at denne havetype sagtens kan tåle at overgå til en ny funktion som offentlig have. Men hun så gerne en stærk styring i forhold til havens fremtid:
”Det ville være selvmord, hvis man bare åbnede haven. En have passer ikke sig selv. Du skal bare lade en have ligge i få år, så ændrer den karakter. Man kan ikke bare åbne den, som den er, uden at tænke over, hvor bænkene og skraldespandene skal være, og hvornår græsset skal slås. Hvornår lukker haven? Hvis den overhovedet gør det? Jeg vil sige det sådan, at jeg ikke er bange for hærværk, men mere for manglende omtanke og en tilfældig udvikling.”

Hun tilføjer, at hun ikke er fortaler for blindt at bevare eller for at føre haven tilbage til en bestemt historisk periode.
”Mange ting kunne blive bedre. Masser af stier og nåletræer kunne undværes. Men alt skal ses i en større sammenhæng. Haven skal passes og udvikles, men først og fremmest skal den gentænkes som en arkitektonisk vision."
 

Carlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her